Her er fire brændende sundhedspolitiske spørgsmål

Hvor pressede bliver sygehusene de næste tre måneder? Hvordan vil regeringen fordele den to milliarder kroner store akutpakke? Og hvor stor en ommøblering af sundhedsvæsenet vil regeringen kaste sig ud i?

Det er tre centrale områder, man bør holde øje med på sundhedsområdet, mens 2023 stadig er ungt.  

Hvor hårdt slår influenzaepidemien?
Hvis vi starter på sygehusene og i resten af sundhedsvæsenet, så er der en vis bekymring for den sidste del af vinteren.

For mens covid-19-indlæggelser ser ud til at være aftagende, så er årets influenza-sæson ikke toppet. Pressede sygehuse i vintermånederne er ikke unormalt.

Men på grund af personalemanglen og behandlingspukler fra corona-pandemien og sygeplejekonflikten er mange sygehuse i Danmark allerede voldsomt udfordrede på deres kapacitet.

Alene hospitalerne i Region Sjælland har allerede nu en belægning på over 100 procent, hvilket gør dem endnu dårligere i stand til at håndtere en hård influenzaepidemi.

Også andre sygehuse i Danmark er allerede nu hårdt pressede på grund af generel personalemangel. Eksempelvis er 25 procent af operationsstuerne i Region Hovedstaden lukket, hvilket er mere end i sommer. Sygehuse, der ryger i en endnu mere alvorlig undtagelsestilstand, vil sætte regeringen under pres for at handle i forhold til ventelisterne og personale, der tager sig af de akut syge patienter.  

Hvor lander akut-milliarderne?
SVM-regeringen slår i regeringsgrundlaget fast, at sundhedsvæsenet skal hjælpes akut i 2023 og næste år.

Og så har de lovet at sikre en mere langsigtet reform af sundhedsvæsnet. Men reformen og sundhedsreform kommissionen vender vi tilbage til.

Til den akutte indsats lover SVM-regeringen to milliarder kroner. Formelt set over tre år:

200 millioner kroner allerede i 2022, 800 millioner kroner i 2023 og så yderlige en milliard kroner året efter.

Selve akutplanen er markant anderledes end den vinterpakke på en milliard kroner, som S-regeringen vedtog ved finanslovsforhandlingerne i 2021.

S-regeringens vinterpakke bestod nemlig primært af penge til at betale for personalets ekstra arbejde. Den nye akutpakke er langt mere end penge til ekstraarbejde. Behandlingsgarantien forlænges fra 30 til 60 dage, andre faggrupper skal overtage opgaver fra sundhedspersonalet, man vil øge brugen af privathospitaler og en stribe andre tiltag, der skal øge antallet af hænder i sundhedsvæsenet, der mindsker travlheden og ventelisterne.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at akutplanen skal forhandles med Danske Regioner. Og der er en helt stribe detaljer, man skal holde øje med.

Regeringen og regionerne skal forsøge at overtale personaleorganisationer til at være mere fleksible. Eksempelvis i forhold til at påtage sig nye arbejdsopgaver på sygehusene og tage flere vagter på skæve tidspunkter.

Helt grundlæggende skal regeringen og regionerne også lægge arm om, i hvor høj grad akut-pakken skal målrettes venteliste-afvikling eller sikre personalet en mindre travl hverdag. De mål trækker ikke altid i samme retning.

En anden interessant, ukendt detalje ved akut-planen er, hvorvidt regeringen sender akut-penge uden for sygehusene. Både kommuner og praktiserende læger undrer sig også ved sidste vinterpakke. At pengene endte på sygehusene, når nu politikerne igen og igen understreger, at der er behov for at styrke kommuner og almen praksis, hvis sygehusene skal aflastes.

Regionernes fremtid – og hvem skal støbe kuglerne?
Og så bliver der kæmpe interesse for et lille PDF-dokument, som formentligt snart popper frem på Sundhedsministeriets hjemmeside: Kommissoriet og medlemslisten for den kommende sundhedsstrukturkommission, der kan sætte gang den største organisatoriske ommøblering af sundhedsvæsenets styring siden strukturreformen i 2007. Herunder en mulig lukning af alle eller nogle af regionerne.

Moderaterne er det eneste parti i regerings-trioen, som gik til valg på at nedlægge regionerne.

Ifølge Altingets oplysninger var man i regeringsforhandlingerne tæt på at nedlægge Region Sjælland og Region Nordjylland, men ideen blev droppet.

I stedet skal den kommende kommission ifølge regeringsgrundlaget ”udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering,” står der, uden at regionerne er nævnt.

Om nedlæggelsen af to regioner i stedet for lukningen af alle fem var udtryk for et kompromis ingen var glade for, vides ikke med sikkerhed. I hvert fald sagde formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen om den kommende kommission ved præsentationen af regeringsgrundlaget:

”I stedet for et lunkent kompromis på sundhedsområdet vil vi se på det hele med friske øjne, så vi sikrer, at historiske løft på eksempelvis kræftområdet ikke sættes over styr i et sundhedsvæsen, der sander til”.

Tre ting peger på en reform
Politikere er før gået til valg på at tage et opgør med dele af strukturreformen. Blandt andet socialdemokraterne i 2011. Thorning-regeringen evaluerede ganske vidst reformen, men der kom ingen betydelige ændringer.

Denne gang er det i det sundhedsfaglig og politiske miljø en ret stor overbevisning om, at det ender i en større reform. Det skyldes mindst fire forhold.  

1. Den udbredte opfattelse af, at S-regeringens sundhedsreform fra 2022 ikke var omfattende nok.

2. Personalemanglen og krisen på især sygehusene har skabt en større bevidsthed om, at sundhedsvæsenet skal reformeres, hvis ikke det skal bryde sammen.

 3. Moderaterne har det som en markant ønske om at nedlægge regionerne.

4. Problemerne i Region Sjælland med mangel på især læger og sygeplejersker er så alvorlig, at det kunne tale for et større indgreb i styringen af personalefordelingen øst for Storebælt eller en sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Kommissoriet vil også blive nærlæst for at se, hvor bundet de kommende kommissionsmedlemmer bliver. Skal kommissionen komme med forslag til at nedlægge regionerne helt eller delvist? Eller skal de blot overveje det?

Og hvor omfattende ændringer, lægges der egentlig op til ?

I regeringsgrundlaget er der mange problemer ud over samarbejdet mellem sygehuse, kommune og almen praksis, som kommissionen skal komme med svar på.

Samtidig er der stor spænding om, hvorvidt det bliver en ekspertkommission eller en kommission, hvor aktørerne i form af regioner, kommuner og praktiserende læger også deltager.

Det mest oplagte er, at regeringen nedsætter en todelt kommission. Den ene del med uafhængige eksperter og fagfolk, der skal komme med forslag til løsningerne på regionsspørgsmålet og de mange andre problemer, regeringen ønsker løst.

Og i den anden del bliver der en tilknyttet reference-gruppe, der blot skal komme med inputs, hvor regeringen kan invitere de centrale aktører og interessenter i sundhedsvæsenet.  

10-årsplan skal finansieres
SMV-regeringen vil finansiere 10 årsplanen i hele perioden i stedet for de første to år, som S-regeringen og folketingets partier – undtaget Moderaterne -  blev enige om før valget. Regeringen lover at indkalde til forhandlinger og overskriften i regeringsgrundlaget er ”Ny 10-årig psykiatriplan”. Dermed bliver det særdeles interessant, om regeringen ud over finansieringen også vil komme med forslag til flere initiativer end dem, som partierne blev enige om før valget.