Glem alt om nationale særregler

Af Jakob Lamm Zeuthen 
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Vi er altid bekymrede, når nye rapporter viser, at visse kemiske stoffer skader børns hjerner. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har fat i den lange ende, når hun slår fast, at den nye viden skal indgå i det eksisterende vidensgrundlag og bruges til fremme regulering på internationalt plan – først og fremmest i EU.

Så snart der kommer en ny rapport om farlige kemikalier, pibler det frem med fortalere for nationale særregler, der kræver debat og handling. Debatten er mere end velkommen, idet den giver en øget forståelse for, hvor svært det er for et lille land som Danmark at lave danske særregler for problematiske kemikalier.

I 2011 resulterede det danske ftalatforbud mod fire navngivne ftalater i dagligdagsprodukter i en heftig debat i medierne om, hvorvidt de nationale særregler duede. Embedsmænd og politikere måtte efterfølgende erkende, at den nationale bekendtgørelse ikke kunne gennemføres.

Brug REACH 
Året efter udkom regeringens nye Kemikaliehandlingsplan, ”På vej til en giftfri hverdag”, der understrede, at problematiske kemikalier skal reguleres internationalt og igennem EU.  Vi ser altså en voksende erkendelse af, at kemikalier ikke kan reguleres nationalt – ligesom når det gælder de globale miljøudfordringer, er vi nødt til at handle globalt.

Nu kører debatten imidlertid igen. Konklusionen er dog den samme. Den bedste forbruger- og miljøbeskyttelse opnås igennem en tilslutning til EU og især kemikalieforordningen REACH. Vi køber varer fra hele verden, og et samarbejde omkring REACH må være udgangspunktet for Danmark. Også selvom det er svært at få skabt præcis regulering, der kan begrænse anvendelse af problematiske kemikalier i varer fremstillet uden for EU.

EU's kemikalieregler og REACH koncentrerer sig primært om kemikalier fremstillet i EU, så her bør Danmark svinge taktstokken og få resten af EU med på at stramme reglerne for importvarer uden for EU, men med REACH-principperne som udgangspunktet og uden brug af trusler om at indføre egne særregler.

Et bredt forbud går galt
Når politikkerne nu igen kommer ind på, at vi før har lavet nationale forbud, som har virket i forhold til at fremme processerne i EU, skal det nævnes, at man dengang regulerede et mindre, isoleret produktområde – f.eks. sutteflasker, hvor der i forvejen var alternativer på markedet uden de problematiske stoffer.

Ønsker man nationale regler for et bredere marked, er det dømt til at gå galt. Det danske ftalatforbud er et godt eksempel. Her forsøgte politikkerne og embedsfolkene at påtvinge Danmark et bredt forbud mod anvendelse af fire navngivne ftalater i blødt plast til computere, cykler, hårde hvidevarer, sportstøj og andre nødvendige dagligdagsvarer. Det resulterede i, at vi var tæt på at stå i en situation, hvor vi manglede disse varer.

Nationale tiltag dur ikke. I stedet er der brug for internationale løsninger baseret på dialog med erhvervslivet og præcise konsekvensanalyser. Så Lone Loklindt, formand for miljøudvalget, lad os tales ved i Kemikaliehandlingsplanens kommende Kemikalieforum!