FSD: Udløbsdatoen for en national sund­hedsaftale er for længst overskredet

Af Jan Nielsen
Medlem af hovedbestyrelsen i Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var 7. januar indkaldt til samråd, hvor oppositionen krævede svar på, hvornår der kommer et sundhedspolitisk udspil om det nære sundhedsvæsen, og hvad det vil indeholde.

Det svarede ministeren ikke på, men oplyste, at processen om en sundhedsaftale falder i tre faser:

Sikring af flere ressourcer til sundhedsvæsenet, forhandling med interessenterne og politiske forhandlinger. 

Vi blev også så kloge, at regeringen med økonomiforhandlingerne – det må så være med regionerne – og finanslovsaftalen har sikret flere ressourcer til sygehusene og derfor kan tage hul på fase to. Der er samtidig ingen sikkerhed for, at der vil komme en aftale i 2020, oplyste ministeren. 

Er det tom snak?
Med andre ord: Alt er, som det har været de sidste mange år. Ingen afklaring i sigte på en af de største udfordringer, som vi står med på sundhedsområdet – den manglende sammenhæng mellem sygehusvæsnets tre aktører, sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne. Og ligeså med finansiering af kommunernes mangedoblede opgaver.

Ulighed i sundhed er ikke alene et fænomen, der er afhængigt af den enkelte borgers sociale baggrund, men er også bundet op på geografi.

Jan Nielsen
Medlem af hovedbestyrelsen i Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune

Er det tom snak, når den kommunale sektor i en årrække har råbt op om den ufinansierede og ikke planlagte opgaveglidning fra sygehuse til den kommunale sundhedssektor? Nej.

Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 i stigende omfang fået behandlingsopgaver blandt andet med hjemmedialyse, kemoterapi, intravenøs behandling eller parenteral ernæring. 

Der er oprettet akutpladser som alternativ til indlæggelse på sygehus, og akutteams med særligt uddannede hjemmesygeplejersker rykker ud og giver behandling i borgerens hjem.

Antallet af sygeplejersker i kommunerne er fra 2007 steget med 35 procent, sosu-assistenter med 72 procent og ergo- og fysioterapeuter med 82 procent. Finansieringen er sket inden for kommunernes samlede ramme til velfærd på bekostning af de andre store velfærdsområder.

Er på linje med KL
Den udvikling kan ikke fortsætte og slet ikke i en situation, hvor alle de store velfærdsområder er under pres for højere kvalitet med en demografi, hvor antallet af de mest behandlingskrævende borgere stiger eksplosivt i de kommende ti år.

FSD er helt på linje med KL: Vi kræver politisk handling nu. Der skal indgås en bred politisk aftale på Christiansborg, der anerkender og finder løsninger på sundhedsvæsenets kroniske lidelse – den manglende sammenhæng i behandling set fra et borgerperspektiv, den stigende ulighed i sundhedstilbuddene og den kroniske underfinansiering af sundhed i praksissektoren og kommunerne.

Ulighed i sundhed er ikke alene et fænomen, der er afhængigt af den enkelte borgers sociale baggrund, men er også bundet op på geografi. De største kommuner i Danmark har haft økonomi og faglige muskler til at udbygge det nære sundhedsvæsen i et tempo og omfang, som de mindre kommuner slet ikke kan matche.