Hjernesagen: Lad os få fokus på blodtrykket

Af Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Sundhedssnak fylder meget i den politiske debat – det så vi blandt andet på Folkemødet i juni måned. Men der kan være langt fra politikertale til handling – især når vi taler om forebyggelse af apopleksi.

En af de store udfordringer er de mange borgere i Danmark, der går rundt med et for højt blodtryk. Mange af dem ved ikke, at de har et for højt blodtryk, og en del af dem, der er i behandling, behandles ikke til mål (under 140/90 mmHg). Eksperter mener, at knap en million danskere har for højt blodtryk!

Den kendsgerning er dybt foruroligende taget i betragtning, at der er en klar sammenhæng mellem for højt blodtryk og risikoen for blodprop eller blødning i hjernen, som rammer cirka 12.500 borgere i Danmark hvert år. Ja, faktisk er det sådan, at eksperter mener, at hvis alle har et normalt blodtryk, vil cirka halvdelen af alle blodpropper og blødninger i hjernen kunne forebygges.

At blive ramt af en blodprop i hjernen ændrer ens liv på et splitsekund. Mange må leve livet med en række alvorlige følgevirkninger som halvsidig lammelse, tale- og sprogproblemer, nedsat hukommelse og initiativ. Følgevirkninger, der typisk indebærer, at man ikke længere kan passe sit arbejde, opretholde sine fritidsinteresser og være en ligeværdig ægtefælle og forælder.

Folks eget ansvar?
Udover de personlige omkostninger er blodprop og blødning i hjernen en meget dyr sygdom for samfundet. Apopleksi koster som minimum samfundet 2,7 milliarder kroner årligt. Det diskuteres i faglige kredse, hvor store indirekte omkostninger, der skal lægges til dette beløb. Her skal blot konstateres, at det er et meget betydeligt beløb, som blandt andet kommunerne er med til at afholde for eksempel i relation til genoptræning, diverse støtteforanstaltninger, plejehjemspladser med videre.

Det er, som om at forebyggelse ikke rigtigt er politisk interessant. Og det til trods for, at vi kan undgå mange dårlige liv og dødsfald og mange skattekroner, hvis indsatsen forstærkes.

Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Der er således gode grunde til at sikre, at færrest muligt rammes af blodprop eller blødning i hjernen. I Hjernesagen kan vi ikke forstå, hvorfor der ikke sættes massivt ind med tiltag til mindskelse af danskernes blodtryk. Hvorfor er det udgangspunktet for mange politikere, at det er folks eget ansvar, hvordan de lever deres liv?

Den stille dræber
Vi har i foråret været vidne til en række TV-udsendelser om ulighed i sundhed. Her blev det vist tydeligt for de fleste, at der er en del borgere, der har brug for mere end en støttende arm, hvis der skal tages hånd om deres sundhed.

Et af de tiltag, der kan iværksættes, er at skabe et øget kendskab til blodtrykkets betydning for helbredet, herunder sammenhængen mellem for højt blodtryk og risikoen for blodprop i hjernen. Når oplysning er nødvendig, skyldes det, at tilstanden oftest er symptomløs – man kan altså først opdage, at man har et for højt blodtryk, når man får det målt. Mange får det desværre ikke målt, og det kan være farligt. Det er ikke uden grund, at tilstanden kaldes ”Den stille dræber”.  

Hjernesagen foreslår, at sundhedsmyndighederne iværksætter en landsdækkende oplysningskampagne, hvor man fortæller om sammenhængen mellem for højt blodtryk og risikoen for blodprop og blødning i hjernen.

Det skal være lettere at få målt blodtrykket
Hjernesagen foreslår herudover, at det skal gøres lettere for befolkningen at få målt blodtrykket. Og her er der mange veje at gå. Først og fremmest skal det være nemt. Tilbuddet om blodtryksmåling skal være der, hvor folk er – på arbejdspladsen, på jobcentrene, i boligområder, på genbrugsstationer, i forbindelse med hjemmebesøg hos ældre borgere, på væresteder og botilbud og så videre.

De fleste danskere besøger i løbet af et år egen læge. Lægerne kan benytte et sådant besøg til at spørge ind til borgerens liv og livsstil og aktivt tilbyde blodtryksmåling.

Nu er mange politikere på vej tilbage fra en velfortjent ferie. Nye politiske beslutninger skal træffes, og finanslovsforhandlingerne venter forude. Hjernesagen opfordrer til, at man nu for alvor sætter politisk fokus på at forebygge blodprop og blødning i hjernen. Det er, som om at forebyggelse ikke rigtigt er politisk interessant. Og det til trods for, at vi kan undgå mange dårlige liv og dødsfald og mange skattekroner, hvis indsatsen forstærkes.