Debat

EL-politiker: Sundhedsreform vil påvirke højt specialiserede sociale tilbud

DEBAT: Regeringens sundhedsreform skal føre til, at 60 regionale tilbud og institutioner overgår til kommunerne. Men det holder ikke, fordi hver enkelt kommune ikke klare alle ekstraopgaverne, mener regionsrådsmedlem Marianne Frederik (EL).

Lars Løkke Rasmussen (V) talte i 2004 om strukturreformen, der siden nedlagde specialiserede institutioner. Det må ikke gentage sig med statsministerens sundhedsreform, mener politiker fra EL.
Lars Løkke Rasmussen (V) talte i 2004 om strukturreformen, der siden nedlagde specialiserede institutioner. Det må ikke gentage sig med statsministerens sundhedsreform, mener politiker fra EL.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Marianne Frederik (EL)
Regionsrådsmedlem og medlem af Social- og Psykiatriudvalget, Region Hovedstaden

I regeringspartiernes valgoplæg til en sundhedsreform står der meget lidt om de højt specialiserede tilbud inden for handicaptilbud samt sociale og socialpsykiatriske tilbud, som regionerne i dag tager sig af.

Det hedder, at de 60 regionale tilbud og institutioner skal overgå til kommunerne. Argumentet er, at opgaverne i højere grad vil blive løst i nærmiljøet og i tæt samspil med de øvrige kommunale tilbud.

Men det holder jo ikke.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Hver enkelt kommune kan ikke klare alle disse opgaver. Derfor må de specialiserede institutioner spredes en smule geografisk, så regionerne kan levere de tilbud.

Stigende pres på institutioner
Ved den sidste strukturreform i 2007 blev en række specialiserede institutioner nedlagt, viden gik tabet, og tilbuddene blev ringere. Det må ikke gentage sig.

Store institutioner er ikke hensigtsmæssige, så der er brug for at etablere nye. Og spørger man de mindre kommuner, har de ikke økonomi til disse højt specialiserede og relativt dyre institutioner. 

Marianne Frederik (EL)
Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden

Dermed ikke sagt, at alt var godt i gamle dage eller er blevet det i dag. Udviklingen viser desværre, at der er brug for flere tilbud frem for færre.

Der er brug for en udviklingsindsats til at forebygge, til at fortsætte og til at forbedre samarbejdet mellem region og kommuner samt sikre relevante specialiserede tilbud.

I dag har Region Hovedstaden 19 forskellige tilbud, og de tager sig af hovedparten af de specialiserede tilbud, som kommunerne køber.

Men der er også et stigende pres på tilbuddene. Det fører til ventelister og pres på institutionerne.

Store institutioner er ikke hensigtsmæssige, så der er brug for at etablere nye. Og spørger man de mindre kommuner, har de ikke økonomi til disse højt specialiserede og relativt dyre institutioner.

Derfor er det bedst, at regionen udarbejder tilbud i samarbejde med flere kommuner.

Lyt til aktører og foreninger
Også inden for psykiatrien er der et stigende pres på de forskellige områder.

Her er det blandt andet bydende nødvendigt, at vi styrker indsatsen for borgere med både en psykisk lidelse og et problematisk forbrug af rusmidler.

En undersøgelse, som kommunerne har iværksat, viser, at der kommer flere med sindslidelser og funktionsnedsættelse. Der kommer flere udsatte børn og unge.

Vi bør studere disse undersøgelser samt lytte til alle aktører, ansatte, borgere og de mange foreninger, der med deres frivillige arbejde involverer sig i udviklingen inden for dette område.

Derfor må vi sige, at den sundhedsreform ikke er god nok, heller ikke for det specialiserede socialområde.

For der er brug for udviklingsplaner i form af tilbud, uddannelse og økonomi, ikke strukturreformer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00