Kliniske retningslinjer behøver en plan

Debat: Der er ikke udsigt til, at bevillingen til nationale kliniske retningslinjer (NKR) bliver forlænget. Derfor må vi i tide planlægge, hvordan arbejdet kan videreføres, skriver formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, Peter Schwarz.

Af Peter Schwarz
Formand for LVS, Lægevidenskabelige Selskaber

Sundhedsstyrelsen holdte 21. november en konference om arbejdet med og implementeringen af NKR. Konferencen blev åbnet af sundhedsminister Nick Hækkerup, der kom fra finanslovsforliget med 6.5 milliarder kroner friske sundhedskroner i lommen. Men han kom ikke med antydningen af et løfte om, at pengene kommer arbejdet med nationale retningslinjer til gode.

Det nuværende arbejde afsluttes i starten af 2016, og det var indtrykket fra konferencen, at der skal findes en ny model for fremtiden.

NKR skal videreføres
Det vil være ødelæggende, hvis arbejdet ikke videreføres. Det vil gøre den nuværende fire-årige indsats med at udarbejde et halvt hundrede tværfaglige NKR meningsløst. Dels fordi kliniske retningslinjer hurtigt forældes. De skal opdateres hvert andet/tredje år, hvis de skal bruges i praksis i patientbehandlingen. Dels fordi 50 retningslinjer kun dækker en brøkdel af behandlingerne i det danske sundhedsvæsen.

LVS har for nylig lavet en kortlægning af omfanget af kliniske retningslinjer udarbejdet af lægerne selv i de videnskabelige selskaber. Vi fik svar fra de 30 største af de 38 specialebærende selskaber, og det viste, at næsten alle lægelige specialer i dag bruger retningslinjer i dagligdagen. Der findes mindst 650 kliniske retningslinjer og desuden nogle omfattende behandlingsvejledninger, der i sig selv kan indeholde mange retningslinjer.

Vi mener derfor i LVS, at der senest medio 2015 bør udarbejdes planer for en fortsættelse af processen med NKR i Sundhedsstyrelsens regi, hvor såvel gode som dårlige erfaringer indarbejdes. Basis for denne planlægning bør være den meget store mængde af kliniske retningslinjer, som allerede er udarbejdet af de videnskabelige selskaber, og som bruges i den daglige behandling af patienter i det danske sundhedsvæsen.

NKR sikrer kvaliteten
Erfaringerne med metodearbejdet i Sundhedsstyrelsen, eksempelsvis anvendelse af værktøjet GRADE, der bruges til at vurdere omfanget af den evidens, der findes for en behandling, og arbejdet med at gøre retningslinjerne tværfaglige, bør overføres til arbejdet med de eksisterende retningslinjer, så de bliver ensartede, nationale og tværfaglige. LVS som paraply for i alt 119 videnskabelige selskaber, deraf 38 specialebærende, hjælper gerne med i dette arbejde.

Det er opfattelsen hos LVS, at udviklingen og anvendelsen af nationale kliniske retningslinjer er centrale både for at sikre en høj ensartet kvalitet i behandlingerne, for at skabe en øget lighed på tværs af sektorer og geografi i det danske sundhedsvæsen og for at sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene, ved at vi vælger de bedste og ikke nødvendigvis de dyreste behandlinger.

LVS mener derfor, at det er af afgørende betydning, at processen med skabelse af NKR i Sundhedsstyrelsens regi fortsættes, og at det sker med inddragelse af den store mængde kliniske retningslinjer, som allerede er udviklet og anvendes i de faglige miljøer.

Forrige artikel Globale udfordringer kræver lokalt kendskab Globale udfordringer kræver lokalt kendskab Næste artikel Fysioterapeuter: Professionsmasteruddannelser er ikke svaret Fysioterapeuter: Professionsmasteruddannelser er ikke svaret