Debat

Kommissær: Ollis historie viser, at EU-lande skal inkludere referencenetværk

DEBAT: De europæiske referencenetværk for komplekse sygdomme har netop haft toårsjubilæum. Selvom de er en succes, skal nogle medlemsstater investere mere end andre for at opnå et fuldt udviklet system, mener EU-kommissær Vytenis Andriukaitis.

Vytenis Andriukaitis, der er EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, anser de europæiske referencenetværk for at være en succeshistorie på EU-plan.
Vytenis Andriukaitis, der er EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, anser de europæiske referencenetværk for at være en succeshistorie på EU-plan.Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vytenis Andriukaitis
EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed

Dette er ikke en artikel om en sygdom. Dette er historien om Onni, en femårig dreng fra Finland med en sjælden form for epilepsi.

Onnis forældre tog ham først med til en privat læge, som ikke havde den nødvendige ekspertise til at behandle hans sygdom, og som derfor henviste ham til en børnelæge.

Børnelægen kunne heller ikke hjælpe og henviste den lille dreng til et af de fem universitetshospitaler i Finland, neurologisk afdeling på børnehospitalet i Helsingfors.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Den ansvarshavende neurolog henvendte sig til universitetshospitalet i Kuopio. Onnis historie kunne være endt der, på hospitalet i Kuopio.

Som millioner af patienter med sjældne sygdomme kunne hans forældre have brugt ti år på at finde den rigtige diagnose eller behandling til ham.

Medlemsstaterne skal inkludere de europæiske referencenetværk i deres nationale planer for sjældne sygdomme og yde støtte til deres medlemmer og koordinatorer.

Vytenis Andriukaitis
EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed

Heldigvis tog det kun to og et halvt år at få den rigtige hjælp til ham.

Fik hjælp gennem nyt netværk
Onni nød godt af det første eksperiment af sin slags i Europa, da lægerne på hospitalet i Kuopio besluttede at konsultere Epicare, det europæiske referencenetværk for epilepsi.

De europæiske referencenetværk (ERN), som blev lanceret i 2017, er virtuelle netværk af sundhedstjenesteydere i Europa.

Der er indtil videre etableret 24 netværk, der dækker 24 forskellige sygdomsgrupper fra knoglelidelser til blodsygdomme og fra kræft hos børn til immundefekt.

De omfatter 956 højt specialiserede sundhedsenheder på 313 hospitaler i 26 lande (25 EU-medlemsstater plus Norge).

Med disse netværk får patienter og læger i hele EU gennem virtuelle konsultationer og videndeling adgang til den bedste ekspertise og rettidig udveksling af livreddende viden, uden at patienten eller lægen behøver at rejse til udlandet.

Lande skal inkludere netværket mere
Jeg skal være ærlig og sige, at selvom de europæiske referencenetværk er en succeshistorie på EU-plan, skal de for at blive fuldt operationelle og effektive integreres i de nationale sundhedssystemer.

Dette betyder, at medlemsstaterne skal inkludere de europæiske referencenetværk i deres nationale planer for sjældne sygdomme og yde støtte til deres medlemmer og koordinatorer.

Da de europæiske referencenetværk ikke er direkte tilgængelige for den enkelte patient, er det desuden nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at en patient, hvis behovet opstår, kan overføres fra sit normale lægelige kontaktpunkt til et hospital, der kan henvise patienten til det relevante europæiske referencenetværk.

Sidst, men ikke mindst, skal medlemsstaterne nå ud til sundhedstjenesteydere på alle niveauer for at øge kendskabet til de europæiske referencenetværk og gøre patientforløbene og henvisningen af patienter almindelig kendt, som historien i Finland viste os.

Læs også

Netværk er kendt af specialister
Hvad kan vi lære af Onnis historie?

Selvom Onnis forældre måtte gå langt, før de fik den rette diagnose og behandling, har den måde, hvorpå det finske sundhedssystem er organiseret og dets forbindelse til Epicare-netværket, været med til at fremme leveringen af sundhedspleje.

Et andet vigtigt element i denne sag er den generelle bevidsthed om eksistensen af de europæiske referencenetværk og deres komplementaritet i forhold til det nationale sundhedssystem.

Både den læge, som tog sig af Onni på børnehospitalet i Helsingfors, og den læge på universitetshospitalet i Kurio, som forelagde hans sag for Epicare-netværket, bekræfter, at kendskabet til muligheden for at konsultere europæiske sundhedsprofessionelle elektronisk via de europæiske referencenetværk er ret almindeligt kendt blandt specialister i det finske sundhedssystem, navnlig på universitetshospitaler.

Store forskelle i EU
Finland er således et godt eksempel på et velfungerende system, men der findes intet ensartet eller fælles vedtaget koncept for, hvordan man integrerer de europæiske referencenetværk i sundhedssystemerne i Europa.

Der er store forskelle i EU, når det handler om integration af og adgang til de europæiske referencenetværk.

Og det vil være nødvendigt, at nogle medlemsstater investerer mere end andre for at opnå et fuldt udviklet system.

Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til at samarbejde og lære af hinanden og sammen opbygge solide udredningsforløb, så patienter i selv de fattigste eller mest afsidesliggende områder kan blive behandlet af de bedste specialister i Europa.

For Onni betød de europæiske referencenetværk livsændrende hjælp, og uden dem havde han ikke kunnet få specialiseret behandling for sin epilepsi.

Lad os nu gøre dette til en realitet for alle patienter, som kæmper med en sjælden eller kompleks sygdom.

Lad os gøre god brug af de europæiske referencenetværk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vytenis Andriukaitis

Fhv. EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed (Socialdemokratiet, Litauen)
cand.med. (Kaunas Uni. 1973), speicallæge i karkirurgi (Vilnius Uni. 1983)

0:000:00