Hjernesagen: Servicetjekket målrettet hjerneskadepatienter er nødvendigt

Af Lise Beha Erichsen
Politisk konsulent og særlig rådgiver hos Hjernesagen

Hjernesagen hilser det velkomment, at sundhedsministeren har besluttet, at der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for borgere med erhvervet hjerneskade.

Baggrunden for serviceeftersynet er imidlertid trist. Årsagen er nemlig, at vi endnu en gang har fået bekræftet, at borgerne ikke altid får den genoptræning og rehabilitering, som de har brug for. Det kan vi læse i Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade, og det ved Hjernesagen fra de mange henvendelser, vi får i vores rådgivning – henvendelser fra fortvivlede ramte og pårørende, der ikke kan forstå, hvorfor de ikke får den genoptræning og støtte, de har brug for.

Behov for samfundets hjælp
Mennesker, der rammes af for eksempel en blodprop i hjernen, oplever på et splitsekund, at deres liv ændres. Pludselig får de behov for samfundets hjælp. De får behov for genoptræning og rehabilitering. Og det er egentligt ikke noget problem i et samfund som det danske.

Vi har masser af faglig viden, teknologi og dedikerede fagpersoner, der kan yde den rette genoptræning. Vi har forløbsprogrammer, kliniske retningslinjer, visitationsretningslinjer og lovgivning, der beskriver retten til at få en genoptræningsplan. Der har været sat midler af fra Folketinget til en styrket indsats på hjerneskadeområdet – ja, meget er gjort. Og alligevel halter det.

Fra 450 til 50 genoptræningsplaner
Nogle ramte oplever, at de slet ikke får en genoptræningsplan, selvom de utvivlsomt har behov for genoptræning. Det ser især ud, som om det halter, når borgere skal henvises til den specialiserede rehabilitering – hvorfor? Handler det mon om manglende tydelige retningslinjer, om manglende samarbejde og koordination, om travlhed, om økonomi – eller? Ja, det ved vi ikke rigtigt.

Baggrunden for serviceeftersynet er imidlertid trist. Årsagen er nemlig, at vi endnu en gang har fået bekræftet, at borgerne ikke altid får den genoptræning og rehabilitering, som de har brug for.

Lise Beha Erichsen
Politisk konsulent og særlig rådgiver, Hjernesagen

Det, vi ved, er, at Sundhedsstyrelsen oprindeligt vurderede, at der skulle udarbejdes mellem 350 og 450 genoptræningsplaner til den specialiserede rehabilitering, og at antallet af specialiserede genoptræningsplaner, som er usikkert, ligger på cirka 50.

Stor forskel på ventetid
Andre ramte oplever ventetid – en problemstilling, som statsrevisorerne også peger på. Det viser sig, at der er markante forskelle på kommuner med den korteste og længste ventetid – fra fem til 32 dage. Og det er der, selvom vi ved, hvor vigtigt det er, at genoptræningen påbegyndes hurtigt for at få den bedste effekt. Det giver jo ingen mening, at den genoptræning, der er påbegyndt under indlæggelsen, går tabt, fordi den ikke følges hurtigt op. Det er spild af samfundets ressourcer og helt uacceptabelt for den ramte borger.

Nogle borgere oplever, at genoptræningstilbuddet ikke har tilstrækkelig neurofaglig viden. At de med andre ord henvises til tilbud, hvor man ikke har tilstrækkelig viden om det at genoptræne borgere med følger efter en hjerneskade. Derfor ønsker Hjernesagen, at alle tilbud rettet mod mennesker med erhvervet hjerneskade skal være forpligtet til at beskrive, hvilken neurofaglig viden de har, hvilke metoder de bruger, og hvilken teknologi de har til rådighed. Kun på denne måde kan sagsbehandlere og borgere vide, om det tilbud, der henvises til, er det rette for den enkelte borger.

Et gennemgående problem er også den manglende koordination mellem sygehus og kommune – uden systematisk inddragelse af den ramte og de pårørende.

Kræver opfølgning med konkrete forbedringer
Hjernesagen er tilfreds med, at kritikken fra statsrevisorerne nu følges op af et servicetjek, men det er jo ikke nok. Servicetjekket skal også følges op med konkrete forbedringer på området.

Nogle af de områder, der skal tages fat på, er, at de regionale forskelle, der fremgår af Rigsrevisionens beretning, minimeres. Det er vigtigt, at årsagerne til de regionale forskelle findes for at sikre, at behandlings- og genoptræningstilbuddet har den samme høje standard i hele landet. Der skal være fælles kriterier for, hvordan specialisering i genoptræningen defineres, og borgerne skal have krav på, at rehabiliteringen som udgangspunkt skal iværksættes senest syv dage efter, at genoptræningsplanen er modtaget.

I Hjernesagen ser vi frem til resultaterne af servicetjekket og ikke mindst til opfølgningen på dette.