Hjerteaktører om 25 år med hjerterehabilitering i Danmark: Social ulighed præger deltagelsen

Regeringen har fokus på at forbedre samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det primære sundhedsvæsen i almen praksis og kommunerne.

De har også fokus på at sikre, at patienten er i centrum og får en sammenhængende plan for behandling. Her er arbejdet med at skabe bindende kvalitetsstandarder til kommunernes sundhedsopgaver central.

Vi står over for store reformer af sundhedsvæsenet og dets struktur. Det har regeringen bebudet, og der er nedsat en kommission til at komme med forslag på området.

Derfor er det nu, vi skal i gang med at løse de udfordringer, der stadig er. Der er hver dag hjertepatienter, som ikke får den rehabilitering, som de har behov for og krav på.

Der skal med andre ord ske noget over for flere forskellige dele af udfordringerne med rehabilitering.

Vi kan alle være stolte af, at vi i Danmark er blandt de førende lande i forhold til medicinsk behandling af hjertesygdom

Anne Kaltoft, Ane Bonnerup Vind, Ann-Dorthe Zwisler og Thomas Maribo

Det handler om, at hjertelæger skal anerkende indsatserne og henvise til de eksisterende hjerterehabiliteringstilbud.

Regioner og kommuner skal kvalitetssikre tilbuddene og sikre sektorovergangene, og udveksling af data skal være på plads. Der er endvidere behov for fokus på ulighed og multisygdom.

Hjertelæger i Danmark har gennem de sidste 25 år haft fokus på at sikre den akutte behandling, avanceret diagnostik, operationer og medicinsk behandling.

Det har de gjort rigtig godt, og vi kan alle være stolte af, at vi i Danmark er blandt de førende lande i forhold til medicinsk behandling af hjertesygdom.

Kvalitet og kommunikation er vitalt

Tiden er nu kommet til, at hjertelæger også anerkender hjerterehabilitering som en del af den samlede behandling og sikrer, at alle hjertepatienter med behov for rehabilitering henvises til de etablerede indsatser.

Når læger henviser til hjerterehabilitering, er det vigtigt, at det er tilbud af ensartet og høj kvalitet.

Selv om hjerterehabilitering i Danmark har været i gang i mere end 25 år, blev kvalitetsovervågningen af området først igangsat i 2015 på sygehusene og i kommunerne fra 2019.

I dag er det fortsat langtfra alle kommuner, der afleverer data til kvalitetsmonitorering af hjerterehabiliteringsindsatsen, selv om mange kommuner har leveret indsatserne gennem mange år.

Det bør der rettes op på fra kommunernes side, ligesom det er nødvendigt, at regionerne reagerer på, at sygehusene siden 2015 har afleveret kvalitetsdata, som viser, at indsatserne ikke lever op til de faglige standarder.

En kendt problemstilling er sektorovergangene, som er helt centrale, for at hjerterehabilitering kan lykkes.

Overgangen mellem sygehus og kommune skaber ofte problemer for patienten, der risikerer at falde ud af rehabiliteringsforløbet. For at gøre rehabiliteringen endnu bedre skal der skabes et bedre samspil mellem sygehus, egen læge og kommune.

Ofte kan der opstå problemer som misforståelser eller mangel på dialog mellem de forskellige sektorer, og det kan føre til, at en nyligt udskrevet patient må genindlægges.

En af løsningerne til at bedre samspillet og undgå unødige genindlæggelser kan være at sætte ind med henvisnings- og kontaktprocedurer. Det kan være afgørende for, om en patient forstår vigtigheden og prioriterer at møde op til rehabilitering.

Derudover skal der være bedre mulighed for at udveksle data på tværs af sektorer. Adgang til og krav om brug af data på tværs af sektorer er en forudsætning for afklaring af patienterne og sammenhængen og sammensætningen af rehabiliteringsforløbet. 

Det er oplagt, at en bedre rehabilitering kræver øget fokus på kommunikation og sammenhæng mellem sygehus, almen praksis og kommune i forhold til overgangen fra regional behandling til rehabiliteringsindsatsen i kommunen og fra kommunen til almen praksis. 

Skræddersyede forløb formindsker social ulighed 

Procedurerne for henvisning og overlevering af patienter på tværs af sektorer bør også sikre hensyn til social ulighed, der kan herske mellem enkelte patienter.

Patienter har ikke samme behov for hjælp og støtte. Mange patienter har sociale udfordringer og måske derfor ikke overskud eller tilstrækkelig indsigt til selv at kunne varetage egne interesser bedst muligt.

Der er en klar social ulighed i deltagelsen i hjerterehabilitering, og det er ofte sværere for personer med størst behov at deltage i hjerterehabilitering

Anne Kaltoft, Ane Bonnerup Vind, Ann-Dorthe Zwisler og Thomas Maribo

Der er en klar social ulighed i deltagelsen i hjerterehabilitering, og det er ofte sværere for personer med størst behov at deltage i hjerterehabilitering. 

Der bør være socialt differentierede tilbud til borgere med forskellige behov. Det kræver, at der bliver stillet krav til selve afklaringen af borgerens behov og en fælles prioritering af de tilbudte rehabiliteringsindsatser.

Viden om betydningen af social ulighed bør inddrages i formuleringen af krav til kompetencer blandt de professionelle, der varetager afklaringen af borgeren, samt indgå i organiseringen af forløb og procedurer for kommunikation med patienterne. 

I dag står vi i en situation, hvor flere og flere hjertepatienter har multisygdom. Det betyder, at der er andre faktorer, der skal tages i betragtning i rehabiliteringen, end hvis der havde været tale om en enkelt sygdom.

Når der er flere diagnoser og behandlingsforløb i spil, er det ekstra vigtigt, at der er fokus på at sikre sammenhæng i rehabiliteringen.

Ved multisygdom er det vigtigt, at forskellige fagpersoner inden for de enkelte specialer arbejder sammen om, hvilken rehabiliteringsindsats der skal iværksættes i forhold til den enkelte patient og den enkelte sygdom.

Meget er nået, men vi skal blive endnu bedre til at sætte fokus på rehabiliteringen i Danmark. Meget handler i virkeligheden om at tage udgangspunkt i den enkelte patients perspektiv. Vi skal gøre alt for, at patienterne får et godt hverdagsliv efter den akutte behandling af deres hjertesygdom.