Det skal være nemmere at træffe det sunde valg

Fødevarevirksomheder har et medansvar for borgernes sundhed, lige såvel som politikere og det enkelte menneske har et ansvar.

 

Vi ved alle, hvor svært det er at ændre på hverdagsvaner. Hverdagen med en kronisk sygdom som diabetes stiller endnu større krav til livsstil og ændringer i hverdagen hos den enkelte.

 

Men sundhed kan ikke blot reduceres til et personligt valg, det er også et anliggende for politikere og fødevarevirksomheder. Der er behov for flere strukturelle tiltag, som gør det nemmere for forbrugerne at træffe de sunde valg.

 

De valg har fødevarevirksomhederne også et ansvar for at hjælpe med.

Uligheden i sundhed er øget i Danmark siden 1980’erne og frem til i dag. Der er en klar social ulighed i befolkningens kostmønster. Andelen af personer med usundt kostmønster er størst blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau.

 

Jo kortere uddannelsesniveau, des mindre sunde kostvaner. Risikoen for at udvikle en kronisk sygdom som type 2-diabetes stiger ved bl.a. usund kost og rygning.

 

321.000 danskere har i dag diabetes. Det svarer til godt 5,7 procent af befolkningen og en fordobling af antallet af diabetikere på blot 10 år. En stigning som fortsætter, så der i 2025 forventes at være 600.000 danskere med diabetes. Det kræver handling fra alle – også fra fødevarevirksomhederne.

Siden 2006 har Diabetesforeningen haft et samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse – det såkaldte 4-kløver. Det er 4-kløverets mission at arbejde med strukturel forebyggelse og andre tiltag, som støtter forbrugerne i det sunde valg, og mindsker uligheden i sundheden.

 

4-kløveret arbejder med at sikre forbrugerne reel mulighed for at vælge sunde fødevarer gennem tilgængelighed og ved at undgå vildledende mærkning og markedsføring. Det gør vi blandt andet ved at indgå samarbejder og mødes med fødevareindustrien, Fødevarestyrelsen og fødevareministeren. 

4-kløveret har gentagne gange i dialog med fødevareindustrien påtalt vigtigheden af at reducere saltindholdet i forarbejdede fødevarer. Danskerne spiser alt for meget salt, og 80 procent af danskernes saltindtag kommer fra forarbejdede fødevarer - især brød og kødpålæg, men også ost, færdigretter og morgenmadsprodukter bidrager med for meget salt.

 

Det er godt eksempel på, at hvis ikke fødevarevirksomheder reducerer mængden af salt i gængse dagligvarer, så har forbrugeren stærkt begrænset mulighed for at træffe det sunde valg.

Ligeledes mener 4-kløveret, at fastfoodrestauranter, kiosker og andre udbydere af standard fastfood bør angive energiindholdet i mad- og drikkevarer på menutavlen.

 

Undersøgelser viser, at to ud af tre danskere ønsker at få oplyst kalorieindholdet i fastfood. Kalorieindholdet i fastfood er for højt, og kunderne undervurderer kalorieindholdet. 4-kløveret har med inddragelse af branchen og Fødevarestyrelsen udarbejdet anbefalinger til, hvordan fastfoodrestauranter, kiosker m.fl. angiver energiindholdet i mad og drikkevarer på menutavlen og anden skiltning i forbindelse med prisen.

 

Mærkningen har i USA skabt incitament til at udvikle retter med færre kalorier. Samme tendens kendes også fra Danmark med for eksempel en stigning i antallet af fødevarer mærket med nøglehullet og fuldkornslogo.

 

I EU og på nationalt politisk niveau skal der således også skabes incitamenter for, at fødevarevirksomheder træffer de sunde valg i måden, de producerer varer på og mærker dem. 

Der er i høj grad brug for, at fødevareindustrien - som alle andre sundhedspolitiske aktører - følger med tiden, samt at den selvstændigt og af fri vilje medvirker til et sundere liv for alle danskere.