Danske Patienter og LVS: Det gavner ingen at male fanden på væggen om genomcenter

DEBAT: Solide sundhedsdata er basis for, at vi kan udvikle bedre behandlinger til syge mennesker. Derfor støtter patienter og læger i den grad et nationalt genomcenter, skriver Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, og Henrik Ullum, formand for LVS.

Af Camilla Hersom og Henrik Ullum
Hhv. formand, Danske Patienter og formand, Lægevidenskabelige Selskaber

En række debattører har de seneste uger forsøgt at male de mest forfærdelige skrækscenarier omkring oprettelsen af et nationalt dansk genomcenter.

Det udlægges som det første skridt mod nordkoreanske tilstande, hvor staten som en tyv om natten tilegner sig vores dna for at udøve sindelagskontrol og andre gruopvækkende ting over for os sagesløse borgere.

Rædslerne fra holocaust er sågar blevet bragt på bane. Må vi ikke stilfærdigt minde om, at formålet med genomcentret er at skaffe nye behandlinger til syge danskere, og at det bakkes enigt op af de store patientorganisationer og af de forskende læger.   

Patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer har det mantra, at ethvert møde med sundhedsvæsenet skal føre til læring. Der er de enige med lægernes organisationer. De erfaringer og data, der indsamles i et behandlingsforløb, skal altså indgå i forskning og kvalitetsudvikling. Det skal gøre lægerne lidt dygtigere næste gang, de møder mennesker med den samme lidelse.

Intet forsvar for slendrian
Det har været basis for den enestående udvikling i mulighederne for at behandle sygdom, som vi har oplevet. Bryder vi det, så begår vi et slemt svigt over for patienterne.

Dette princip gælder også mulighederne for at bruge den nye teknologi, der ligger til grund for udviklingen af skræddersyet eller såkaldt personlig medicin, hvor blandt andet genetiske data indgår. For at udvikle målrettede behandlinger skal lægerne og forskerne bruge store mængder sundhedsdata og genetiske oplysninger, der skal håndteres og bruges under sikre og kontrollerede forhold.

Det gøres bedst ved at samle data i det nævnte nationale genomcenter i stedet for, som nu, hvor data er spredt ud over landet og bruges ukoordineret.

Ingen er kommet til skade
Det (mis)bruges til at puste til vores iboende ubehag over for store systemer og registre og risikoen for misbrug. Det er korrekt, at der er begået fejl og har været forsøg på misbrug. Men til dato er der ikke dokumenteret et eneste tilfælde, hvor nogen er kommet til skade.

Det skal ikke være noget forsvar for slendrian. Personfølsomme oplysninger skal beskyttes og sikres mod misbrug. De skal kun bruges til det formål, som de er tiltænkt, til gavn for borgerne.

Men det er klart, at lader man sig skræmme over selv den mest teoretiske risiko for hacking og det, der er værre, så kan vi godt lukke ned for det samfund, vi kender. Tænk blot på hele banksystemet, politiet og socialsystemet.

Arbejdet med personlig medicin udføres og bakkes op af mange interessenter: Sundhedsministeriet, Danske Regioner, universiteterne, læger og patienter.

Derfor gavner det ingen, at man forsøger at skræmme folk ved at male fanden på væggen. Vi skal bruge den nye teknologi, og vi skal have et nationalt genomcenter.

Så er det politikere og myndigheders klare ansvar at gøre det yderste for at sørge for sikkerhed og ordentlig forvaltning, så befolkningen kan føle sig trygge ved det, der foregår.

Vi, der repræsenterer de forskende læger og de store patientgrupper, støtter op om denne udvikling.

Forrige artikel Psykiatrisk Selskab til de nyvalgte: Hav øjnene rettet mod sektorovergangene Psykiatrisk Selskab til de nyvalgte: Hav øjnene rettet mod sektorovergangene Næste artikel Fagforeningsformænd: Den offentlige sektor har brug for nærværende ledelse Fagforeningsformænd: Den offentlige sektor har brug for nærværende ledelse