Forebyggende lægemidler til de rigtige

Faldet i hjertedødeligheden i Danmark siden 1980'erne er en rigtig succeshistorie. Fra en uhyggelig stigning i årtierne før 1980 og en kedelig placering blandt de værst ramte lande er vi på rette vej på dette felt. Forbedret behandling og rehabilitering og mere fokus på forebyggelse blandt politikere, sundhedspersonale og i befolkningen har tilsammen bidraget til denne udvikling.

Alligevel er der stadig brug for kritisk vurdering af indsatsen, ikke mindst vedrørende forebyggelsen af hjerte-karsygdomme. Mere end hver 10. dansker indtager nu kolesterolnedsættende medicin i form af statiner - og en langt større andel blandt de ældre i form af sekundær, men også i stigende grad primær forebyggelse. Og gerne som en livslang løsning.

Det er naturligvis kostbart, ofte forbundet med bivirkninger og måske uden større effekt blandt de ældste. Meget tyder også på, at de grupper, som har størst sygelighed af hjerte-karsygdom, nemlig de socialt dårligt stillede og visse indvandrergrupper, i mindre grad end andre indtager de forebyggende lægemidler. Dermed øges uligheden i sygdom og død.

Sikre mere lighed
Der er derfor fortsat brug for en kritisk diskussion af forebyggelsesindsatsen i Danmark. Sundhedspolitikere og sundhedsmyndigheder må overveje, om lighed i indsatsen i højere grad kan sikres - gennem den strukturelle indsats til reduktion af sygdomsrisiko, men i høj grad også i forhold til den individuelle, lægemiddelbaserede indsats. Lægerne må sammen med den enkelte patient mere systematisk vurdere, om de forebyggende lægemidler nu er en hensigtsmæssig løsning, og de må formidle fordele og ulemper på en forståelig og acceptabel måde til alle uanset uddannelse, etnisk baggrund og alder. Det gælder, når recepten skal udskrives første gang, men i lige så høj grad senere i forløbet.

Har hver tredje af de gamle virkelig glæde af statiner som et ud af mange præparater i den overfyldte tabletæske?

Allan Krasnik
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Afslutning af behandling med forebyggende lægemidler som statiner i lægens konsultation er i dag tilsyneladende en sjælden forteelse. Men behøver medicineringen altid at være en livslang løsning? Har hver tredje af de gamle virkelig glæde af statiner som et ud af mange præparater i den overfyldte tabletæske?

Brug for løbende vurderinger 
Patienter og pårørende, hjemmesygeplejersker og læger i alle dele af sundhedsvæsenet må medvirke i en løbende vurdering. Snart kommer medicinkortet, som skal bidrage til fælles informationsgrundlag om lægemiddelforbruget. Det kan blive et vigtigt værktøj. Men værktøj løser ikke problemerne uden kompetente brugere, som sammen forstår at udnytte det på den rette måde. Det indebærer kritisk stillingtagen til ordinationerne på basis af klare og veldokumenterede fælles standarder og åbne dialoger. Målet må være fortsat fald i hjerte-kardødeligheden, ja, men også reduktion i ulighed i sundhed og en sund aldring uden unødige medicinbivirkninger.

Den videre udvikling af den udbredte, kostbare og ulige anvendelse af forebyggende lægemidler på hjerte-karområdet kan blive en vigtig prøvesten for det danske sundhedsvæsens evne til at arbejde sammen om anvendelsen af en ny og lovende informationsteknologi som led i indsatsen for at sikre forebyggende lægemidler til de rigtige.