Debat

Karin Friis Bach: Ingen grund til at ødelægge de 90 procent, der fungerer

DEBAT: Patienterne får ikke bedre sammenhæng af, at vi omlægger strukturen eller laver nye typer sygehuse, skriver Karin Friis Bach fra Danske Regioner.

Vi skal komme silotænkningen i sundhedssektoren til livs, skriver Karin Friis Bach.
Vi skal komme silotænkningen i sundhedssektoren til livs, skriver Karin Friis Bach.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karin Friis Bach (R)
Medlem af Danske Regioners bestyrelse

Skal vi beholde regionerne?

Klart ja – mener jeg. Fordi regionerne grundlæggende er en god konstruktion, som har leveret varen.

Siden 2007 er produktiviteten steget, ventetiderne blevet kortere, og både kræftoverlevelsen og hjerteoverlevelsen er blevet væsentlig bedre. Regionerne sikrer nærhed, kvalitet og demokratisk indflydelse i én og samme konstruktion.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Antallet af patienter i de enkelte regioner er stort nok til at sikre tilstrækkelig ekspertise og behandling af høj faglig kvalitet. Men samtidig er der ikke længere til regionsgrænsen, end at politikerne har lokalkendskab til de enkelte byer, og at der kan etableres løsninger i samarbejde med konkrete kommuner.

Centralisering eller professionelle bestyrelser
Nogle vil have centralisering med en helt ny og for de fleste ukendt konstruktion, hvor regionerne ikke længere eksisterer, men hvor mange opgaver varetages centralt fra nogle ministeriekontorer i København, mens andre flyttes til kommunerne.

Langt de fleste opgaver på sygehusene udføres hver eneste dag helt efter bogen af utroligt kompetente medarbejdere, der både arbejder effektivt og efter de højeste faglige standarder. Det skal vi ikke ødelægge.

Karin Friis Bach (R)
Medlem af Danske Regioners bestyrelse

Det giver en blanding af afstand og en ekstrem stor nærhed. Især nærhed i de små kommuner med 20-25.000 indbyggere og tilsvarende få ansatte. Man kan spekulere på, hvordan sådanne små kommuner skal kunne løfte de nye opgaver, og hvordan der samtidig sikres lighed på tværs af 98 selvstyrende kommuner. Det har ingen svaret på.

Andre taler om at udskifte de fem regionsråd med tre-fem professionelle bestyrelser.

Et forslag, man kun kan gå ind for, hvis man ikke tillægger demokratiet nogen særlig værdi. Hvis man mener, at der ikke er behov for den lydhørhed, som et politisk valgt råd har over for befolkningens ønsker, eller for den dialog om værdier, som politikere konstant er en del af.

I mine øjne vil det danske demokrati blive fattigere uden en direkte indflydelse på styringen af én af de største hjørnesten i det danske velfærdssystem.

Reparer ikke noget, der allerede virker
Men de fleste er enige om, at der er brug for en reform.

Det mener jeg også. Cirka ti procent af hospitalspatienter har også kontakt til kommunens sundhedssystem, og for denne gruppe patienter mangler der ofte sammenhæng.

Der mangler løsninger, der for eksempel skal hjælpe kroniske patienter med ikke at blive kastet fra det ene system til det andet. Eller som kan sikre, at patienter med brug for genoptræning får så godt et tilbud, at genindlæggelse ikke kommer på tale.

Der bør generelt tænkes meget mere på den situation, som den enkelte borger står i, sådan at hjælpen kan gives ud fra et helhedssyn – og ikke ud fra silotænkning.

Dagligdagen bør kunne fortsætte så ubesværet som muligt for hver enkelt borger.

En bedre sammenhæng på tværs af sektorerne fås ikke ved etablering af en ny type sygehuse. Det, der er brug for, er derimod et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner – og meget gerne også med øvrige relevante aktører.

For at et sådant samarbejde skal kunne realiseres, er det nødvendigt, at det styres af fælles politiske visioner. Det skal være visioner, som er udformet af regions- og kommunalpolitikere i fællesskab. Og det er vigtigt, at der for hver opgave, man er enige om at løse, etableres fælles ledelse og fælles budget. Der er allerede gode eksempler på den slags samarbejder. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi vil.

Så hvis vi ønsker at skabe bedre sammenhænge for de ti procent af patienterne, der har brug for det, er det dét, vi skal koncentrere os om. Vi behøver ikke samtidig at omlægge strukturen for de 90 procent øvrige behandlinger, som udføres på hospitalerne. Patienttilfredsheden er faktisk rigtig høj, så lad være med at reparere noget, som ikke er i stykker.

Langt de fleste opgaver på sygehusene udføres hver eneste dag helt efter bogen af utroligt kompetente medarbejdere, der både arbejder effektivt og efter de højeste faglige standarder. Det skal vi ikke ødelægge, men derimod værne om og sammen gøre endnu bedre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Friis Bach

Regionsrådsmedlem og 2. næstformand (R), Region Hovedstaden, formand, Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, Region Hovedstaden, formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg
cand.scient.pharm. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00