Hjerteforeningen: Ansvaret for sundhedsvæsenet bør samles under samme aktør

Vi skal nedbryde de sektormæssige barrierer, hvis vi skal skabe et sammenhængende patientforløb. Det kræver, at ansvar for sundhedsvæsenet samles ét sted, og at ressourcerne fordeles mere ligeligt, skriver Anne Kaltoft.

Vi skal lade os inspirere af Finland, som har samlet ansvaret for sundhedsvæsenet i større velfærdsklynger, skriver Anne Kaltoft.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Anne Kaltoft

Adm. direktør, Hjerteforeningen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Personalemanglen i sundhedsvæsenet er stor. Danskerne har en kortere middellevealder end de øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. Og ifølge en befolkningsundersøgelse gennemført af analysevirksomheden Kantar vurderer hver femte dansker selv, at de kunne få et bedre behandlingstilbud, hvis de boede et andet sted i landet end der, hvor de bor i dag.

Kort sagt: Sundhedsvæsenet er udfordret, og danskerne er fanget i et sundhedslotteri, hvor postnummeret kan have en afgørende betydning for, om man får den rette behandling i sit møde med sundhedsvæsenet.

Vi foreslår, at ansvaret for sundhedsvæsenet, som i dag i forskellig grad er fordelt mellem regioner, kommuner og praktiserende læger, samles under samme aktør
Anne Kaltoft
Administrerende direktør, Hjerteforeningen

Det er lige dele utilfredsstillende og utryghedsskabende for patienterne.

Ny ansvarsfordeling i sundhedsvæsenet

Det er nemt at lade tankerne vandre; hvad kan vi opnå, hvis vi tør tænke radikalt anderledes, når det kommer til vores sundhedsvæsen? Hvis vi gør op med kassetænkningen, de mange siloer og faktisk får skabt et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor postnummeret ikke har indflydelse på muligheden for den rette behandling? Jeg håber, Sundhedsstrukturkommissionen tænker med, når de i dag mødes til deres stormøde.

Men for at lykkes med et sammenhængende patientforløb kræver det, at man nedbryder de sektormæssige barrierer, der er i dag, så det bliver patientforløb og ikke sektorhensyn, som kommer i fokus.

Jeg tror, det første skridt er, at vi helt grundlæggende ændrer på ansvarsfordelingen i vores alles sundhedsvæsen. Derfor foreslår vi i Hjerteforeningen, at ansvaret for sundhedsvæsenet, som i dag i forskellig grad er fordelt mellem regioner, kommuner og praktiserende læger, samles under samme aktør, som dermed får et forløbsansvar for patienten fra start til slut.

Samtidig skal der være en mere klar og national styring, så det sikres, at patienten møder et sammenhængende og kvalitetssikret sundhedsvæsen, uanset hvor man bor.

Læs også

Forsikringsselskab: Kommunale besparelser på velfærd er et rent blodbad

Debat

De bredeste skuldre skal bære mest

Med et større fællesansvar og en højere grad af fælles ledelse kan man ud over at mindske de bureaukratiske barrierer og uhensigtsmæssige incitamenter på tværs af sektorer og siloer også sikre overblik og prioritering af, hvordan ressourcerne bruges bedst.

For ressourcerne er ikke lige fordelt i dag.

Ser vi isoleret på hjerteområdet, er det tydeligt, at der er en skævvridning af, hvor ressourcerne befinder sig. Når en hjertelæge i Region Hovedstaden dækker ti hjertepatienter, skal man i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark dække godt 15. I Region Sjælland er tallet 16. Det betyder, at der i gennemsnit er 51 procent flere hjertesyge per hjertelæge i de øvrige regioner i forhold til Hovedstaden.

Sundhedspersonalet bør i udgangspunktet ikke kun være tilknyttet en enkelt matrikel, men i højere grad være medansvarlig for et geografisk område
Anne Kaltoft
Administrerende direktør, Hjerteforeningen

Det er paradoksalt, når vi samtidig ved, at andelen af hjertepatienter er markant højere i visse regioner, og dækningen derfor ikke nødvendigvis stemmer overens med behovet.

Sundhedspersonalet bør i udgangspunktet ikke kun være tilknyttet en enkelt matrikel, men i højere grad være medansvarlig for et geografisk område. Hvis personalet i nogen grad deles på tværs af geografi, vil det også give mulighed for, at patienterne i større omfang kan få den rette behandling tæt på. Vi skal ganske enkelt dele ressourcerne og sammen løfte i flok.

Efter finsk forbillede

Som inspiration kan man spejde imod vores nordiske fæller i Finland og se, hvordan de har valgt at strukturere deres sundhedsvæsen. Her er ansvaret for sundhedsvæsenet, som før var fordelt på flere aktører, nu samlet i større velfærdsklynger med fællesansvar for at drive og skabe sammenhæng. Det sker på tværs af sundhedsvæsenet samt blandt de praktiserende læger, mens det nationale samtidig spiller en markant rolle.

De problemer, vi oplever i Danmark, minder meget om det, man har set i Finland. Der har man taget konsekvensen og fra politisk hold taget et innovativt kig på sundhedsvæsenet og fjernet de barrierer, som før hæmmede sundhedsvæsenet og dets mulighed for at levere gode forløb for alle patienter, hvor end de bor.

Jeg håber, vi tør tænke anderledes. Jeg tror, det er nødvendigt.

Politik har aldrig været vigtigere