Hospitalernes kost bør være led i behandling

DEBAT: Kosten på hospitalerne bør understøtte den behandling, patienterne får. Til gengæld bør patienterne forpligtige sig til at overholde kostplanerne - også når de ikke er på hospitalet, skriver formand for Nyreforeningen Jan Rishave.

Af Jan Rishave,
Formand for Nyreforeningen

Mange patienter med kroniske sygdomme har – så at sige – deres daglige gang på de danske sygehuse. Det gælder for eksempel nyrepatienter i dialysebehandling. De tilbringer typisk 5 – 6 timer tre gange om ugen på den nærmeste dialyseafdeling.

Og så sker det naturlige. Så får kosten stor betydning for oplevelsen af at opholde sig på afdelingen. Det synes derfor ren og skær logik, at patienter efterspørger velsmagende, varieret og veltilberedt kost og mulighed for at kunne vælge mellem forskellige retter.

Sådan er det vel, og mon ikke debatten herom vil fortsætte længe? Det er jo smag og behag.

Kosten som led i behandling
Men spørgsmålet er, om tiden ikke er kommet til, at vi – patienter såvel som politikere – sætter debatten i et andet gear? Det afgørende er jo ikke kun, hvordan patienten oplever opholdet på afdelingen, men at kosten også tilbydes som led i behandlingen. Det betyder for nyrepatienten, at der samtidig med visitation til dialyse – bør udarbejdes en kostplan for den enkelte, og at kosten på afdelingen tilbydes i overensstemmelse med denne.

Skal vi ikke forpligte hinanden på, at når vi er i behandling, så skal afdelingens tilbud om kost understøtte behandlingen? Til gengæld forpligter vi patienter os til at overholde den samme kostplan – også når vi ikke er på sygehuset?

I Nyreforeningen siger vi: ”Det manglede bare. Men er det for meget forlangt? Giver det mening at udvikle og modtage kostbare behandlingsformer, hvis vi ikke forpligter os i forhold til dem? Vi opdrager vores børn til at spise sundt, og vi gør os umage for at spise sundt, så vi kan præstere i arbejdslivet. Bør vi ikke forpligte os på også at gøre det samme, når vi er i behandling?

Eller måske netop, når vi er i behandling?

Forrige artikel Der er brug for mere viden om genoptræning Der er brug for mere viden om genoptræning Næste artikel Professor: Nedlæg UVVU Professor: Nedlæg UVVU
  • Anmeld

    Heidi Andersen

    Kosten burde være en del af behandlingen

    Der kan i min verden ikke være tvivl om at kosten burde være en del af behandlingen.
    Jeg har flere gange oplevet at personalet, slet ikke ved hvad der er godt for en dialyse patient og hvad der ikke er godt 😞 kosten er nogle steder direkte dialyse " fjendsk" . Dette syntes jeg virkelig ikke er ok. Som patient tager vi en del ansvar selv og det gør jeg gerne, men når jeg ikke har mulighed for at vælge , den kost der er bedst for mig, så er det ikke nemt. Håber virkelig at kosten bliver en del af behandlingen. Så kære nyreforeningen,klø på 😉

  • Anmeld

    Karina Køster

    Proteintab under dialyse

    Som dialysepatient mister vi op til 20 gr protein under en behandling på fire timer.
    Vi er derfor afhængig af et måltid under dialysen som kompensation.
    Proteintabet nedbryder vores muskelmasse, hvilket på lang sigt vil svække os yderligere.
    Det har man ikke taget højde for i den mad vi tilbydes rundt på dialysecentrene.
    Maden fraviger i øvrigt også de meget væsentlige kostrestriktioner vi er bundet af pga fosfat og kaliumophobning i kroppen.
    Oveni kostbegrænsning er vi også ofte underlagt en væskerestriktion, i manges tilfælde på under en liter om dagen.
    Vi tilbydes en proteindrik, et udemærket tilbud til meget småtspisende patienter, men en proteindrik på 300 ml udgør en stor andel af ens dagsration af væske, og når et tilpasset måltid mad til de normaltspisende patienter vil opveje proteintabet, finder jeg det urimeligt at vi skal drikke protein, når vi kan spise os til den.
    Pga kost- og væskebegrænsninger må vi ofte give afkald på en væsentlig faktor for god livskvalitet, "normalt" tilberedt mad og læskende drikke.
    Hvorfor kan det være så svært at prioritere vi får tilbudt er tilpasset måltid?
    Vi er lige så afhængig af god mad som ambulante patienter, som de indlagte er.
    God mad er også væsentlig for dialysekrævende patienters trivsel og lyst til at kæmpe og holde ud at leve med vores sygdom.