Lægeformand om støttepartiers finanslovskrav: Psykologhjælp uden henvisning kan øge ulighed i sundhed

DEBAT: Flere partier vil have gratis psykologhjælp på finansloven. Men en gratis psykologmodel uden henvisning kan øge ulighed i sundhed, ikke afhjælpe den, mener DSAM-formand Anders Beich.

Af Anders Beich
Praktiserende læge og formand, Dansk Selskab for Almen Medicin

Flere partier har udtrykt ønske om at fjerne krav om diagnose og henvisning i en ordning om gratis psykologhjælp til børn og unge fra 6 til 24 år.

Man vil sikre, at børn og unge med psykiske problemer kan få hjælp uden forsinkelse, hvilket er prisværdigt. Desværre kan en sådan ordning uden sortering og motivering netop betyde, at man skaber unødig ventetid for børn med psykiatrisk sygdom, og at børn fra de svageste familier kommer bagest i køen hos psykologen.

I Dansk Selskab for Almen Medicin er vi enige i, at børn og unge også skal kunne få hjælp også uden at have en diagnose, og at det af hensyn til lighed i sundhed ikke bør være behæftet med egenbetaling for børn og unge at få den rigtige hjælp, når det skønnes fagligt indiceret.

Men at lade det være op til danske forældre og unge selv at vurdere, hvilken type hjælp deres barn har brug for, er en kilde til spild og risiko for forsinkelse netop for dem med størst behov.

Det samler på ingen måde eksisterende indsatser eller fremmer samarbejdet, hvis man opretter et parallelt uvisiteret psykologspor for børn og unge med psykiske vanskeligheder bredt forstået. De hårdest ramte kan komme til at betale prisen.

Evidens bakker ikke politisk tænkning op
Der savnes faglige argumenter for at bypasse egen læge og det kommunale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i forhold til børn og unges psykologiske vanskeligheder og psykiatriske sygdomme.

Man behøver rigtignok ikke have en diagnose for at kunne profitere af psykologhjælp, men det allervigtigste må være at finde de syge rettidigt, og at systemerne er tilgængelige for de hårdest ramte og mindst selvhjulpne familier.

Forebyggelsespotentialet i forhold til psykiatrisk sygdom ved en tidlig indsats handler om at begrænse lidelse og social marginalisering. Politikerne forestiller sig åbenbart, at psykiatrisk sygdom kan forebygges ved en fri psykologordning. Det er der ikke evidens, der underbygger. Desværre.

Både Dansk Psykolog Forening og flere politikeres bedste argument er, at det er "fornuftigt" at spare tiden hos lægen. Det er faktisk de hårdest ramte med størst behov, der kan komme til at spilde meget tid på at prøve sig frem på denne måde.

Både fordi de gratis psykologer vil få lange ventelister med de bedst fungerende familier i toppen, og fordi psykologen ikke kender familien og må starte helt fra bunden og selv finde ud af, om man er den rigtige behandler for barnet eller den unge. Det må tage lidt tid selv for den dygtigste psykolog.

Tænk praktiserende psykologer ind
Egen læge kender familierne blandt andet gennem børneundersøgelsesprogrammet. Dette kendskab til familierne over tid er et solidt grundlag for at kunne hjælpe både børn og voksne videre til rette tilbud i sundhedsvæsenet ledsaget af de nødvendige oplysninger om historien.

De svageste familier og dem med de hårdest ramte børn skal kunne få hjælp først. Her skal egen læge motivere og støtte familien til at få den rigtige hjælp i tide.

Det kræver selvfølgelig, at der er velfungerende tilbud med kapacitet nok at henvise til, og det mangler vi i dag. Praktiserende psykolog kunne være et af tilbuddene, når lægen har screenet for somatisk og psykiatrisk sygdom.

PPR i den enkelte kommune skal løse en række opgaver over for børn, unge og familier, hvor der kræves særlig psykologisk eller specialpædagogisk indsats. PPR-systemet er i dag underdimensioneret, og samarbejdet mellem egen læge, kommune og børnepsykiatrien trænger også til forbedringer i det meste af Danmark.

Hovedfokus må være på at styrke samarbejdet mellem egen læge, skolerne, forældrene og PPR med henblik på at få udredt de børn og unge, der er mistænkt for alvorligere psykiske lidelser, og med henblik på at få hjulpet børn med vanskeligheder. PPR bør styrkes betydeligt.

Kan øge ulighed i sundhed
Rettidig diagnostik og forebyggelse ved psykisk lidelse foregår bedst i et sammenhængende system, hvis vi vil have de svageste familier med.

Lige nu foregår et lovende projekt i regi af Psykiatrifonden, Mind My Mind, som er et samlet træningsforløb i regi af PPR, hvor 6- til 16-årige træner metoder til at mestre angst, depressive symptomer og/eller adfærdsvanskeligheder.

Forældrene træner metoder til at mindske konflikter og øge det positive samvær med deres barn. Positive resultater herfra vil kunne indgå i en fremtidig koordineret indsats og opprioritering af området.

Det er prisværdigt, at politikerne ønsker at give alle familier mulighed for at få psykologisk hjælp til børn med vanskeligheder uanset økonomisk formåen. En gratis psykologmodel uden henvisning er dog i fare for at øge ulighed i sundhed, ikke afhjælpe den.

Forrige artikel Lægemiddelindustrien: Lad kliniske forsøg løfte sundhedsvæsenet Lægemiddelindustrien: Lad kliniske forsøg løfte sundhedsvæsenet Næste artikel Forsker: Unges fuldskabskultur lægger et tungt pres på den enkelte Forsker: Unges fuldskabskultur lægger et tungt pres på den enkelte