Debat

Eksemforening: Sådan får vi ventetiden på behandling af hudsygdomme ned

Den gennemsnitlige ventetid på behandling for kroniske hudsygdomme er på landsplan 20 uger. Nogle steder skal man vente mere end 30 uger. Det kan vi løse ved at flytte rundt på opgaverne, skriver Anne Skov Vastrup.

Ventetiden på behandling for kroniske hudsygdomme kan i Region Midtjylland være på over 30 uger. Det kan i værste tilfælde betyde flere måneder med nedsat livskvalitet og sygemeldinger, skriver Anne Skov Vastrup.<br>
Ventetiden på behandling for kroniske hudsygdomme kan i Region Midtjylland være på over 30 uger. Det kan i værste tilfælde betyde flere måneder med nedsat livskvalitet og sygemeldinger, skriver Anne Skov Vastrup.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anne Skov Vastrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Patienter med kroniske hudsygdomme kæmper med to byrder: En sygdomsbyrde og ventetider, der mange steder er et halvt år eller mere. Det første er slemt. Det andet bør vi som samfund gøre bedre. Hvis ventetiderne for hudpatienter for alvor skal ned, kræver det dog ikke blot ressourcer i form af penge og personale, men også en ny måde at organisere behandlingen på.

Over én million danskere lider af en kronisk hudsygdom, herunder atopisk eksem, ofte kaldet børneeksem. Det påvirker hele kroppen og kan forringe livskvaliteten alvorligt. Daglige rutiner, det sociale liv og kærlighedslivet påvirkes, samtidig med at valg af uddannelse og jobmuligheder begrænses.

Hudsygdomme kan også øge risikoen for at få andre sygdomme, som diabetes, depression eller astma. Derudover kæmper patienter også i stigende grad med muligheden for at komme til lægen inden for en overskuelig periode.

Den lange vej til behandling…
Selvom man har en diagnose på atopisk eksem i moderat eller svær grad, kan en patient ikke bare henvende sig til en privatpraktiserende speciallæge (dermatolog) for at få behandling. Man skal forbi almenpraktiserende læge for at få en henvisning. Det er ofte en ren formssag. Men det koster tid hos de praktiserende læger, der har nok at lave. Og det koster samfundet penge.

I de værste tilfælde kan man vente op til 48 uger, som betyder måneder med unødige smerter, kløe, nedsat livskvalitet og måske sygemeldinger

Anne Skov Vastrup
Formand, Atopisk Eksem Forening

Med henvisningen i hånden kan patienten så stille sig op i køen til speciallægen. Og nu begynder ventetiden så for alle andre end helt akutte tilfælde. De heldige og privilegerede i Region Hovedstaden kan nøjes med at vente i 4-6 uger. Helt anderledes ser det ud i Midtjylland, hvor man venter i gennemsnit hele 30 uger på at komme til speciallæge.

I de værste tilfælde kan man vente op til 48 uger, som betyder måneder med unødige smerter, kløe, nedsat livskvalitet og måske sygemeldinger.

… er blevet længere
Desværre tyder alt på, at ventetiderne går den forkerte vej. Det gælder i alle regioner. For to år siden var den gennemsnitlige ventetid på landsplan 15 uger. Sidste år var den 17 uger. I dag er den over 20 uger – næsten fem måneder. Ventetiden er steget mindst i Hovedstaden, hvor den i forvejen var lavest. Og mest i Region Midtjylland, hvor den i forvejen var længst. I Midtjylland har man på under et år lagt næsten seks uger oven i den i forvejen lange ventetid på mere end 24 uger.

Der er mange gode forklaringer på, at ventetiden til privatpraktiserende dermatologer er stigende, men det er nødvendigt at få vendt udviklingen. Nu.

Som patientrepræsentanter vil vi gerne tage medansvar for at finde løsninger på de mange udfordringer og præsentere en række løsningsforslag. Det handler nemlig ikke kun om flere penge.

Fjern henvisningskravet
Første skridt kunne være at fjerne kravet om henvisning for voksne patienter med en kronisk hudsygdom i moderat eller svær grad, som primært har behov for behandling hos speciallæge. De skal alligevel ikke behandles hos den almenpraktiserende læge. Det ved patienten, det ved egen læge og det ved speciallægen.

Første skridt kunne være at fjerne kravet om henvisning for voksne patienter med en kronisk hudsygdom i moderat eller svær grad, som primært har behov for behandling hos speciallæge

Anne Skov Vastrup
Formand, Atopisk Eksem Forening

Kan vi så ikke fjerne kravet om henvisning? Det har man gjort for henvisning til øre- næse- og halslæge. Og for øjenlæger. Så må det da også kunne gøres for patienter med kroniske hudsygdomme?

Det er nemt. Sundhedsministeren kan bare beslutte det. I dag er den beslutning overladt til overenskomsten mellem læger og regioner, men det kan ændres med et pennestrøg. Det vil ikke koste noget, men det vil spare tid i almen praksis.

Flyt opgaverne
Når vi har frigivet tid hos de praktiserende læger ved at fjerne henvisningskravet, vil vi straks inddrage tiden igen. Det vil vi gøre ved at flytte opgaver fra de privatpraktiserende speciallæger til almen praksis. En række af de behandlinger, der gives til patienter med moderat eller svær kronisk hudsygdom, kan kun udskrives af en speciallæge. Det gælder eksempelvis systemisk, medicinsk behandling af atopisk eksem.

Vi skal holde fast i, at det er en speciallæge, der udskriver denne medicin. Men det bør overvejes, om kontrollen af behandlingen for patienter med ”stabil” sygdom kan flyttes fra speciallægepraksis til almen praksis. Dermed kan vi spare patientkonsultationer for den enkelte speciallæge, mens det i almen praksis ikke vil fylde voldsomt meget mere, da der er mange gange flere almene læger end speciallæger inden for dermatologien.

Tilsvarende kan man fastholde udskrivningen af de avancerede målrettede behandlinger på hospitalerne, men flytte kontrollen med dem til de privatpraktiserende speciallæger. Det vil tilføre fagligt attraktive opgaver til speciallægerne, og hvis man samtidig flytter opfølgningen på systemiske behandlinger til almen praksis, vil man samlet set frigøre tid hos både speciallæger og på sygehusene.

Det bør overvejes, om kontrollen af behandlingen for patienter med ”stabil” sygdom kan flyttes fra speciallægepraksis til almen praksis

Anne Skov Vastrup
Formand, Atopisk Eksem Forening

På sygehusene vil man få mere tid til at hjælpe de patienter med moderat til svær hudsygdom, som nogle gange sidder fast hos speciallægerne, men som burde behandles på sygehusene. Det vil også frigøre tid hos speciallægerne.

Det er desværre ikke let at lave denne øvelse, hvor man flytter opgaver rundt i systemet. Det kræver ændringer i overenskomsten mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.

En overvejelse er også at lade sygeplejersker påtage sig flere opgaver hos de privatpraktiserende speciallæger. Mange informations- og instruktionsopgaver kan ligge bedre hos en sygeplejerske end hos lægerne, fordi sygeplejerskerne har mere tid til patienten og derfor kan opleves mere empatiske. Det kræver, at flere sygeplejersker specialiserer sig i dermatologi, men heldigvis arbejdes der på at skabe de relevante efteruddannelsesmuligheder.

Vi skal frigøre sundhedsvæsenets ressourcer
Den største udfordring i sundhedsvæsenet er i dag manglen på ressourcer. Ikke så meget i form af penge, men i høj grad i form af hænder. Kvalificerede hænder. Op imod halvdelen af de opslåede stillinger i sundhedsvæsenet bliver ikke besat i dag.

Resultatet er stressede medarbejdere med forringede arbejdsvilkår. Det giver dårligere kvalitet i behandlingen, og det resulterer i længere ventelister til behandling. Samtidig viser prognoserne, at antallet af patienter vil stige betydeligt, uden at mængden af personale har mulighed for at stige tilsvarende.

Der er derfor alvorligt brug for, at der tænkes kreativt over, hvordan vi bedst muligt udnytter de hænder, vi trods alt har i sundhedsvæsenet. Vi har her givet vores bud på nogle første skridt - men vi anerkender også, at der skal mere til.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Skov Vastrup

Formand, Atopisk Eksem Forening
cand.scient.oecon.

0:000:00