Og kigger vi på den forskning, der skal ligge til grund for vores sundhedsvæsen, så kunne man starte med at sikre, at testpersoners kønsfordeling repræsenterer fordelingen af, hvem der rammes af den sygdom, man undersøger. 

Kun fire procent til kvinders sundhed

Til Regionernes Politiske Topmøde i april hørte vi statsministeren tale en masse om skærmsundhed, men hun sluttede også med at påpege problemet i, at det meste medicin er udviklet til mandekroppen. 

Det er kun omkring fire procent af de samlede forskningsmidler, der går til kvinders sundhed. Samtidig går alene to procent specifikt til forskning inden for prostatakræft. 

Anette Steenberg
Adm. direktør, Medicon Valley Alliance

Så mit håb er, at regeringen har taget netop dén dagsorden med i sit arbejde i Sundhedsstrukturkommissionen. 

I Danmark har vi nemlig alle forudsætninger for at gøre området til en styrkeposition og blive frontløbere inden for forskning, udvikling og innovation inden for kvinders sundhed. Ikke alene er det vigtigt for den enkelte kvinde, men det er også vigtigt for familien omkring, arbejdspladsen og samfundet som helhed, og i sidste ende vil det også være en samfundsøkonomisk fordel, at vi sikrer, at flere patienter får den rigtige behandling i tide. 

Ifølge det amerikanske magasin Forbes er det kun omkring fire procent af de samlede forskningsmidler, der går til kvinders sundhed. Samtidig går alene to procent specifikt til forskning inden for prostatakræft. 

I USA har lægemiddelagenturet FDA forpligtet sig til at have en fair repræsentation af kønnene i kliniske tests, men i Europa har EMA ikke lavet samme aftale.

Ikke desto mindre er det rigtigt og vigtigt, hvis vi starter i Danmark med at sætte klare rammer for, hvordan vi vil sikre, at det ikke er ens køn, der skal afgøre, hvordan man behandles i sundhedsvæsnet, eller om man overlever et hjertestop.