KL og Danske Professionshøjskoler: Tag nu et livtag med den skæve sundhedsforskning

Når flere og mere komplekse sundhedsopgaver rykker fra sygehusene og ud i kommunerne, følger også et øget behov for viden om, hvad der virker og ikke virker i det borgernære sundhedsvæsen.

I dag modtager landets hospitaler mere end 15 gange så mange midler fra det offentlige forskningsbudget som kommunerne. Det bidrager til at skabe et skævvredet og ulige sundhedsvæsen, hvor forskningsbaseret viden, om hvad der virker, fordeles ujævnt.

Derfor foreslår professionshøjskoler med opbakning fra KL, at politikerne på Christiansborg prioriterer den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning i kommunale sundhedsopgaver, når de i denne uge genoptagerforhandlingerne om fordelingen af forskningsreserven for 2023.

Bekymrende efterslæb i forskningen

I disse år er det nære sundhedsvæsen i kommunerne under udvikling og udbygning, og flere opgaver rykker fra de højtspecialiserede sygehuse til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Borgerne er indlagt på sygehusene i kortere tid og behandles i langt højere grad i, eller i nærheden af, eget hjem.

Det store forsknings- og vidensefterslæb er med til at skabe en barriere for, at kommunerne kan behandle borgere med komplekse sygdomme i eller i nærheden af deres eget hjem

Sisse Marie Welling (SF) og Randi Brinckmann
Hhv. medlem af KL's Sundheds- og Ældreudvalg og formand for Danske Professionshøjskolers Sundhedspolitiske Initiativ

Det kan eksempelvis være borgeren med KOL, der via 'telemedicin' – det vil sige behandling på distancen – løbende får sygeplejefaglig hjælp til at måle sin lungefunktion, eller den ældre borger som efter en hospitalsindlæggelse får hjælp til sårpleje af den kommunale sygeplejerske, så genindlæggelse så vidt muligt undgås.

Samtidig har politikerne høje ambitioner om at udvikle et mere solidt, borgernært sundhedsvæsen. Det ses blandt andet i sundhedsreformen 'Gør Danmark Sundere' fra marts 2022, hvor en lang række af Folketingets partier har sat fokus på behovet for at styrke kvaliteten i den nære sundhedsindsats, fordi det blandt andet skal bidrage til at styrke den sociale og geografiske lighed i Danmark.

Også regeringens ambition fra det nye regeringsgrundlag om at prioritere styrket klinisk forskning kan få positiv effekt for det borgernære sundhedsvæsen.

Det er på mange måder en positiv udvikling, at den sundhedsfaglige behandling og pleje i højere grad rykker tættere på borgerens hjem og hverdagsliv. Det skaber større tryghed og giver bedre mulighed for at fortsætte sit vante hverdagsliv. Forhold som vi ved er vigtige for eksempelvis borgere med kroniske sygdomme eller ældre borgere, som der bliver flere af de kommende år.

Men udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store krav til kommunerne og ikke mindst deres vidensniveau. Som også partierne bag sundhedsreformen har anerkendt, halter udviklingen i det nære sundhedsvæsen i kommunerne efter udviklingen i det specialiserede sygehusvæsen og er kendetegnet af et stort forsknings- og vidensefterslæb. Og det er bekymrende.

Sæt penge af til fælles forskningsprogram

Mens landets hospitaler i dag modtager over tre milliarder kroner om året fra det offentlige forskningsbudget, modtager kommunerne mindre end 200 millioner kroner årligt. I praksis betyder det, at den pleje og behandling, som borgerne får på landets hospitaler, tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om, hvad der virker. Men det gælder i mindre udstrækning for de kommunale sundhedsopgaver.