Jens Henrik Thulesen Dahl
 svarer 
Sophie Løhde

Mener ministeren, at det er at sætte patienterne først, når ministeren i sagerne om skimmelsvamp på Rigshospitalet peger på, at regionerne bærer ansvaret?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 916

Mener ministeren, at det er at sætte patienterne først, når ministeren i sagerne om skimmelsvamp på Rigshospitalet peger på, at regionerne bærer ansvaret, mens regionerne peger tilbage på regeringen, og hvad er ministerens holdning til i de kommende sundhedsstrukturforhandlinger at sikre, at der ikke peges fingre ad hinanden, men at fokus er på at løse problemerne for patienterne?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.

Svar fra tirsdag den 14. maj 2024

Det er afgørende, at patientsikkerheden på Rigshospitalet og andre sygehuse er i orden, og det er regionernes ansvar at vedligeholde sygehuse og andre regionale bygninger og derved også sikre, at sygehusbygninger ikke udgør en sundhedsrisiko for patienterne. Det gælder ikke mindst for sårbare patientgrupper, og det hensyn skal afspejles i de prioriteringer, som regionerne løbende foretager.

Når det er sagt, så er jeg fuldt ud klar over, at flere af de eksisterende sygehuse har brug for en renovering. Det er også baggrunden for, at regeringen vil fremlægge forslag til en ny sundhedsfond, der blandt andet skal gå til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse.

Sundhedsstrukturkommissionen er blandt andet nedsat for at sikre en bedre opgaveog ansvarsfordeling i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Derfor ser jeg også frem til de kommende politiske forhandlinger på baggrund af kommissionens anbefalinger.

0:000:00