Min veninde meldte sig syg med smerter hver måned. Hvor var min og samfundets empati?

Mette Frederiksen (S) vil rette op på flere århundredes underkendelse i sundhedsvæsnet af kvinders lidelser. Og selvom det er godt, at statsministeren erkender skævheden mellem kønnene, bør det nu følges op med handling i det kommende sundhedsudspil, skriver Rikke Viemose.

Rikke Viemose

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sin tale ved regionernes topmøde forleden nævnte Mette Frederiksen (S), at kvindekroppen historisk har været underbelyst forskningsmæssigt, men at alle skal være lige i sundhedsvæsenet.

Det er utroligt positivt, at hun anerkender det, for det står virkelig skidt til med ligestillingen på netop sundhedsområdet. Og det er ikke bare ”historisk”, at kvindekroppen er blevet underprioriteret i forskning og behandling.

Lad mig begynde med en historie fra mit eget liv:

I gymnasiet midt i 1980erne havde jeg en nær veninde, der måtte sygemelde sig hver eneste måned, fordi hendes menstruationssmerter var så voldsomme, at hun måtte ligge i fosterstilling af smerter de første par dage.

Det er utroligt positivt, at statsministeren anerkender problemet, for det står virkelig skidt til med ligestillingen på sundhedsområdet.
Rikke Viemose
Journalist, forfatter, foredragsholder

Håndkøbsmedicinen hjalp ikke, men hun fik – så vidt jeg ved – ingen anden form for behandling eller hjælp. Hverken hendes læge eller vi, hendes venner, tog det særligt alvorligt, for det var jo bare sådan, det var at være kvinde.

Vi tænkte alle, at det var et vilkår som kvinde at have ondt. Herregud, jeg havde da også smerter, men ikke mere, end at jeg kunne leve med det, og jeg behøvede ikke at sygemelde mig. Sådan var vi jo så forskellige.

Siden er det gået op for mig, at min gymnasieveninde sandsynligvis led af endometriose. En lidelse, jeg aldrig havde hørt om, før jeg læste om den i Sally Rooneys roman ”Samtaler med venner” for fem år siden.

Endometriose er en kronisk sygdom, som op imod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder lider af. Den kan give invaliderende smerter og medføre problemer med graviditet, og selvom den ikke kan kureres, så kan den lindres og holdes i ave med den rette behandling.

Læs også

Sundhedsvæsenet frustrerede hende. Nu råber Charlotte Langer politikerne op: "Nedsæt et råd for kvinders sundhed"

I dag kan jeg se, at min mangel på empati over for min venindes smerter hænger sammen med den mangel på empati, vi i vores samfund har og altid har haft i forbindelse med kvinders smerter.

Som kvinde er man vant til at tænke, at smerter er noget uafvendeligt, som man skal leve med.

I lægevidenskaben er der kun forsket meget lidt i kvinders lidelser og sygdomme. Og når der forskes i de sygdomme, som vi har fælles med mændene, så er det sjældent, der er fokus på, hvordan medicinen eller behandlingen faktisk virker på kvinders kroppe.

Båder læge og veninder tænkte alle, at det var et vilkår som kvinde at have ondt. Herregud, jeg havde da også smerter.
Rikke Viemose
Journalist, forfatter, foredragsholder

Og det, selvom der i mange tilfælde kan være tale om forskelle, der kan betyde liv eller død for patienterne.

”Medicin har været baseret på en formodning om, at mænds kroppe er repræsentative for menneskeheden som helhed. Som følge deraf har vi et enormt historisk data-tomrum, når det gælder kvindelige kroppe,” konstaterer Caroline Criado Perez i den prisvindende bog, ”Usynlige kvinder” fra 2020.

Heri dokumenterer hun med det ene eksempel efter det andet, hvordan forskere undlader at teste medicin på kvinder eller tage højde for de forskelle, der er eller kunne være mellem kønnene.

En ny rapport fra World Economic Forum (WHO) og McKinsey fra januar konkluderer det også: Kvinder tilbringer 25 procent mere af deres liv end mænd med dårligt helbred.

Og der er 770 sygdomme, som kvinder i gennemsnit bliver diagnosticeret med fire år senere end mænd, konkluderede et studie fra Københavns Universitet i 2019.

Læs også

Forskere slår alarm: Vores drikkevand kan være en giftig cocktail, der misdanner drenges genitalier og nedsætter kvinders fertilitet

Debat

Andre studier viser, at kvinder oftere end mænd mødes med mistro i sundhedsvæsenet og simpelthen ikke får en lige så god behandling, som mændene gør.

Selv ved operationer har kvinder en større risiko for død og følgekomplikationer, hvis kirurgen er en mand og ikke en kvinde, viser et meget omfattende canadisk studie fra 2021.

Selvom man mange steder i dag er blevet opmærksom på det, så skal der mere end gode intentioner til at indhente flere hundrede års fordomsfuld og ensidig forskning og behandling.

Kvinder mødes oftere med mistro i sundhedsvæsenet end mænd, og vi får ikke lige så god behandling, som mændene gør.
Rikke Viemose
Journalist, forfatter, foredragsholder

Den danske læge Amani Meaidi er en af dem, der gør sit til at rette op på skævhederne.

Hun blev for nylig udnævnt af Berlingske til at være et af årets 100 unge talenter, fordi hun med sin forskning har bidraget med vigtig viden om spiraler og alvorlige bivirkninger som graviditet uden for livmoderen og depression.

Alligevel er også hun stødt på fordommene om kvindesygdomme. En kollega reagerede på hendes resultater ved at sige, at det er godt, ”at hun gider forske i dét, ingen andre vil forske i”.

Der er ikke megen status forbundet med at forske i kvinders lidelser, men det kan politikerne heldigvis være med til at ændre.

Derfor håber jeg, at Mette Frederiksen og hendes kolleger virkelig mener det, når de siger, at de vil gøre noget ved ulighederne, og at det vil vise sig i det sundhedsudspil, som regeringen vil præsentere senere på året.

Der skal nemlig mere end småpenge og flotte ord til.

Læs også