Debat

Hjernesagen: Retssikkerheden er alarmerende dårlig

DEBAT: Retssikkerheden på det sociale område halter så alvorligt, at det kalder på politisk handling. Det skriver direktør i Hjernesagen, Lise Beha Erichsen.

En central årsag til, at retssikkerheden på det sociale område halter, er, at det ikke&nbsp;har nogle konsekvenser for kommunerne at træffe forkerte afgørelser<span>, skriver Lise&nbsp;Beha Erichsen.<br></span>
En central årsag til, at retssikkerheden på det sociale område halter, er, at det ikke har nogle konsekvenser for kommunerne at træffe forkerte afgørelser, skriver Lise Beha Erichsen.
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lise Beha Erichsen
Direktør, Hjernesagen

En grundlæggende forudsætning for et godt borgerforløb er, at retssikkerheden er i orden. Hjernesagen oplever desværre alt for ofte, at dette ikke er tilfældet.

Borgere med erhvervet hjerneskade og deres familier er en udsat gruppe, der ofte har behov for rådgivning og støtte efter den sociale rådgivning. De har brug for et velfærds- og retssikkerhedssystem, som er hurtigt og smidigt, og som holder sig inden for lovens rammer.

I Danmark har vi retssikkerhedsloven på det sociale område og forvaltningsloven, som foreskriver, hvordan kommunerne skal behandle borgere, der af forskellige årsager har brug for hjælp, støtte, råd og vejledning.

Fakta
Deltag i debatten!
Send din mail til [email protected].

Retssikkerhedsloven foreskriver, at kommunen skal tilrettelægge en tidlig, helhedsorienteret indsats så hurtigt som muligt, når der er udsigt til, at borgeren kan have brug for hjælp og støtte på langt sigt. Ligeledes har kommunen pligt til at behandle alle spørgsmål og ansøgninger om hjælp ud fra alle de muligheder, der findes inden for sociallovgivningen.

Det vil sige, at kommunen skal foretage en samlet, konkret, individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vigtigst af alt skal kommunen inddrage borgeren og tage udgangspunkt i vedkommendes behov og specifikke livssituation.

Danmark priser sig af at være en et land med høj retssikkerhed for borgere, men meget tyder på, at det ikke gælder inden for det sociale område.

Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Retssikkerheden halter
Der er ikke to hjerneskader, der er ens, og derfor vil behovet for rehabilitering, hjælp og støtte være forskelligt fra menneske til menneske. I Hjernesagen undrer vi os over, hvad årsagen er til, at vores medlemmer ofte oplever, at deres retssikkerhed ikke bliver varetaget i kommunerne, når lovgivningen egentlig er tydelig og klar.

Det er ikke kun Hjernesagens medlemmer, der har denne oplevelse. Alene i år er der kommet flere undersøgelser, som viser, at retssikkerheden halter. I foråret viste en undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd, at tilliden til det kommunale system er dårlig, og at samarbejdet mellem kommunen og borgerne opleves vidt forskelligt, alt efter om man er kommunal sagsbehandler eller borger. Det er beskæmmende.

Får ikke den nødvendige hjælp
Der er netop offentliggjort tal fra Ankestyrelsen, som viser, at 30 % af klagesagerne til Ankestyrelsen bliver omgjort. Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse om den sociale sagsbehandling for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade viser, at borgerne i næsten 40 % af sagerne ikke får den hjælp, som de burde have haft ud fra en samlet vurdering.

Tænk, hvis fejlprocenten i sygehusvæsenet var lige så høj!

Det handler om udsatte mennesker, som har brug for langvarig støtte, og som måske skal leve resten af deres liv med kontakt til velfærdssystemet. Derfor er retssikkerheden af afgørende betydning.

Tandløst tilsyn med kommunerne
Advokatrådet gennemførte for nyligt et debatarrangement. Her lød det igen og igen fra panelet og salen, at der ingen tillid er til, at kommunerne selv retter ind, da det ikke har nogle konsekvenser for kommunerne at træffe forkerte afgørelser. Det er et tandløst tilsyn, der er med kommunerne, og domstolene er ikke stort bedre, da der mangler vilje til en prøvelse af sociale sager.

Hjernesagen undrer sig over, at der ikke er et langt større fokus på borgernes retssikkerhed fra politikernes side. Danmark priser sig af at være en et land med høj retssikkerhed for borgere, men meget tyder på, at det ikke gælder inden for det sociale område.

Hjernesagen foreslår følgende ændringer for at styrke borgernes retssikkerhed:

Der skal fastsættes nationale svar- og sagsbehandlingsfrister.

Borgerne skal have ret til at beholde deres hjælp og støtte, mens deres klager behandles i klagesystemet.

Når kommunerne taber i ankesystemet, skal kommunerne straks ændre afgørelsen i overensstemmelse med ankesystemets afgørelse. Gør de ikke det, skal det have økonomiske konsekvenser.

Borgerne skal altid tilbydes uvildig hjælp til at klage, så også de mest udsatte borgere får mulighed for at få prøvet deres sag i ankesystemet.

Borgerne skal have mulighed for at blive kompenseret, hvis kommunen har truffet en fejlagtig afgørelse. Selvom borgerne ikke lider et økonomisk tab, har de lidt et menneskeligt tab i den periode, hvor deres klagesag behandles.

Hjernesagen opfordrer til, at der fra politisk hold tages fat om den manglende retssikkerhed. Vi håber, at ministeren går til det kommende samrådsmøde med det formål at lytte og derefter handle på de problemer, der tydeligvis er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Beha Erichsen

Landsformand, Hjernesagen, fhv. direktør, Hjernesagen
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00