DF: IT skal være til hjælp – ikke til hinder – i sundhedsvæsnet

Af Liselott Blixt (DF)
Formand for Folketingets Sundhedsudvalg

Hvordan sikrer vi et sundhedsvæsen med mere sammenhængende sektorer? Hvordan sikrer vi, at patienterne ikke unødigt bliver indlagt på hospitaler, men i højere grad bliver behandlet hos deres praktiserende læge og i eget hjem, og hvordan sikrer vi, at lægernes tid ikke går mere op i at sidde ved en skærm og dokumentere end til den vigtige kontakt med patienterne?

Ja, der er mange uløste problemer i sundhedsvæsenet, men jeg er fortrøstningsfuld om, at vi nok skal få dem løst.

Mindre bureaukrati
Dansk Folkeparti fik fjernet to-procent-produktivitetskravet sidste år, og vi aftalte i den forbindelse med regeringen, at der skulle arbejdes med en ny model for patienternes rettigheder, og at der i højere grad skal sættes fokus på kvalitet end på kvantitet.

I Dansk Folkeparti er vi stadig spændt på, om vi får løst opgaven, og om vi kan opnå den nødvendige enighed med regeringen.

Det afgørende er, at vi ikke igangsætter en masse nyt bureaukrati, men sikrer, at vi bruger pengene bedst muligt på den kvalitet, som patienten oplever, ligesom vi vil løfte oplevelsen hos personalet, således at vi får et sundhedsvæsen, som er attraktivt i konkurrencen om veluddannet og engageret arbejdskraft. Det kræver et godt arbejdsmiljø. Det kræver en høj standard i behandlingerne. Det handler om den faglige stolthed hos et dygtigt personale.

Alt for ofte sker det i dag, at der går masser af vigtig tid til spilde på at indhente oplysninger, der er nedskrevet i en journal, som er utilgængelig i andre sektorer.

Liselott Blixt (DF)
Formand for Folketingets Sundhedsudvalg

Der skal ikke sættes flere flueben på lange lister eller bruges mere tid bag en computer. Men den patientnære kontakt skal sættes i højsædet, og det samme skal behandlingsforløb, der går hånd i hånd og sikrer patienten en følelse af sammenhæng, struktur og tryghed – uanset hvem der står for den videre behandling.

Det indebærer naturligvis, at alle systemer i sundhedsvæsenet problemfrit kan kommunikere med hinanden. Ja, måske er det i virkeligheden på tide at genopfinde blyanten og clipboard, som fysisk kan følge patienten?

IT til hjælp – ikke til hinder
Under alle omstændigheder er det helt afgørende, at der kommer styr på IT-systemerne, og at vi sikrer, at alle relevante data følger patienten, enten på vej hjem til kommunen, hos den praktiserende læge eller den anden veje rundt.

Alt for ofte sker det i dag, at der går masser af vigtig tid til spilde på at indhente oplysninger, der er nedskrevet i en journal, som er utilgængelig i andre sektorer. Vi håber, at dette kan læses ind i en ny IT-aftale, hvor vi allerede nu er enige om, at alle data skal følge patienten. 

Meraktivitetspuljen er taget af bordet, og pengene går nu over til en model for nærhedsfinansiering, som passer fint med de forhandlinger, vi skal have taget hul på omkring det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Det giver anledning til optimisme, at statsministeren i sin afslutningstale satte fokus på sundhed, og at han nævnte det som en stor sundhedsreform.

Vi vil arbejde for, at man i den forbindelse etablerer et sammenhængende forløb for borgerne. I dag ser vi desværre to forskellige enheder, der arbejder hver for sig, og det nytter ikke, at vi bruger ressourcer på gode operationer, hvis behandlingsforløbet i kommunen ikke er tilpasset opgaven og dermed ikke tager hånd om patienten, der falder mellem to stole.

Nærhedsfinansieringen bør følge den enkelte patient, og pengene skal sikres dér, hvor behandlingen sker – og som vi ser det, er det i almen praksis og hos kommunen. Ofte er det kommunen, der i højere grad har ansvar for efterbehandling, genoptræning og rehabilitering i samarbejde med almen praksis.

Samarbejdende sektorer
Men vi ser også gerne en model, hvor der samarbejdes region og kommune imellem, enten ved at have personale sammen fra begge sektorer eller ved, at man som hjemmesygeplejerske nemt kan få kontakt med en speciallæge. I dag mangler der et væsentligt incitament; nemlig at man intet får ud af at gøre det godt, hvis pengene, som man sparer, havner i en anden sektor.

Vi skal dog samtidig sikre, at alt sker i et fornuftigt tempo. Allerede nu er der patienter, der alt for hurtigt hjemskrives til et personale uden de fornødne kompetencer i forhold til patientens behandlingsforløb – eller også hjemskrives de til geografiske områder med lægemangel, og hvor der derfor mangler tid til hjemmebesøg i tilstrækkeligt omfang. Vi ved jo, at dem, vi skal drage omsorg for, ofte er patienter med kroniske sygdomme eller komplicerede forløb.

Men konklusionen er, at Dansk Folkeparti ser med optimisme på mulighederne for et fornuftigt samarbejde med regeringen, så vi kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen med den enkelte borger i centrum.