Eksplosiv stigning i omstridte operationer

Det er sådan omkring meniskoperationer, at hvis man venter tre måneder med at operere de her patienter, så er 25 procent blevet raske.

Claus Munk Jensen
Overlæge på Hørsholm Sygehus, tidligere vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Antallet af patienter, der får en kikkertoperation i knæet, er steget kraftigt. På fem år er det årlige antal meniskoperationer steget med 42 procent, fra 10.574 operationer i 2005 til 16.434 i 2009. Det viser nye tal fra Landspatientregisteret.

Størstedelen af stigningen er sket på privathospitaler og klinikker, hvor antallet af operationer er steget fra 997 til 5513.

Samtidig med at antallet af operationer er eksploderet, skaber forskningsresultater tvivl om effekterne af en operation. Det fortæller Professor Ewa Roos fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet:

"Der findes studier for meniskkirurgi, som har vist, at kirurgi ikke har nogen bedre effekt end placebobehandling," siger Ewa Roos.

Hun har netop afsluttet et forskningsprojekt, der skaber tvivl om effekterne af korsbåndsoperationer. Her gælder det samme. Ud af 121 unge amatør-idrætsudøvere, der var kommet til skade, fik halvdelen en operation og genoptræning, mens den anden halvdel nøjedes med genoptræning. Efter 2 år var 60 procent af dem, der kun fik genoptræning kommet sig lige så godt som dem, der havde fået en operation:

"Måske behøver man ikke blive opereret, og i hvert fald så kan man afvente og begynde med fysioterapi og se, om det er nok. Det, vi fandt ud af, var, at i den gruppe som kun fik fysioterapi, så var der i 60 procent af tilfældene ikke behov for at operere. Med kun fysioterapi kan man altså signifikant reducere antallet af operationer," siger Eva Roos.

Går i sig selv igen
Overlæge med speciale i kikkertoperationer i knæet på Hørsholm Sygehus og tidligere vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Claus Munk Jensen, er ikke i tvivl om, at operation i nogle tilfælde kan være en unødvendig løsning. Men fordi der er en behandlingsgaranti på én måned, så bliver mange opereret, selvom skaden måske ville være gået i sig selv igen:

"Det der sker, når man laver en én-måneds ventetidsgaranti på meniskoperationer, det er, at man får opereret for mange patienter. Og det er sådan omkring meniskoperationer, at hvis man venter tre måneder med at operere de her patienter, så er 25 procent blevet raske," siger Claus Munk Jensen.

Han mener, at stigningen i operationer skyldes, at behandlingsgarantien har øget det samlede udbud af operationer:

"Konsekvensen af at operere for mange, er for staten spild af ressourcer, og for patienten er en unødig operation i bedste fald, at det ikke hjælper, og i værste fald, at der tilstøder komplikationer. For eksempel infektion til en operation, der ikke var nødvendig."

Behandlingsgaranti skyld i stigning
Formand for Dansk Ortopædisk Selskab, overlæge Per Kjærgaard-Andersen, mener også, at den kraftige stigning kan tilskrives behandlingsgarantien, der har givet et øget udbud. Det afspejler sig ved, at hele væksten er sket privat, hvor antallet af operationer er vokset med 553 procent, mens stigningen i det offentlige har været på 3 procent:

"Umiddelbart vil jeg mene, at man sagtens kan forklare stigningen i det private med en omprioritering og en samtidig intens strukturering inden for det offentlige sygehusvæsen, hvor det handler om ikke at øge aktiviteten her, men sørge for at gøre det på andre områder, og samtidig reduceret ventetid gennem behandlingsgarantien, som giver patienterne mulighed for at kunne få lavet operationer privat," siger Per Kjærgaard-Andersen.

Ifølge Claus Munk Jensen, så hænger den private stigning også sammen med, at DRG-taksten for en operation er så lav, at det ikke koster regionerne særlig meget at få private sygehuse til at lave operationerne.

"Der er ikke noget gevinst i at øge sin egen kapacitet, for det koster næsten mere, end man kan købe dem til privat. Hvorimod kunstige hofter og knæ bedre kan betale sig at beholde. Der er klart flest penge i at lave ledproteser," siger Claus Munk Jensen.

Han understreger, at det samtidig er lettere at lave privat, fordi patienterne ikke behøver overnatning og andre fornødenheder.