Danske Regioner: Sådan sikrer vi, at sundhedsvæsenets krumtap ikke knækker

Vi vil gerne spare de ældre for at få det rigtigt dårligt og skulle på en stressende tur til hospitalet, samtidig med at en forebyggende indsats er en bedre måde at bruge sundhedsvæsenets ressourcer på.

I regionerne mener vi derfor, at der bliver behov for en stærkere sundhedsfaglig indsats uden for hospitalerne, klare kvalitetskrav – og tilsvarende investeringer – i kommunernes sundheds- og ældrepleje.

Der er et stort behov for at opnå et mere ensartet niveau i sundhedsindsatsen på tværs af kommunerne. Og der, hvor kommunerne har de dårligste forudsætninger for at sikre kapacitet og kvalitet, bør man overveje, hvordan opgaven så bedst bliver løftet – for eksempel med samarbejder på tværs.

Bedre sammenhæng forudsætter også, at lovgivningen understøtter det.

For eksempel giver det ikke mening, at opdelingen i en sundhedslov og en servicelov spænder ben for et tæt samarbejde mellem medarbejdere i region og kommune

Vi går gerne forrest for at sikre sammenhængen

Men der er også ting, som regionerne kan gøre for at lette presset på akutmodtagelserne. I regionerne har vi en ambition om, at der på alle plejehjem skal være en fast læge tilknyttet.

Vi har brug for en grundlæggende anden tilgang, så vi griber ind tidligere i sundhedskæden

Anders Kühnau og Stephanie Lose
Hhv. formand og næstformand, Danske Regioner

Og vi er godt på vej. Det sikrer, at ældre sjældnere må en tur på hospitalet, fordi der tages hånd om sygdom, før det bliver akut ligesom ældre har let adgang til en læge, når de er udskrevet og skal komme til hægterne efter et hospitalsophold.

I alle regioner har man desuden udvidet behandlingsansvaret til 72 timer, efter en patient er udskrevet fra hospitalet til kommunal sygepleje på alle eller flere områder.

På den måde ligger ansvaret samme sted som kompetencerne, og det sikrer, at langt færre får tilbagefald i deres tilstand og derfor må akut på hospitalet igen kort tid efter udskrivning.

I regionerne har man også på forskellig vis styrket den akutte vurdering og behandling ude hos borgerne. Det sker blandt andet i form af en paramediciner i en akutbil, der sendes ud ved akutte, men ikke livstruende opgaver. Ofte kan man behandle i hjemmet, så en tur på hospitalet ikke er nødvendig.

Fra regionernes side er der mange ting i gang for at lette presset på akutmodtagelserne, så borgere også i fremtiden kan være garanteret en god behandling af høj kvalitet, når uheldet virkelig er ude.

Mange af initiativerne handler om, hvordan vi forebygger, at sygdom bliver akut i de tilfælde, hvor det kunne være forebygget. Både fordi det trods alt er at foretrække for den enkelte borger ikke at blive så syg, at en akut tur på hospitalet er nødvendig, men også fordi det vil lette presset og sænke den meget høje aktivitet på akutmodtagelserne øjeblikkeligt, når færre skal akut behandles. 

Vi har brug for en grundlæggende anden tilgang, så vi griber ind tidligere i sundhedskæden.

Vi er sikre på, at vi – i tæt samarbejde med regioner, kommuner og det nationale niveau – kan sikre en styrket akut indsats i alle sektorer til gavn for både patienter og akutmodtagelser.