Debat

Forsikringsselskab: Kommunale besparelser på velfærd er et rent blodbad

Når der skæres voldsomt i kernevelfærden, ligger udvikling af især forebyggende indsatser ikke først for i landets kommuner. Og det vækker bekymring. For vi ved, hvor vigtigt og betydningsfuldt det er at sætte tidligt ind, inden sygdom eller mistrivsel udvikler sig, skriver chefpsykolog Christian Nyholm fra Euro Accident.

Frederikshavn Kommune har man blandt andet sparet på botilbud til borgere med handicap og stoppet tilskuddet til Fontænehuset, der er et tilbud til psykisk sårbare. Og det vækker bekymring, når vi ved, hvor vigtigt og betydningsfuldt det er at sætte tidligt ind, inden sygdom eller mistrivsel udvikler sig, skriver Christian Nyholm. 
Frederikshavn Kommune har man blandt andet sparet på botilbud til borgere med handicap og stoppet tilskuddet til Fontænehuset, der er et tilbud til psykisk sårbare. Og det vækker bekymring, når vi ved, hvor vigtigt og betydningsfuldt det er at sætte tidligt ind, inden sygdom eller mistrivsel udvikler sig, skriver Christian Nyholm. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der findes i dag en bred vifte at vigtige forebyggende indsatser i de danske kommuner, som borgerne kan gøre brug af til gavn for både unge og ældre.

Ofte er indsatserne i nærmiljøet og har fokus på tværfagligt samarbejde.

Læs også

Gode eksempler er tilbud om håndtering af stress, angst og depression, rådgivning og terapi til familier med alkoholproblemer eller stofmisbrug, rygestoptilbud, skilsmissegrupper for børn og unge samt sociale skadestuer for psykisk og socialt sårbare.

Fælles for dem alle er, at de på den ene eller den anden måde er med til at forebygge sygdom og mistrivsel i den danske befolkning. Og forebyggelse er et område, som har behov for langt større fokus og prioritering.

Vi har brug for at styrke de kommunale indsatser, og sikre stærkere samarbejde i sundhedsvæsenet – ikke det modsatte

Christian Nyholm
Chefpsykolog, Euro Accident Danmark

For primærsektoren kan nemlig være en større del af løsningen på især vores pressede psykiatri, men det kræver et løft, så man reelt kan forebygge, at flere danskere ender med at have behandlingskrævende lidelser.

Et rent blodbad

Derfor er det med bekymret mine, at vi ser på de mange store nedskæringer, der i 2024 vil finde sted ude i kommunerne. Særligt i en tid hvor vi har brug for at styrke de kommunale indsatser, og sikre stærkere samarbejde i sundhedsvæsenet – ikke det modsatte.

Kommunerne skulle inden 15. oktober aflevere deres budget for det kommende år. Og set med økonomiske briller blev det i langt de fleste kommuner et rent blodbad, hvor der nærmest blev skåret helt ind til marven.

Sådan udtrykte borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen (S), det i hvert fald om kommunens sparekatalog for 2024. 

I eksempelvis Frederikshavn Kommune har man blandt andet sparet på botilbud til borgere med handicap og stoppet tilskuddet til Fontænehuset, der er et tilbud til psykisk sårbare.

I Københavns Kommune skal man finde hele 85 millioner kroner i kommunens socialforvaltning, og det kommer til at betyde lukninger af indsatser og tilbud til de mest udsatte borgere. 

Flere kommuner har også svunget sparekniven på skoleområdet med blandt andet skolesammenlægninger, nedskæringer på personale, besparelser på det tosprogede område og udskydelse af forbedringer af skolernes fysiske rammer. 

Der er således store menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved fortsat at sætte ind, inden mistrivsel udvikler sig til behandlingskrævende lidelser – også ude i de danske kommuner

Christian Nyholm
Chefpsykolog, Euro Accident Danmark

Når der så voldsomt skæres ind i kernevelfærden, ligger udvikling af især forebyggende indsatser ikke først for i landets kommuner. Og det vækker bekymring. For vi ved, hvor vigtigt og betydningsfuldt det er at sætte tidligt ind, inden sygdom eller mistrivsel udvikler sig.

Mental sygdom er en samfundskatastrofe

Kigger vi eksempelvis på psykiske lidelser, er der ikke overraskende et enormt potentiale i at forebygge. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste rapport om sygdomsbyrden i Danmark kan 8.660 dødsfald, 4 millioner sygedage og omkring 40 milliarder kroner om året spores tilbage til depression, angst og skizofreni.

Det er ikke alene tragisk for de ramte personer og deres nærmeste, men er også en katastrofe for vores samfund, hvilket vi bør gøre alt for at komme i forkøbet.

Der er således store menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved fortsat at sætte ind, inden mistrivsel udvikler sig til behandlingskrævende lidelser – også ude i de danske kommuner.

Derfor er det mit håb, at man fra regeringens side begynder at udvikle og forbedre forebyggelsen ude i kommunerne fremfor kontinuerligt at skære ned og dermed afvikle den. Det vil give mening både menneskeligt og økonomisk.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark
sygeplejerske (Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024