Brystkræftforeningen i opråb til politikerne: Når det kommer til brystkræft, er Danmark ved at være et behandlingsmæssigt U-land

Patienterne kan ikke vente 
Det går i det hele taget virkelig den forkerte vej med behandlingen af brystkræft i Danmark.  

I en artikel fra Onkologisk Tidsskrift kan man læse, at de manglende godkendelser af nye behandlinger betyder, at danske kræftpatienter udelukkes fra at deltage i internationale studier, fordi de danske standardtilbud er forældede.  
 
Den førende danske onkolog Ann Knop peger på, at denne udvikling risikerer at eskalere de kommende år. Det betyder ikke alene, at patienterne får mindre adgang til innovative behandlingsmuligheder. Det kan i sidste ende påvirke Danmarks evne til at forske i brystkræft. 

I samme tidsskrift kan man også læse historien om 57-årige Lena Rosenkilde, alenemor fra Østerbro. Hun havde været igennem en række behandlinger i Danmark uden effekt på hendes brystkræft med undertypen HER2-low. Der findes en målrettet behandling, nemlig T-DXd, der er godkendt i EU.  
 
10. februar 2023 modtog Medicinrådet en ansøgning om en anbefaling. Men Medicinrådet har endnu ikke godkendt ansøgningen og er derfor ikke begyndt at behandle den. Der er jo også kun gået syv måneder. 

Lena Rosenkilde kunne ikke vente på Medicinrådet. 

Derfor tog hun til Sverige for at modtage behandlingen for egen regning. Og det var en succes. Hun har god effekt af behandlingen, som den regionale lægemiddelkomité i Region Hovedstaden har nægtet at betale for.  
 
Behandlingen kommer til at løbe op i 800-900.000 kroner, som hun må optage lån i sin bolig for at kunne finansiere. 

Ministeren melder hus forbi 
Brystkræftforeningen har sammen med patienter og læger fra andre kræftområder længe forsøgt at råbe politikerne op, blandt andet under overskriften ’Giv os tid’: Rammerne for medicinrådets arbejde må revurderes.  

Danmark er et af de OECD-lande, der bruger mindst på lægemidler målt i forhold til BNP

Anja Skjoldborg Hansen
Formand, Brystkræftforeningen

Men direkte konfronteret med nogle af de mest grelle eksempler på manglende dansk kræftbehandling udtaler Sophie Løhde 25. august 2023:  

”Selvom et lægemiddel er afvist som standardbehandling i Medicinrådet, skal det ud fra en konkret lægefaglig vurdering være muligt som patient at blive behandlet med det. Det følger af det syvende af de prioriteringsprincipper for sygehusmedicin som jeg som sundheds- og ældreminister i 2016 selv var med til at forhandle på plads med alle Folketingets partier. Jeg har selvfølgelig en klar forventning om, at princippet ikke blot er noget, der står på et papir, men efterleves i praksis.” 

Her kan Brystkræftforeningen oplyse ministeren om, at 1) De fleste kræftlæger har fået klar besked på ikke at ansøge den lokale lægemiddelkomité, og 2) De ansøgninger de indgives, bliver nærmest per automatik afvist.  

Spørgsmål til politikerne 
Danmark er et af de OECD-lande, der bruger mindst på lægemidler målt i forhold til BNP. Og udgifter til lægemidler udgjorde frem til 2022 en faldende andel af sundhedsudgifterne.  
 
Set i det lys vil det være rart, hvis danske sundhedspolitikere kunne forholde sig til følgende spørgsmål: 

• Er det i orden, at danske patienter ikke får adgang til de nyeste behandlinger mod brystkræft og som vores nabolande tilbyder? 
• Har I besluttet, at vi skal være blandt de lande, der bruger mindst på lægemidler?  
• Er I klar over, at udgifterne til lægemidler som andel af sundhedsudgifterne er faldende og ikke stigende?
• Er det rimeligt, at en alenemor fra Østerbro skal gældsætte sig for at få den behandling mod brystkræft, der virker?  
• Er løsningen ikke, at man fra politisk side – for eksempel i forbindelse med Kræftplan V – beslutter at afsætte flere midler til lægemidler i Danmark?