Fysioterapeuter: Forebyggelse i børnehøjde

Af Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter

Vi får stadigt mere viden om, hvor afgørende god motorik er for børns udvikling, sociale liv og indlæring. Tiden er kommet til at arbejde langt mere systematisk med at sikre, at de mange børn, der har motoriske problemer, får kvalificeret hjælp.

Svenske forsøg viser positive resultater
Forsøg lavet i den svenske by Bunkeflo viser, at der er et stort potentiale i at tilbyde elever i folkeskolen motorisk træning som supplement til daglig fysisk aktivitet. Det kan forbedre deres karakterer ved afgangsprøven og kvalifikation til en ungdomsuddannelse.

Det såkaldte "Bunkeflo-studie" dokumenterer, at efter ét år med tilpasset motorisk træning og daglig fysisk aktivitet falder andelen af børn med motoriske vanskeligheder fra 59 % til 16 %. Til sammenligning har 38 % af de elever, som kun deltog i den almindelige idrætsundervisning, fortsat motoriske problemer efter et år.

Dårlig motorik kan starte en negativ spiral, hvor børnene er mindre fysisk aktive og bliver ekskluderet fra lege og andre fysiske aktiviteter med risiko for, at det går ud over barnets trivsel, selvværd og sundhed. 

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter

Dårlig motorik starter negativ spiral
Motoriske problemer kan for eksempel vise sig ved, at barnet har det svært med boldspil, sjipning eller ved finmotoriske problemer, som at barnet har svært ved at holde på en blyant og bevæger hele armen, når der skal skrives.

Dårlig motorik kan starte en negativ spiral, hvor børnene er mindre fysisk aktive og bliver ekskluderet fra lege og andre fysiske aktiviteter med risiko for, at det går ud over barnets trivsel, selvværd og sundhed. 

Der er altså rigtigt meget på spil.

Derfor bør vi også tage en åben og oprigtig diskussion af, hvordan det står til i det danske skolevæsen i dag.

Vi skal i langt højere grad tilbyde målrettet hjælp til de børn, der har motoriske problemer, og samtidig sikre, at de 45 minutters bevægelse i skoletiden bliver brugt rigtigt. For det er et enormt fremskridt, at den nye skolereform har sikret børn ret til 45 minutters daglig bevægelse i skoletiden, men udbyttet bliver bestemt af, hvordan tiden bruges.

Hvad er bevægelse?
For det første er vi nødt til at være skarpe på, hvad vi mener med bevægelse. Fra et sundhedssynspunkt er der ikke den store diskussion. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for børn mellem 5 og 17 år hedder det:

"Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter."

Moderat intensitet betyder på almindeligt dansk, at pulsen skal op. Høj intensitet er, når man ikke længere har luft til at tale sammen. Gevinsterne kræver altså intensiv bevægelse – det er ikke gjort med at hoppe en tabel i skolegården.

Børnene skal udfordres motorisk og konditionsmæssigt. Det er ikke altid nemt at passe ind i de rammer, der er på en skole. Men gevinsterne ved at gøre det rigtigt er enorme.

Livslange konsekvenser
Et vigtigt fund i Bunkeflo-studiet er, at børn med motoriske vanskeligheder i mindre grad kvalificerer sig til en ungdomsuddannelse end børn uden motoriske vanskeligheder. Mens omkring 80 % af børn med motoriske vanskeligheder kvalificerer sig, så gælder det samme hele 97 % af børnene uden motoriske vanskeligheder.

Fordi flest drenge har motoriske problemer, er det især dem, der i højere grad kvalificerer sig. Blandt drengene i interventionsgruppen kvalificerer 96 % sig til en ungdomsuddannelse mod kun 83 % i kontrolgruppen.

Det er en enorm forskel, der understreger, at indsatsen for bedre motorik har livslange konsekvenser. Mange unge – især mænd – forlader i dag folkeskolen uden de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Menneskelige og økonomiske gevinster
Økonomisk er der næsten ubeskriveligt store gevinster ved at øge antallet af unge, der kan gennemføre uddannelser. Men gevinsten er endnu større menneskeligt. Motorik handler i bund og grund om at have det godt i sin egen krop. Det er ikke sjovt at være det barn, der bogstavelig talt ikke kan sidde stille på en stol. Det giver nederlag, dårligere sundhed og manglende indlæring. Og det vil præge resten af barnets liv.

Ved at sætte ind og hjælpe børnene, når de starter i skole, kan vi lære dem, hvordan deres krop virker, og hvorfor fysisk aktivitet er rart og vigtigt. Det lægger grundstenen for den motivation og viden, der sikrer et langt og aktivt liv.

Vi har fået ny viden om, hvilken indsats der skal til og gevinsterne af den. Det forpligter os alle sammen til også at gøre det nødvendige. Vi vil som fysioterapeuter bidrage med viden alle de steder, vi kan, men i sidste ende er det et politisk ansvar, at vi indretter vores skoler og dagsinstitutioner, så de hjælper vores børn så godt på vej som muligt.

En målrettet indsats for at hjælpe børn med motoriske udfordringer er et helt afgørende element i det.