Forskningsfond: Kliniske forskere taber kampen om forskningsmidler til fultidsforskere

Klinisk forskning er den praktisk orienterede del af den sundhedsforskning, som blandt andet handler om at beskrive patienters sygdomsbilleder og sygdomsforløb, vurdere diagnostiske metoder, gennemprøve forskellige former for behandling og klinisk forebyggelse, så som vaccinationer og svangreundersøgelser. Og det er et arbejde, som oftest finder sted ved siden af det kliniske arbejde med patienterne.

Den kliniske forskning foregår derfor tæt på patienterne - ofte i samspil med dem - og det er forskning, der ofte hurtigt er mærkbar for patienterne. Det kan være forskning i bedre behandling af børn med OCD, optimering af behandling af KOL-patienter, eller ny behandling af træthed for patienter med multipel sklerose.

Alt sammen forskning, som vil gøre en mærkbar forskel i livskvalitet for en stor gruppe patienter, men også forskning, der næppe vil kunne tiltrække kommerciel finansiering fra eksempelvis private fonde med medicinsk fokus og medicinalfirmaer på grund af manglende indtjeningspotentiale.

Ofte er der begrænset kommerciel interesse inden for de mange andre sundhedsområder, den kliniske forskning dækker

Maja Horst, Jørgen Frøkiær og Henrik Toft Sørensen

I Danmark er vi rigtig dygtige til at bedrive klinisk forskning, blandt andet fordi vi har exceptionelt gode registerdata og en unik infrastruktur, og vi tiltrækker derfor også mange dygtige kliniske forskerne, men vi står ved en skillevej.

Hul i finansieringen af klinisk forskning
Det er positivt, at finansieringen af sundhedsforskning er steget markant gennem de seneste år i Danmark. Det skyldes i høj grad, at private fonde har øget deres forskningsbudgetter betragteligt, men midlerne er ofte bundet til specifikke forskningsområder med stor kommerciel interesse. Det kan eksempelvis være kræft, diabetes eller Alzheimers-sygdomme.

Men der er ofte begrænset kommerciel interesse inden for de mange andre sundhedsområder, den kliniske forskning dækker, eksempelvis praksisnære studier af behandling af blodpropper i hjernen eller hjertet, eller behandling af forstoppelse i forbindelse med operationer.

Samtidig er klinikerne ikke fuldtidsforskere, for de har deres berettigede fokus på patienterne. Men kliniske forskere konkurrerer alligevel blandt andet med naturvidenskabelige og biomedicinske fuldtidsforskere om midler til mere grundforskningsorienterede discipliner. Denne forskning er også vigtig, men disse forskere vil ofte have et bedre udgangspunkt at blive bedømt på, fordi de er fuldtidsforskere.

Efter ti års karriere vil kliniske forskere ofte have haft svært ved at opnå samme gennemslagskraft som en fuldtidsforsker. Derudover konkurrerer klinikere, der har fokus på den patientnære forskning, ofte med forskning i sygdomme, som har decideret kommercielle interesser.

Klinikerne står ofte bag vigtig forskning i sygdomme, som er mindre livstruende, men som kan have store konsekvenser for den brede befolkning. Det kan være patienter med kronisk tarmbetændelse, hånd-artrose (kendt som slidgigt) eller spiseforstyrrelser.

Der er simpelthen et hul i finansieringen af den kliniske forskning, og det kan i sidste ende få konsekvenser for os alle sammen

Maja Horst, Jørgen Frøkiær og Henrik Toft Sørensen

Kombinationen af kun at kunne forske i en del af tiden kombineret med den begrænsede kommercielle interesse gør, at klinikerne ofte har svært ved at finde midler til at finansiere forskningen. Der er simpelthen et hul i finansieringen af den kliniske forskning, og det kan i sidste ende få konsekvenser for os alle sammen.

Første lapper til at lukke hullet er på plads
Hullet i finansieringen af den kliniske forskning blev delvist lukket med de politisk fastsatte, tematiske midler til klinisk forskning, som Danmarks Frie Forskningsfond fik ansvaret for at uddele i 2022 og igen i 2023. I 2022 var der afsat 130 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond skulle udmønte til Styrket klinisk og uafhængig forskning, og det tal er steget til 200 millioner kroner her i 2023.

Med de midler har regeringen og forligspartierne skabt sammenhængskraft mellem ambitionerne om at sikre Danmark en førende position og skabe nybrud indenfor klinisk forskning og den afgørende vigtige økonomiske håndsrækning, som udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond til uafhængig klinisk forskning.

Erfaringerne med at uddele tematiserede midler i Danmarks Frie Forskningsfond viser, at det er vigtigt, at midlerne gives i store puljer med brede og åbne rammer, hvor forskernes egne idéer kan få de bedste betingelser for at blive afprøvet. Selvom midlerne er bundet til det kliniske område, er de frie i den forstand, at det er alene de bedste forskningsprojekter med potentiale til nybrud, som skal have midlerne.