Ergo- og fysioterapeuter: Kommunernes kompetencer i genoptræning skal samles
Kvalitet i genoptræning skal ikke afhænge af den enkelte kommunes serviceniveau eller specialisering. Der er brug for ensartet kvalitet og indhold i indsatserne, så alle der bliver ramt af en hjerneskade får den rigtige hjælp, skriver Tina Nør Langager og Tina Lambrecht.
Tina Lambrecht
Leder, Aalborg UniversitetshospitalTina Nør Langager
Formand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKAI dag foregår genoptræning på tre forskellige niveauer: basalt, avanceret og specialiseret.
Speciallæge i arbejdsmedicin Anders Ottar Jensen og speciallæge i neurologi Tom Skyhøj Olsen problematiserer blandt andet her på Altinget denne inddeling, fordi de ikke mener, der er evidens for, at det ene niveau giver bedre resultater end det andet.
Når mennesker rammes af hjerneskader og mister funktionsniveau, så er det et koordineret rehabiliteringsforløb, der skal hjælpe dem tilbage til livet.
Tina Nør Langager og Tina Lambrecht
Formand, Ergoterapeutforeningen og formand, Danske Fysioterapeuter
Men den organisering vi har i dag, og som forløbsprogrammerne tager udgangspunkt i, bygger på et afgørende princip for vores sundhedsvæsnet. Når en patientgruppe har komplekse behov og udgør en forholdsvis lille gruppe, så skal kompetencerne samles, så der er det nødvendige patientgrundlag til at give mulighed for specialiseret behandling.
Hvis man skal have en kompleks hjerteoperation, forventer vi heller ikke, at alle sygehuse kan udføre den, men at det er et speciale, som er samlet på nogle sygehuse.
Volumen er afgørende
Et af de største problemer i rehabiliteringen er, at mange kommuner – ganske naturligt – ikke har den volumen af borgere, der skal til for at opretholde erfaring med de forskellige følger, der kan være af en hjerneskade. Derfor er der behov for forskellige niveauer af specialisering.
De forskellige specialiseringsniveauer har netop det formål, at de styrker kompetencerne hos de terapeuter, som arbejder med rehabilitering på et specialiseret område. Af samme årsag er vi nødt til at samle kompetencer centralt, når opgaven kalder på det.
Det er afgørende, at genoptræningsenheder både kommunalt og regionalt har tid til systematisk kompetenceudvikling og implementering af ny viden. For når mennesker rammes af hjerneskader og mister funktionsniveau, så er det et koordineret rehabiliteringsforløb, der skal hjælpe dem tilbage til livet.
Behov for mere forskning i genoptræning
Heldigvis ved vi, at ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræning efter hjerneskade giver gode resultater. Mennesker kan blive i stand til igen at passe et arbejde, fungere i familien og i det hele taget lære at leve med de livsvilkår og den funktionsevne, de kan genvinde.
Kvaliteten i den genoptræning, der tilbydes mennesker med hjerneskade, skal hverken afhænge af kommunens serviceniveau eller af den enkelte kommunes mulighed for specialisering.
Tina Nør Langager og Tina Lambrecht
Formand, Ergoterapeutforeningen og formand, Danske Fysioterapeuter
Men en hjerneskade kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, og følgevirkningerne er mangeartede. Vi skylder de ramte og hinanden at tage området mere alvorligt, end vi gør i dag.
Derfor er vi i Ergoterapeutforeningen og i Danske Fysioterapeuter enige i, at der er behov for mere forskning i genoptræning og rehabilitering på hjerneskadeområdet. For forløbene kan og skal nogle steder blive bedre.
Ensartede tilbud i kommunerne
Vi mener, at der skal flere ressourcer til forskning i intensitet og metoder, så vi kan udvikle og kvalitetssikre rehabilitering efter hjerneskade. Det er bedre og billigere for samfundet, og det er – vigtigst af alt – bedst for den enkelte at få et genoptræningstilbud, som hviler på solid faglig grund.
Der er allerede nogle kommuner, der samarbejder om genoptræningsindsatsen, så deres fælles patientvolumen muliggør større specialisering. Vi håber, at flere kommuner vil gå sammen om at håndtere opgaver på genoptræningsområdet.
Som det er i dag, er der forskel på de kommunale tilbud og kommuners betalingsvillighed. Det skaber ulighed i sundhed. Kvaliteten i den genoptræning, der tilbydes mennesker med hjerneskade, skal hverken afhænge af kommunens serviceniveau eller af den enkelte kommunes mulighed for specialisering.
Vi har allerede nu behov for bindende nationale kvalitetskrav med ensartet høj faglig kvalitet. Og mere evidens på området skal være med til at sikre ensartede tilbud på et højere fagligt niveau.
Det betyder ikke, at der grundlæggende er tvivl om, at genoptræning af hjerneskadede har stor effekt. Det, der er behov for, er viden om intensitet og metoder.
Mennesker skal overleve til et godt liv
Bundlinjen er, at ja, der er brug for mere forskning – men der er også brug for ensartethed i kvalitet og indhold i indsatserne, så alle der bliver ramt af en hjerneskade får den rigtige hjælp.
Der må ikke være den forskel på kommunernes tilbud, som der er i dag. Derfor er det afgørende, at vi både prioriterer forskning på området og samtidig sørger for at sikre en organisering, som sikrer både implementering af viden og tilstrækkeligt patientgrundlag.
I Danmark er vi heldige at have et af verdens bedste sundhedsvæsener, hvor mennesker kan overleve selv de mest krævende sygdomme, uheld og ulykker. Det er lykkeligt. Men det er kun lykkeligt, hvis mennesker overlever til et godt liv.
Som samfund skal vi investere i mennesker. Og her er mest mulig og bedst mulig genoptræning og rehabilitering fuldstændig afgørende.