Hjernesagen: Genoptræning til borgere med hjerneskade bør certificeres

Af Lise Beha Erichsen
Landsformand, Hjernesagen

Kommunerne lever ofte ikke op til de krav, der stilles til genoptræning af borgere, der er ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Det er både en trist, skuffende og problematisk situation.

Trist, fordi den manglende kvalitet i genoptræningen rammer folk, der fra det ene øjeblik til det andet får ændret deres liv fra velfungerende samfundsborgere til borgere, der pludselig skal kæmpe for deres liv og lære at leve med følgerne efter for eksempel en blodprop eller blødning i hjernen.

Skuffende, fordi kommunerne siden 2007 har haft opgaven med at yde genoptræning og derfor burde være nået længere med at leve op til de krav, som vi som borgere helt rimeligt stiller til den kommunale service.

Og problematisk, fordi det er helt evident, at genoptræning, der igangsættes hurtigt, gør en stor forskel for den ramtes rehabilitering.

Kommunerne mangler tilstrækkelig viden 
Men lad mig starte med at zoome ind på, hvad sagen her handler om.

Vi foreslår, at der indføres en officiel certificering af alle genoptræningstilbud, som hjerneskadede borgere visiteres til, så vi kan se, hvilke neurofaglige kompetencer der er til stede, og hvilke metoder der anvendes på de enkelte genoptræningstilbud.

Lise Beha Erichsen
Landsformand, Hjernesagen

På baggrund af Rigsrevisionens beretning på hjerneskadeområdet fra november 2016 har Sundhedsstyrelsen netop gennemført et servicetjek vedrørende genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade.

Her når Sundhedsstyrelsen blandt andet frem til en konstatering af, at kommunerne i mange tilfælde formentlig ikke har den tilstrækkelige faglige viden, der er nødvendig for at genoptræne hjerneskadede borgere.

En meget bekymrende konstatering for alle de ramte borgere, der er helt afhængige af, at deres genoptræning baserer sig på faglighed og neurofaglig ekspertise.

Sundhedsstyrelsen har fået analysefirmaet Rambøll til at gennemføre en analyse af kvaliteten af kommunernes genoptræning af blandt andet patienter, der har været ramt af blodprop eller blødning i hjernen.

Rambøll har blandt andet set på kommunernes vurdering af, hvilket niveau genoptræningen skal ske på ud fra de eksisterende visitationsretningslinjer.

Og allerede her halter kommunernes nuværende indsats så meget, at Sundhedsstyrelsen konstaterer, at kommunernes indsats er ”uensartet”.

Et af de alvorlige problemer er, hvordan kommunerne vurderer behovet for genoptræning på basalt og avanceret niveau. Her er der store forskelle.

Der er stor forskel kommunerne imellem 
Selvom Sundhedsstyrelsen i sine retningslinjer har beskrevet, at genoptræningen til mennesker med følger efter en hjerneskade ofte bør gives på avanceret niveau, hvor personalet har specifik neurofaglig viden, og hvor kommunerne derfor typisk er nødt til at samarbejde tværkommunalt for at sikre denne specialviden og specialindsats – ja, så har man ikke kunnet finde ét eneste eksempel på samarbejde mellem kommunerne.

Dette billede bekræfter Hjernesagens bange anelser. Der er alt for stor forskel på, hvordan man visiteres, genoptrænes og behandles fra kommune til kommune.

En forskel, der hverken på samfundsniveau lever op til de opstillede krav eller på individniveau lever op til den service, vi som borgere forventer af kommunerne, når vi rammes af noget så alvorligt som en hjerneskade.

Men også en forskel, der betyder, at mennesker på det måske mest sårbare tidspunkt i deres liv er overladt til en tilfældighed, som vi i Hjernesagen tror, at hverken borgere eller politikere synes er rimelig.

Det er både en trist konstatering og helt uholdbart, at vi er endt med en så uensartet vurdering i den kommunale service, at den ikke overholder lovgivningen og de faglige krav, som Sundhedsstyrelsen har opstillet.

Hjernesagen må således nok engang konstatere, at genoptræningen halter her i landet. For at sikre optimal genoptræning til borgere med følger efter hjerneskade er der brug for et samlet initiativ, der kan forbedre kommunernes indsats.

Certificering er løsningen 
Vi foreslår, at der indføres en officiel certificering af alle genoptræningstilbud, som hjerneskadede borgere visiteres til, så vi kan se, hvilke neurofaglige kompetencer der er til stede, og hvilke metoder der anvendes på de enkelte genoptræningstilbud.

Vi skal skabe et gennemsigtigt system, så sagsbehandlere kan visitere borgeren til det fagligt rigtige tilbud, og så borgeren reelt kan anvende sit frie valg af genoptræning, uanset hvor man bor i landet.

Sundhedsstyrelsen konkluderer, at der er brug for, at der skabes en mere ensartet visitation – og at kommunerne arbejder mere intensivt på at skabe tværkommunalt samarbejde, herunder at man får udarbejdet krav til de kompetencer, som medarbejderne skal have for at kunne forestå den fagligt rigtige genoptræning.

Den anbefaling støtter vi. Men i Hjernesagen efterlyser vi, at der sendes langt tydeligere signaler til kommunerne. Vi kan ikke acceptere, at genoptræningen og vurderingen af, hvilken genoptræning der er brug for, foregår så tilfældigt.

Politikerne skal gøre noget
Hjernesagen opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til nu at sende et tydeligt signal til kommunerne.

Der er i finanslovsaftalen for 2017 for perioden 2017 – 2020 afsat 20 millioner kroner til en øget indsats til genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade.

På baggrund af det gennemførte servicetjek er der fremkommet en række anbefalinger, som er udmøntet i fordeling af de afsatte midler. Det er gode initiativer, men Hjernesagen opfordrer politikerne til også at bruge penge på at indføre en certificeringsordning på hjerneskadeområdet.

Politikerne bør sætte en klar og tydelig deadline for, hvornår hele systemet for genoptræning af mennesker med følger efter hjerneskade skal fungere. Det er gang på gang konstateret, at genoptræningen ikke fungerer optimalt. 

Og Hjernesagen bidrager naturligvis meget gerne til arbejdet med at skabe en certificering. Det er jo borgernes ve og vel, vi lige nu gambler med.