Ulykkespatientforeningen: Sæt fokus på pårørende til syge personer under OK20

DEBAT: Pårørende til syge mennesker har svært ved at balancere arbejdslivet og ansvaret som pårørende. Arbejdsmarkedets parter må hjælpe dem, skriver Ulykkespatientforeningens formand.

Af Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforeningen

Overenskomstforhandlingerne er nu for alvor skudt i gang med forhandlingerne på industriområdet som de toneangivende. Og netop fordi de er toneangivende for forhandlingerne på de øvrige områder til foråret, er det vigtigt at holde øje med dem.

Løn bliver alt andet lige et hovedområde under forhandlingerne, men herudover tyder meget på, at barsel og mænd samt den såkaldte fritvalgsordning også skal på forhandlingsbordet.

Som patientorganisation har vi dog et ønske om, at der også kunne blive plads til at snakke om mulighederne for at give pårørende bedre muligheder. Det kan være fridage og muligheden for mere fleksible arbejdstider.

Måske får man ikke tanken, når alle er sunde og raske i ens familie, men pludselig kan for eksempel ens barn, ens ægtefælle eller forældre komme ud for en ulykke eller blive syge, hvilket kræver, at man skal hjælpe.

Mange pårørende oplever, at de skal balancere mellem deres erhvervskarriere og det ekstra arbejde som pårørende. Pårørendejobbet har man ikke selv valgt, og man kan sjældent selv vælge betingelserne for det.

Får alvorlige konsekvenser
Som pårørende skal man være klar til med kort varsel for eksempel at tage med til møder hos lægen eller kommunen, og det går ud over ens arbejdsindsats.

I januar 2017 gennemførte Ulykkespatientforeningen en undersøgelse blandt pårørende til ulykkesskadede, og her angav 20 procent af de adspurgte pårørende, at deres opgaver som pårørende har haft negative konsekvenser for deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Det er hver femte pårørende til en ulykkespatient. Samtidig angav 30 procent, at de følte sig stressede, og 16 procent oplevede søvnproblemer. Ulykkespatientforeningens tal blev bekræftet året efter, da KMD undersøgte de pårørendes forhold. 

Undersøgelsen viste blandt andet, at 22 procent af Danmarks befolkning er erhvervsaktive pårørende. De mange opgaver som pårørende betyder, at ni procent af de pårørende har været nødt til at melde sig syge på grund af pårørendeopgaver, og at 16 procent af pårørende har haft sygefravær på grund af egne fysiske eller psykiske problemer som resultat af deres pårørenderolle.

Ikke mindre end 39 procent af de adspurgte i KMD's undersøgelse angav, at de ikke har mulighed for at hjælpe, deltage i lægebesøg eller ringe eller maile til myndigheder i løbet af arbejdstiden. Det giver stress og sygemeldinger.

Tag ansvar for at løse problemerne
KMD estimerer, at sygedage på grund af pårørendeopgaver koster arbejdsgiverne 314 millioner kroner årligt.

Ulykkkespatientforeningen anbefaler derfor arbejdsmarkedets parter, at de får taget hul på disse problemstillinger, så folk får mulighed for at hjælpe deres pårørende uden at gå ned med stress og miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen og arbejdsgiverne har et ansvar for at løse problemerne.

Ud over at det vil gavne den enkelte, vil det økonomisk set være en gevinst for virksomhederne og samfundet. Medarbejderne har mulighed for fortsat at passe deres arbejde, og virksomhederne bliver fri for at bruge tid og penge på at rekruttere nye medarbejdere i utide. 

Behovet for en pårørendeindsats vil formentlig stige de kommende år, som befolkningen bliver ældre og har brug for mere pleje.

Vi anbefaler, at man rundt om forhandlingsbordet tager en diskussion om, hvordan man indretter en mere fleksibel arbejdsplads for dem, der har brug for det.

Herudover anbefaler vi, at der bliver set på, om man kan indføre en form for pårørendedage på samme måde, som man kender det fra barnets sygedage. De pårørende kan bruge disse dage til at tage med på lægebesøg og andet, der tager tid.

Vi ved godt, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne ikke alene kan løse udfordringen, men de har et ansvar for at komme i gang. Herudover er det vigtigt, at regeringen og Folketinget tager deres ansvar på sig og får skrevet pårørende ind i for eksempel sociallovgivningen.

Forrige artikel Lægeformand til Heunicke: Godt begyndt er kun halvt fuldendt Lægeformand til Heunicke: Godt begyndt er kun halvt fuldendt Næste artikel Psykologer: Ny organisering skal sikre hurtig hjælp til børn i psykisk mistrivsel Psykologer: Ny organisering skal sikre hurtig hjælp til børn i psykisk mistrivsel