Gratis lægemidler vil undergrave apotekers økonomi

Spørgsmål S 3646: Vil ministeren redegøre for, hvilke typer medicin der med fordel kan udleveres fra sygehusene i forbindelse med behandling, herunder også ambulant behandling?

Svar fra ministeren: Jeg kan oplyse, at det følger af sygehuslovens § 5, at sygehusvæsen et er forpligtet til at afholde udgiften til medicin til patienter, der er indlagt på sygehus. Det følger videre af lov om apotekervirksomhed, at udlevering af medicin til ikke-indlagte patienter kun bør ske, hvor det er begrundet i særlige behandlingsmæssige hensyn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere givet udtryk for den opfattelse, at medicin, som en patient behandles med inden eller efter en sygehusindlæggelse, skal købes af patienten selv på apotek. Det gælder imidlertid kun medicin, som patienten kan indtage uden for sygehus, eventuelt med bistand fra sin praktiserende læge.

Amtsrådsforeningen har udarbejdet en liste over hvilke præparater, der vederlagsfrit kan udleveres til ikke-indlagte patientgrupper. Der er tale om nogle meget hårdt ramte patientgrupper, der er kritisk eller kronisk syge som f.eks. cancerpatienter, transplanterede patienter, patienter med sclerose og HIV/AIDS patienter m.fl. Jeg synes, det er en fornuftig ordning, der kommer kritisk syge og kronisk syge patientgrupper til gavn.

Ses der bort fra de tilfælde, hvor det er begrundet i særlige behandlingsmæssige hensyn, er det imidlertid ikke i overensstemmelse med lovgivningen at udlevere medicin til ikke-indlagte patienter.

Jeg er klar over, at det isoleret set er billigere at udlevere formentlig mange typer medicin gratis fra sygehusene, frem for at lade patienterne købe den på apotekerne med tilskud. Når det er tilfældet, er det fordi, sygehusene indkøber medicin med betydelige rabatter - gennemsnitligt 30 pct. billigere end apotekerne.

Det er imidlertid langt fra sikkert at sygehusapotekerne skulle kunne bibeholde så store rabatter, hvis sygehusene mere generelt får tilladelse til at udlevere medicin til ikke-indlagte patienter. Gennem rabatterne prøver medicinalvirksomhederne jo formentlig at opnå en vis mærkevareloyalitet, som patienterne så viderebringer til den primære sundhedssektor. En del af rabatterne til sygehusapotekerne kan m.a.o. betragtes som et led i markedsføringen af produkterne i primærsektoren.

Hvis alle tilskudsberettigede lægemidler fremover skulle udleveres gratis fra offentlige depoter, fordi det umiddelbart var billigere, ville det få nogle uheldige konsekvenser. Bl.a. ville det undergrave apotekervæsenets økonomiske grundlag, så der ville ske en kraftig neddrosling af den private apotekssektor til kun at håndtere håndkøbs- og ikke-tilskudsberettigede lægemidler, hvorved forsyningssikkerheden via apoteker i hele landet, som findes i dag, vil blive forringet. Endvidere ville det indebære væsentlige udgifter for sygehusapotekerne i form af indretning af udleveringssteder, sortiment og lager samt personale og edb-systemer.

Der er således stor forskel på fordele og ulemper ved at betragte betingelserne for udlevering af præparater til en enkelt patientgruppe og i stedet anskue lægemiddeldistributionen under ét.

Spørgsmål 3647: Vil ministeren redegøre for, om der findes andre typer af medicin, end det, der bruges i forbindelse med barnløshed, hvor det økonomisk vil kunne betale sig for det offentlige, set under et, at udlevere medicinen gratis, frem for at borgerne skal betale for medicinen ved køb på apoteket?

Svar fra ministeren: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3624 og 3646.