Diætister: Ernæringsindsatser kan reducere medicinforbrug

Af Mette Pederen
Formand for Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Alle læger kender det: En patient, der stort set spiste sig fri fra sin sygdom.

Det er oftest i forbindelse med tilstande som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, dyslipidæmi som forhøjet kolesterol, samt fedtlever.

Mange patienter kan også berette om færre smerter efter et kontrolleret vægttab, særligt i forhold til smerter ved gigt, slidte knæ og hofter. Mange kan også efter en diætbehandling mindske mavegener.

Det er ikke sådan, at kosten generelt direkte helbreder, men det ses, at mange symptomer ændres med diætbehandling, og medicinen kan reduceres eller endda undværes.

Hvis du kan spise og motionere dig ud af en sygdom, så kan man vel godt sige, at diæten gjorde kronikeren rask?

Hvis du kan spise og motionere dig ud af en sygdom, så kan man vel godt sige, at diæten gjorde kronikeren rask?

Mette Pedersen
Formand for Foreningen af Kliniske Diætister

”Gå hjem og tab dig" - men hvordan?
Når lægen venligt eller bestemt råder dig til at gå i gang med at tabe dig - eller det omvendte: At huske at spise rigeligt under din kemobehandling - hvordan gør den enkelte så det uden professionel hjælp?

Nogle kan selv. De ved faktisk godt, hvor problemet ligger, og mangler bare en grund til at komme i gang.

Nogle kaster sig ud i ekstreme udokumenterede trendsættende diæter, der måske kan gøre mere skade end gavn.

Og andre er bare fortvivlede.

Uanset hvad vil størstedelen af patienter sætte pris på en behandler, der følger en, indtil målet er opnået.

En behandler, som er særligt uddannet til netop den opgave.

Foreningen af Kliniske Diætister mener, der bør være henvisningsmuligheder til professionel hjælp, altså diætetisk behandling ved en autoriseret klinisk diætist, hvis der bliver konstateret en kronisk sygdom, hvor ernæringen spiller en rolle.

Og også ved alle indlagte i ernæringsrisiko.

Der er stor forskel på, hvor mange diætister hospitaler har ansat, om kommuner anvender denne faggruppe, og om lægehuse og sundhedscentre har en diætist ansat.

Ernæring er lige så vigtig som mobilitet
I 2015 kan vi ikke længere finde på at lade en patient ligge stille i hospitalssengen.

Det er vigtigt at blive mobiliseret. Både for at forebygge trygsår og for at bedre funktionsniveauet.

Hvad med at forbedre patienternes indtag af energi og protein? Det, ved vi også, mindsker risiko for tryksår, mindsker komplikationer og forbedrer livskvaliteten.

Underernæring er en stor risikofaktor på sygehusene. Faktisk lige så stor som immobilitet.

Underernæring koster ikke bare patientens kræfter og muskelvæv, nej, det slider også på personalet.

En underernæret patient kræver mere hjælp og får ofte flere komplikationer under indlæggelsen. Det koster samfundet i sidste ende.
En korrekt og tidlig indsats af den rette kvalitet kan spare på mange gram muskelmasse.

Ingen bivirkninger af diætister
Så gør det nu muligt at henvise kronikere med en ernæringsrelateret diagnose til en klinisk diætist. Det er der ingen bivirkninger ved.

Og sæt nu hårdt ind mod underernæring på sygehusene, så vi får ernæringsterapi ind som en del af behandlingen - også i forhold til genoptræningsplanen.

Det er ikke med garanti, at det vil redde den indlagtes liv eller helbrede kronikeren, men meget tyder på, at livskvaliteten bedres, komplikationer og medicinforbrug mindskes.

Så igen, ingen bivirkninger.

En win-win-situation: Medicinudgifter ned, bedre behandling under indlæggelsen, mindre pres på sygeplejerskerne, bedre behandling for kronikere og kliniske diætister i arbejde.

Hvorfor vente?