Janssen Danmark: Digitaliseringen fylder alt for lidt i sundhedsreformen

20. maj præsenterede regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget den længe ventede aftale om en sundhedsreform. Det 23 sider lange aftalepapir blev præsenteret på et stort anlagt pressemøde og kommer omkring alt fra sundhedsklynger over nærhospitaler til kronikerplaner.

To af siderne er helliget overskriften:”Data og digitalisering skal understøtte kvalitet og et fleksibelt og nært sundhedsvæsen”. På overfladen er dette umiddelbart positivt. Sundhedsdata er et helt centralt redskab for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, så selvfølgelig skal en kommende sundhedsreform have et særskilt fokus på det.

Men heri ligger også problemet. Det er bemærkelsesværdigt, at en aftale om en sundhedsreform i 2022 netop hiver digitalisering og data ud og behandler emnet løsrevet fra alle de andre initiativer, der skal udvikle sundhedsvæsenet.

Det indikerer med andre ord, at data ikke er tænkt systematisk ind fra begyndelsen i alle de andre temaer i aftalen. Og det kan undre, når regeringen netop har præsenteret en ny digitaliseringsstrategi, der har til formål at understøtte vores digitale kompetencer. Når vi taler om et moderne sundhedsvæsen som det danske, bør den digitale indsats derfor ikke reduceres til at være et løsrevet initiativ.

Tænk data ind i al udvikling

Som det er i dag, er data sundhedsvæsenets blinde vinkel. For at komme ud af den situation, er det nødvendigt, at indsamling og brug af sundhedsdata integreres som noget helt naturligt i alle hjørner af sundhedsvæsenet, når ambitionen er, at Danmark skal kunne måle sig med de bedste i verden.

Under pandemien så vi, hvordan intelligent brug af data gjorde det muligt at få et live-overblik over smittede og belastningen på de enkelte sygehuse, hvilket gav en langt bedre udnyttelse af ressourcerne. Det gav et bedre forløb for patienterne, som ikke oplevede at blive flyttet så meget rundt eller placeret på gangene. Men der er brug for at tænke digitalisering og kobling af data langt bredere end i dag, så de samme fordele af dataanvendelse kan høstes på de mange andre områder, som er i fokus i sundhedsreformen. 

Det er nødvendigt, at indsamling og brug af sundhedsdata integreres som noget helt naturligt i alle hjørner af sundhedsvæsenet

Julie Enevold Brooker
Landechef, Janssen Danmark

Hvis regeringen og aftalepartierne i løbet af den kommende udarbejdelse af de lovforslag, som aftalen indebærer, skruer op for de digitale ambitioner og tænker data ind som en selvfølge i al udvikling, vil vi forhåbentlig også komme fremad, når det gælder de mere konkrete udfordringer med indsamling og brug af sundhedsdata.

Det gælder eksempelvis nogle af de områder, hvor en mere progressiv tilgang til data vil kunne styrke kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet.

Danmark bliver, som eksempel, ofte fremhævet som et af de lande, der har unikke muligheder for at indtage en global førerposition inden for udvikling af personlig medicin og individualiseret behandling, hvor gendata og biomarkører koblet med sundhedsdata gør det muligt at målrette behandlingen til enkelte patientgrupper.

Det skyldes blandt andet vores homogene befolkning, CPR-nummersystem og velregulerede sundhedssystem med en lang række registre og databaser.

Data er også relevant for forskere og virksomheder

Personlig medicin kan revolutionere fremtidens kræftbehandling, hvor næste generation af behandlinger typisk er baseret på avancerede teknologier, der kan målrettes i langt højere grad end i dag.

Men da medicin af denne type i sagens natur udvikles til mindre patientgrupper, kræver det en innovativ tilgang til indsamling af data, der kan dokumentere effekterne af behandlingen.

Der er vigtigt at holde sig for øje, at adgang til data ikke kun letter sundhedspersonalet arbejde. Det er mindst lige så relevant for forskere og virksomheder, der arbejder med at udvikle fremtidens behandlinger

Julie Enevold Brooker
Landechef, Janssen Danmark

En af de vigtigste metoder er at anvende data fra den kliniske dagligdag, såkaldt real-world evidence, eksempelvis data fra patientjournaler eller sygdomsregistre. Når den nationale strategi for personlig medicin, der udløber ved årets udgang, forhåbentlig opdateres og videreudvikles, bør alle typer af sundhedsdata derfor tænkes meget bedre ind. 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at adgang til data ikke kun letter sundhedspersonalets arbejde. Det er mindst lige så relevant for forskere og virksomheder, der arbejder med at udvikle fremtidens behandlinger.

Hvis regeringen og Folketinget – også når det drejer sig om den medicinske behandling – vil have et sundhedsvæsen, der kan måle sig med de bedste i verden, er det derfor afgørende at skabe bedre rammer for sikker og effektiv adgang til sundhedsdata – både for offentlige og private aktører.

Et område, som en opdateret udgave af den nationale strategi for personlig medicin også med fordel kunne adressere – eksempelvis via fokuserede offentlig-private samarbejder om bedre brug af sundhedsdata. Vi indgår gerne i konkret dialog om mulighederne, hvis regeringen inviterer.