Konsulent: Politikerne skal inddrage psykisk syge, så systemet indrettes efter vores erfaringer

Arne-pension og minimumsnormeringer fik forrang

Desværre er der et kæmpe stort behov for, at både personer med diagnoser som mig selv, samt andre med diagnoser og pårørende, står frem og fortæller om vores erfaringer med systemet. Selvom der bliver tilført milliarder med den nye psykiatriplan, er det ikke en garanti for, at systemet kan give en god behandling.

Vi, der har oplevet de svigt, som systemet har resulteret i (i mit eget tilfælde, en afvisning på en akutpsykiatrisk afdeling cirka en måned før jeg blev diagnosticeret, med en melding om, at der ikke var psykisk sygdom at se), andre har oplevet langt mere alvorlige og graverende svigt.

Hvis ikke der lyttes til de erfaringer og indsigter, som psykisk syge har, risikerer vi at systemet kører afsted i en negativ retning, uden at inddrage de mennesker, der har været igennem systemet.

Kasper Jensen
Konsulent og foredragsholder

For eksempel den kvinde, der blev slået ihjel af en patient, der burde have været på retspsykiatrisk, eller de forældre, der har mistet deres børn til selvmord grundet manglende hjælp. Det, jeg har oplevet, er vitterligt vand ved siden af. Selvom jeg selv er blevet påvirket af mine oplevelser, føler jeg stadig et ansvar for at stå frem med min egen fortælling.

Jeg gør det for at råbe politikerne op. I mange år har der formentlig ikke været vildt mange stemmer, der ønsker at gøre noget godt for psykiatrien. Det lyder som en hård anklage, men tilstanden i psykiatrien har lidt på bekostning af for eksempel Arne-pension og minimumsnormeringer i børnehaver.

Men nu står vi i en situation, hvor flere og flere børn mistrives og rent ud sagt har det ad helvede til. Forsikringsselskaber beretter om, at den mest eksplosive stigning i udgifter, de oplever, er forældre, der har brug for psykologhjælp til deres børn - blandt andet fordi hjælpen fra det offentlige reelt ikke er til stede, og den støtte, der er at hente, er så udvandet. Selvom alle de beretninger, der kommer frem, kan virke som en sten i skoen, er det vigtige sten i skoen, der minder systemet om, at det burde kunne løfte mere end det gør.

Lyt til psykisk syges erfaringer

Samtidig bør der lyttes til de erfaringer, der deles. Når vi taler om diagnoser af psykisk sygdom, giver det ikke mening at arbejde ud fra den somatiske dikterede opfattelse af raskhed. I mit eget tilfælde ville jeg sagtens kunne få fjernet de "superkræfter", som min diagnose åbner op for. Jeg ville være tungt medicineret, og det ville ikke føles som mig længere. Men jeg ville være fri for udbrud af psykisk sygdom.

Det er ikke en tilstand, jeg ville vælge at indgå i frivilligt, når jeg er i balance med mig selv. Jeg er overbevist om, at mange med psykisk sygdom tænker og føler på samme måde. De vilkår, som vores diagnose fører med sig, er netop det, der gør os til os. Derfor ville jeg aldrig ønske at blive kureret for min diagnose, for det ville betyde at miste en del af mig selv.

Hvis ikke der lyttes til de erfaringer og indsigter, som psykisk syge har, risikerer vi at systemet kører afsted i en negativ retning, uden at inddrage de mennesker, der har været igennem systemet. Derfor er det essentielt at der oprettes et formaliseret møderum fra politisk side, hvor de input kan leveres ind i maskinrummet. Ellers risikerer vi at det er ”raske” mennesker uden psykisk sygdom, der indretter behandlingstilbud, som de kunne forestille sig at psykisk syge ville have.

Hvis man derimod inddrager ”os” ved at høre på vores erfaringer, enten ved konferencer på Christiansborg, eller række ud til psykisk syge og sætte møder op i mindre fora, end for eksempel konferencer.

Dem af os, der har været i systemet, deler gerne vores erfaringer om, hvad der har virket og hvad der kunne gøres bedre. Dette bør man drage fordel af.