Eksperter:  Stort behov for fakta om komplicerede behandlingsforløb

Der er i den grad behov for at få flere tal og fakta på bordet i den årelange diskussion om problemerne med komplicerede behandlingsforløb.

Sådan lyder den klare opfordring fra to erfarne eksperter i driften af sundhedsvæsnet i form af professor og læge Frede Olesen, fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, og Kjeld Møller Pedersen fra SDU.

I den sundhedspolitiske debat og i sundhedsudspil fra sundhedsvæsnets aktører tales der utroligt meget om de stadig flere og mere komplekse forhandlingsforløb, hæfter Kjeld Møller Pedersen sig ved.

”Men det er interessante er, at vi ikke har nogen håndfast viden om, hvor mange komplekse behandlingsforløb, der egentlig er, og hvor der er flest problemer,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han peger på, at man i dag godt ved, at eksempelvis patienter med flere alvorlige sygdomme udgør en gruppe, hvor det er en stor udfordring at sikre sammenhæng i behandlingen.  Men han har forgæves forsøgt finde eksisterende viden på området, der kan give et korrekt overblik over problemets omfang.  

Massiv mangel på data
Frede Olesen er enig med Kjeld Møller Pedersen. Han peger på, at der ganske vidst foregår forskning i forskellige patientgruppers gode eller mindre gode behandlingsforløb.

”Men et generelt overblik på tværs af sundhedsvæsnet har vi ikke. Vi mangler i massiv grad data og dermed viden om patienternes vej igennem sundhedsvæsnet. Vi har en masse data om selve behandlingen. Men især fra tidspunktet, hvor patienten mærker symptomerne, til den rette behandling er igangsat, mangler vi meget viden,” siger Frede Olesen. 

Kjeld Møller Pedersen mener, at det haster med at få mere viden på området, fordi aktørerne i sundhedsvæsnet flere år har lanceret tiltag og forslag om alt fra forløbskoordinatorer til patientcoaches til behandlingsansvarlige læger. Tiltag, der skal være med til at guide patienterne igennem sundhedsvæsnet.

Komplekseforløb med god sammenhæng?
Samtidig har regeringen varslet en plan til sommer, der skal forbedre det nære sundhedsvæsen og sikre bedre sammenhæng. Det har affødt stribevis af konferencer og sundhedspolitiske udspil på området det seneste års tid.

”En form for guider, coaches eller koordinatorer kan i nogle tilfælde være en god ide. Men en kortlægning kan jo vise, at der er områder, hvor komplekse behandlingsforløb faktisk fungerer,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han peger på faren for, at politikerne i deres iver efter at løse problemet lægger sig fast på brede løsninger, der bliver mast ned over behandlingsområder, der allerede fungerer.

Ingen tradition for forskning i organisering
Frede Olesen vurderer, at der mangler viden om de komplekse behandlingsforløb, fordi forskningen i Danmark generelt har været mere fokuseret på den konkrete behandling af patienten.

”Danmark har en fantastisk tradition for god klinisk forskning. Men vi har en elendig tradition for forskning i, hvordan sundhedsvæsnet som organisation fungerer, og hvordan det kan optimeres. Den hidtidige forskning er karakteriseret ved at være projektorienteret. Der er i den grad behov for en systematisk indsats på området”, siger Frede Olesen.

Regeringens nedsatte udvalg, Udvalget For Det Sammenhængende Og Nære Sundhedsvæsen, ventes at barsle med sine anbefalinger til regeringen i begyndelsen af 2017.

Patienter: Vi kan godt blive klogere
Hos Danske Patienter har man i årevis haft som topprioritet at få bedre sammenhæng i patienternes behandling. Både internt på sygehusene, men også når patienterne er i forløb, der både foregår hos almen praksis, sygehusene og den kommunale sektors hjemmepleje eller Rehabilitering.

”Og vi er bestemt interesserede i, at man bliver klogere på dette felt,” siger Danske Patienters formand, Camilla Hersom. Hun understreger dog, at hun mener, at man roligt kan gå i gang med at sikre bedre sammenhæng hos de mulitisyge. Men selv om det måtte lykkes at udpege de områder, som har mest behov for at få mere sammenhængende forløb, så har hun en klar advarsel.

”Der vil altid skulle tages individuelle hensyn. To patienter med identiske sygdomme kan have meget forskellige behov for hjælp til at få et godt og sammenhængende behandlingsforløb,” siger Camilla Hersom.