Hjerneskadeforeningen om det specialiserede område: Kommunerne tager pengene, men undlader at udføre opgaven

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i 2019 den tidligere regerings sundhedsreform med udsagnet: "Det som ikke er svært, skal klares nært." Hjerneskadeforeningen replicerede dengang med: "Det der er svært, skal klares af en lærd."

Vi fik ikke den omtalte sundhedsreform, men vi har fået en skarp debat om kommunernes rolle og opgavefordelingen på det specialiserede område, herunder handicapområdet.

Græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer har med dygtighed og insisterende flid skabt opmærksomhed på kommunernes manglende evne til at levere. Det er blandt andet sket med en samling af vidnesbyrd, der sag for sag beskriver og tydeliggør, hvordan hele området sejler, og hvordan borgere med handicap bliver udsat for tilfældigheder og afgørelser af ringe kvalitet. 

Hjerneskadeforeningen finder ikke, at: "Det som er svært, skal klares nært," men at det svære kun meget sjældent lader sig klare i det nære.

Det svære kræver nemlig særskilte kompetencer, viden, erfaring og volumen. Det kan vi ikke opnå i landets 98 kommuner - også selvom Kommunernes Landsforening insisterer på, at det svære skal ligge lokalt.

Regionale centre skal samle kompetencerne
Hjerneskadeforeningen har i årevis opfordret til at genskabe de regionale centre, der kan samle kompetencerne indenfor de specialiserede handicapområder, eksempelvis hjerneskadeområdet.

Siden strukturreformen i 2007 har vi oplevet en afspecialisering på det specialiserede social- og handicapområde.

Morten Lorentzen
Direktør, Hjerneskadeforeningen

Hospitalerne er blevet bedre og bedre til at redde borgere, der kommer galt afsted med hjernen. Men parallelt hermed er kommunerne blevet dårligere og dårligere til at udføre den helt altafgørende rehabilitering, der afgør, hvordan mennesker med hjerneskade kommer til at leve resten af deres liv.

Ved at samle kompetencerne i regionale centre kan det gode arbejde som udføres på hospitalerne fortsætte uden ødelæggende overgange til tvivlsomme kommunale tilbud. Det giver mening, når: "Det der er svært, skal klares af en lærd."

Omstrukturering var en fejl
En stor del af debatten handler om økonomi, og hvem der skal betale regningen. I et velfærdssamfund som det danske betaler vi alle for vores sundhedssystem.

Men i det kommunale sundhedssystem beslutter de lokale byråd, hvilke såkaldte "serviceniveau" kommunen skal anlægge, men dermed også hvilket niveau man kan og vil behandle sine borgere på. Derfor har vi i dag et postnummerlotteri.

Vi foreslår, at det specialiserede social- og handicapområde overgår til en mere direkte solidarisk finansiering – måske endda en statsfinansiering. Det skal ikke være postnummeret, der afgør, hvilken hjælp borgerne kan modtage. 

Siden strukturreformen i 2007 har vi oplevet en afspecialisering på det specialiserede social- og handicapområde. Det var en fejlkonstruktion at lade landets 98 kommuner overtage opgaverne. Kommunerne tog pengene, men undlod at udføre opgaverne. Kompetencerne er forsvundet, og resultaterne er rystende tydelige. Det bliver ikke let at rette op på, men det er nødvendigt.

Og det kræver et opgør med kommunernes selvopfattelse. Det kræver, at vi går tilbage til noget, vi ved fungerer. Det kræver mod til at erkende, at det, der leveres i dag, på ingen måde er tilfredsstillende.