Debat

Jordemoderforeningen: Vi skal ikke i konflikt, men vores OK-nej er på ingen måde spildt

Jordemødrene har stemt nej til overenskomsten uden at varsle konflikt. Men sygeplejerskernes konflikt er en solidarisk konflikt, der kan blive rambuk for et ligelønsresultat for alle faggrupper med efterslæb, skriver formand Lis Munk. 

Strejken er ikke et brugbart våben på fødegangen, hvor normeringerne i forvejen er så dårlige, at et nødberedskab vil være bedre for borgerne, skriver formand Lis Munk.
Strejken er ikke et brugbart våben på fødegangen, hvor normeringerne i forvejen er så dårlige, at et nødberedskab vil være bedre for borgerne, skriver formand Lis Munk.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Lis Munk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jordemødrene har stemt nej til OK21. Et stort og rungende nej på 64 procent. Men vores nej er ikke kun et nej til det resultat, vi havde opnået.

Det er også et nej til en historisk uretfærdig løn, som ikke kan løses ved forhandlingsbordet alene. Og et nej til en ligestillingsminister, der ikke vil tage ansvar, men blot sender aben tilbage til arbejdsmarkedets parter. Det var et nej, der mest af alt var et signal om, at nu er det nok.

Jordemødre stemmer nej, fordi vores løn ikke matcher vores uddannelse, ansvar og kompetencer. Og fordi vores arbejdsvilkår med skiftende vagter og dårligt arbejdsmiljø forstærker oplevelsen af, at lønnen langt fra står mål med ulemperne.

Temadebat

Skal Christiansborg levere en løsning på ligelønsproblemet?

Altinget Arbejdsmarked giver ordet til politikere, fagforbund og eksperter, som i en temadebat vil diskutere, om det er Christiansborg, der skal sikre ligeløn til de varme hænder.

Er der et lønefterslæb for de kvindedominerede omsorgsfag? Er det politikernes ansvar at rette op på det - eller er det en kamp, der skal udkæmpes ved overenskomstbordet?

Panelet består af:

  • Elisa Rimpler, formand for BUPL
  • Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
  • Pernille Skipper (EL), ligestillingsordfører
  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Mona Striib, formand for FOA
  • Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører
  • Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne
  • Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
  • Henriette Laursen, direktør i Kvinfo
  • Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet
  • Astrid Elkjær Sørensen og Morten E. Wøldike, hhv. postdoc i historie ved Aarhus Universitet og chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder
  • Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen
  • Sofie Nilsson og Benn G. Vestergaard, forhandlingsdirektør og cheføkonom i Akademikerne

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Vi skal ikke i konflikt
Jordemødrene har i modsætning til sygeplejerskerne ikke varslet konflikt. Vi tror ikke på, at konflikt for en enkelt lille faggruppe er tilstrækkeligt til at give et lønløft. Og desværre er strejken ikke et brugbart våben på fødegangen, hvor normeringerne i forvejen er så dårlige, at et nødberedskab vil være bedre for borgerne.

Men selvom vi ikke har varslet konflikt, er vores nej på ingen måde spildt. For vores nej vækker genlyd – både i andre organisationer, i befolkningen og på Christiansborg. Og det er netop Christiansborg, vi ønsker at råbe op.

For ligeløn er velfærd. Velfærden er kernen i vores samfund, og noget som alle politiske partier er stolte af. Men velfærdssamfundet kommer ikke af sig selv. Det kræver medarbejdere til at levere velfærdsydelserne.

I mere end 50 år har medarbejdere fra velfærds- og omsorgsfag bidraget med vores arbejdskraft og vores faglighed. Men i over 50 år har Danmark underbetalt os og derfor oparbejdet en kæmpe gæld til os. Det er på tide at indfri den gæld. Faglighed skal prioriteres, og det skal kunne betale sig at tage en videregående uddannelse.

Heldigvis for politikerne kræver vi ikke gælden afviklet med tilbagevirkende kraft. Vi kræver en fair løn, fra i dag og for de kommende generationer af jordemødre og andre velfærdsfag, der leverer kvalitet til samfundet. 

Sygeplejerskernes konflikt til en solidarisk konflikt, der kan blive rambuk for et resultat for alle faggrupper med efterslæb.

Lis Munk
Formand, Jordemoderforeningen

Skurvognsdirektiv er ikke en løsning
Ligeløn vedrører alle velfærdsområder. Det er ikke kun et anliggende for skatteministeren. Eller for ligestillingsministeren. Ligeløn er også en sag for sundhedsministeren, for uddannelsesministeren, for ældreministeren og for socialministeren.

Så kære politikere; lad være med at kaste problemet fra jer eller imellem jer. Det er et samfundsproblem, et fælles ansvar at få rettet op på lønnen for de samfundsbærende faggrupper.

Ligeløn er strukturelt. Ofte hører vi, at flere mænd i kvindefag vil få lønnen til at stige. Men er det virkelig den retorik, der skal anvendes anno 2021? Vi repræsenterer et fag, der består af 99 procent kvinder, så vi har lang vej igen, hvis vi skal følge den strategi.

Der er kommet flere mandlige pædagoger, sygeplejersker og bioanalytikere, men er lønnen steget af den grund? Nej, tværtimod. For kvinder i mandefag får lønnen til at stagnere eller falde, mens mænd i kvindefag ikke får lønnen til at stige. Derfor kan udfordringerne på den lave løn til kvinder ikke løses med et skurvognsdirektiv. 

Sygeplejerskers konflikt er solidarisk 
Den manglende ligeløn er mere end blot et spørgsmål om penge. Ligeløn er et spørgsmål om vilje. For selv i en konflikt er regionernes økonomiske ramme uændret. Rammen er låst og har brug for både politisk indblanding og handling.

Men netop handling rummer den danske model faktisk mulighed for i form af en trepartsaftale. Og det er netop den løsning, som Forhandlingsfællesskabet appellerer til, og som sygeplejerskerne har opfordret til i deres konfliktvarsel.

Det gør sygeplejerskernes konflikt til en solidarisk konflikt, der kan blive rambuk for et resultat for alle faggrupper med efterslæb. Opnår sygeplejerskerne en anerkendelse af deres for lave indplacering, vil den samme anerkendelse gælde os andre faggrupper.

Selv i en konflikt er regionernes økonomiske ramme uændret. Den er låst og har brug for både politisk indblanding og handling.

Lis Munk
Formand, Jordemoderforeningen

Kompleks problemstilling
Der er ingen tvivl om, at den opgave er både svær og dyr. For det første ønsker jordemødre ikke, at flere penge til os skal tages fra andre offentlige faggrupper, der også har overvægt af kvinder. Der skal derfor tilføres nye midler, så der ikke sker en intern omfordeling mellem fagene.

For det andet er ligelønsproblematikken mere kompleks end ’bare’ et spørgsmål om kvindefag. Der er også en udfordring udenfor de traditionelle kvindefag, hvor andelen af kvinder påvirker lønnen negativ. Derfor er der brug for handling, men der er også brug for mere viden, så vi baserer handling på den rigtige analyse, og så løsningerne reelt løser de rigtige problemer for de rigtige grupper.

Ligeløn er en fælles kamp. Kvindebevægelsen og fagbevægelsen har sammen med aktivister skabt politisk opmærksomhed på løn. Nu er der behov for en vedholdende indsats på tværs af faggrupper, hovedorganisationer og på tværs af politiske skel i Folketinget. Vi gør det for vores fælles fremtid, for borgerne og for velfærdssamfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00