Faste plejehjemslæger og øget brug af privathospitaler: Her er akutpakken til sygehusvæsnet

Efter ugelange forhandlinger har regeringen og Danske Regioner indgået en aftale om en akutpakke til sundhedsvæsnet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Akutpakken kommer på baggrund af en række udfordringer i sundhedsvæsnet med blandt andet lange ventetider, bemanding samt pressede akutmodtagelser. Aftalen har til formål at sikre, at forholdene i sundhedsvæsnet kommer tilbage til niveauet før corona-pandemien.

Med akutpakken følger to milliarder kroner. Den indebærer midlertidig afskaffelse af modregningen i efterlønnen, ensrettede sprogkrav til sygeplejersker samt 72-timers behandlingsansvar.

Få overblikket over akutpakken her.

Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer

• Deling af vagtarbejdet: Alle regioner skal vedtage principper, så nyansatte inden for alle relevante faggrupper tager del i aften-, natte- og weekendvagter på hospitalet. Samtidig skal regionerne i højere grad tilrettelægge arbejdet, så allerede ansatte medarbejdere også deltager i vagtarbejdet. Derudover skal regionerne sikre hurtig udbredelse af gode erfaringer med fleksibel vagtplanstilrettelæggelse.
• Flere skal bidrage til patientnært arbejde: Regionerne skal i dialog med relevante medarbejdergrupper og sikre, at administrativt arbejde begrænses. Udviklings- og forskningsarbejde samt ph.d.-arbejde må i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor det er muligt. Nyansættelser inden for alle relevante faggrupper skal ske på en måde, hvor man deltager mest muligt i det patientnære arbejde.
• Bedre brug af personalegrupper: Administrative medarbejdere og lægesekretærer skal i højere grad aflaste det sundhedsfaglige personales administrative opgaver. Flere studerende skal have mulighed for at blive ansat ved siden af deres studie til at aflaste øvrige personalegrupper. Derudover skal eksempelvis social- og sundhedsassistenter, farmakonomer og farmaceuter aflaste sygeplejersker ved at overtage opgaver inden for medicinhåndtering.
• Midlertidige tillæg og honorering af ekstravagter: Regionerne vil bruge lokalløn aktivt målrettet de funktioner, der er særligt udfordrede, heriblandt vagtarbejde. De afsatte midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i særlige midlertidige indsatser og afviklingen af udskudt aktivitet op sygehuse.
• Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet: Der skal sikres tilstrækkelig kapacitet af specialsygeplejersker blandt andet anæstesi og intensivsygeplejersker. Uddannelseskapaciteten øges med 20 procent i 2023 i forhold til 2019. Regionerne skal desuden styrke rekrutteringsindsatsen til specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Der afsættes 0,4 millioner kroner årligt i 2023 og 2023 fra Akutplanen til Sundhedsdatastyrelsen, som skal klargøre relevante oplysninger om den samlede population af specialuddannede sygeplejersker og deres arbejdsmarkedstilknytning.
• Midlertidig afskaffelse af modregning i efterløn: Danske Regioner og Kommunernes Landsforbund har noteret, at regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsnet, herunder plejesektoren. Der afsættes midler fra akutpakken til ydelsesmæssige merudgifter til ordningen om efterløn.
• God start for nye medarbejdere: Bedre onboardning af nye medarbejdere skal iværksættes for at mindske udskiftningen af medarbejdere.

Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft

• Ændret sprogkrav: Sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande skal ensrettes med sprogkravene for sundhedspersoner i EU/EØS-lande. En bestået danskprøve inden eventuel evalueringsansættelse vil derfor ikke længere være et lovkrav.
• Arbejdsgruppe om udenlandsk arbejdskraft: Relevante ministerier og myndigheder skal inden sommerferien komme med forslag til en effektiv proces, der sikrer, at udenlandske sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer får en hurtig og smidig overgang fra autorisation til sundhedsvæsnet.
• Midler til nedbringelse af sagspukler: Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for International Rekruttering og Integration får fem millioner kroner i 2023 og 9,7 millioner kroner i 2024. Det skal bidrage til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande yderligere, herunder til afledte arbejdstilladelser.

Bedre brug af kapaciteten på de offentlige sygehuse

• Midlertidig forlængelse af behandlingsretten i somatikken: Regeringen vil fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage. De mest syge patienter skal fortsat prioriteres først. Regionernes forøgede mulighedsrum for prioritering af arbejdstilrettelæggelsen har en skønnet værdi på 200-300 millioner kroner årligt ved fuld effekt, som bliver i det regionale sundhedsvæsen.
• Bedre arbejdstilrettelæggelse: Tiltag, der understøtter bedre brug af få personaleressourcer og kapaciteten generelt, skal udbredes.
• Opsøgende indsats og fokus på at nedbringe udeblivelser: Flere regioner skal tage brug af en opsøgende indsats til de patienter, som har ventet længe på behandling. 

Robustgørelse af akutmodtagelser

• 72-timers behandlingsansvar: Alle regioner vil inden udgangen af 2023 implementere en ordning med 72-timers behandlingsansvar, der skal nedbringe antallet af genindlæggelser.
• Samarbejde i sundhedsklynger: Regioner og kommuner skal sikre et tæt samarbejde lokalt om a forebygge sygehusophold og sikre gode overgange. Tiltag med god effekt udbredes hurtigst muligt.
• Udbrede ordning med faste plejehjemslæger: Regioner vil arbejde med at sikre fasttilknyttede læger til plejehjem og arbejder i forlængelse med overenskomsten på at sikre, at flere plejehjemsbeboer får en fasttilknyttet plejehjemslæge.

Brug af den private kapacitet

Foruden de fire temaer har regeringen, Danske Regioner og Sundhed Danmark yderligere indgået en delaftale til akutplanen, der omhandler brugen af privat sygehuskapacitet til afvikling af ventelister.

• Indføre midlertidig akuttakst: Der skal indføres en betydelig reduktion i afregningstaksterne på det somatiske område for en toårig periode.
• Øget samarbejde mellem det offentlige og private: Der skal nedsættes et forum, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Sundhed Danmark løbende kan drøfte, hvordan de offentlige og private sygehuse i fællesskab kan sikre tilstrækkelig kvalificieret personale til at løfte opgaverne.
• Specialplanlægning: Der skal igangsættes en fast track-proces inden sommerferien 2023, som skal sikre hurtig afklaring af muligheden for, at flere specialiserede behandlingsformer kan løftes i det private sundhedsvæsen og på flere offentlige sygehuse.
• Uddannelse af sundhedspersonale: Regionerne vil indgå aftaler med privathospitaler om at bidrage til uddannelsen af sundhedspersonalets kompetencer. Det er den enkelte region, der vurderer, hvornår og hvordan der er behov for at inddrage det private sundhedsvæsen i uddannelsen.
• Hensyn til bemandingen på de offentlige sygehus: Der tilstræbes en balance i anvendelsen af den samlede arbejdsstyrke for sundhedsvæsenet samt en dialog mellem de enkelte regioner og de private sygehus for at matche ledig privat kapacitet med regionernes behov.

Læs den fulde aftale om akutplanen for sygehusvæsnet her.