Der er brug for mere viden om genoptræning

Af Tina Lambrecht, 
Formand for Danske Fysioterapeuter

Den seneste debat på Altinget om kvaliteten af genoptræningen er vigtig, men det er afgørende at få nuancerne med. For mens Hjernesagens direktør, Lise Beha Erichsen, har ret i, at der er brug for mere forskning og mere viden om effekt, så er det forkert at påstå, at vi ikke ved noget om kvaliteten.

Dårlig kvalitet
Vi er hos Danske Fysioterapeuter helt enige i, at indsatsen for hjerneskadede borgere mange steder har været af for dårligt kvalitet. Det skyldes blandt andet, at kommunalreformen medførte et videnstab i stærkt specialiserede faglige miljøer omkring hjerneskaderehabilitering, fordi en række tilbud blev nedlagt og patienterne hjemtaget til kommunerne. Som på alle andre områder i sundhedsvæsnet kræver genoptræning og rehabilitering et vist patientflow for at sikre, at behandlerne opnår erfaring med de udfordringer, netop denne patientgruppe har.

Derfor har vi bakket op om arbejdet med en ny stratificeringsmodel, der kan sikre, at alle borgere får genoptræning af høj faglig kvalitet. Den trådte i kraft 1. januar. Forhåbentlig vil det betyde, at vi fremover ikke kommer til at opleve de triste eksempler på mangelfulde tilbud, som Lise Beha Erichsen henviser til i sit indlæg.

Vi vil meget gerne arbejde sammen med Hjernesagen om at lægge pres på 
myndighederne, så der også afsættes ressourcer til rent faktisk at få foretaget den nødvendige indsamling af kvalitetsdata. 

Holdtræning er også kvalitet
Når det er sagt, så er jeg også nødt til at kommentere på nogle af de konkrete ting, Lise Beha Erichsen skriver i sit indlæg. Hun problematiserer, at stigningen i antallet af genoptræningsplaner kan dække over både individuel træning og holdtræning. Det er en misforståelse, at individuel træning nødvendigvis er bedre end holdtræning. Nogle patienter motiveres i højere grad ved at træne sammen med andre, mens andre har brug for en individuel indsats. Derudover bør indsatsen på hold altid være individuelt tilpasset. Kvalitet handler jo netop om at tilbyde patienterne den behandling, der virker bedst for dem, til rette tid. Derudover bygger det på en misforståelse, når Lise Beha Erichsen skriver:

”Når man ikke måler effekten af de forskellige genoptræningsmetoder, og man ikke har data om, hvordan det sidenhen går de borgere, som bliver genoptrænet, kan ingen vurdere, om genoptræningen har den ønskede effekt.”

De mange fysioterapeuter, der hver dag hjælper borgere og patienter med at genvinde eller bevare deres funktionsevne, følger borgerne tæt og arbejder ud fra både faglig erfaring, viden og kliniske retningslinjer. Den viden og de retningslinjer bygger netop på forskning i, hvad der virker.

Brug for data
Naturligvis er kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer ikke hele svaret. Retningslinjerne fastlægger kriterier for kvaliteten, men uden systematisk opsamlede data bliver vi ikke meget klogere. Vi skal tættere på, så vi kan måle effekten på borgerniveau. Dansk Selskab for Fysioterapi under Danske Fysioterapeuter har måleredskaber klar, der kan det. Men vi mangler et klart krav om, at de skal bruges, og vi mangler databaser, hvor data kan opsamles.

Vi vil meget gerne arbejde sammen med Hjernesagen om at lægge pres på myndighederne, så der også afsættes ressourcer til rent faktisk at få foretaget den nødvendige indsamling af kvalitetsdata. Patienterne har krav på det, fysioterapeuterne mangler det, og myndighederne har brug for det.

Store fremskridt
Det er vigtigt at huske på, at der også er grund til at rose fysioterapeuterne i kommunerne for at have løftet en stor opgave. Mængden af genoptræningsplaner er vokset kraftigt, siden kommunerne overtog opgaven. Chancen for, at en patient med behov for genoptræning får et kvalificeret tilbud, er langt større i dag, end før kommunerne overtog opgaven. Alligevel er vi langt fra at være i mål. Så sent som i november sidste år viste en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at halvdelen af de kræftpatienter, der har brug for en genoptræningsplan, ikke får det. Vi har tidligere set tilsvarende undersøgelser på hjerteområdet.

Bundlinjen er, at vi er kommet langt, men vi har brug for mere forskning, fagligt specialiserede tilbud og i det hele taget mere genoptræning fremover.