Krag afviser at sætte maks-ventetid på genoptræning

KOMMUNER: Sundhedsministeren mener ikke, at man skal fastsætte et maksimalt antal dage, som patienter må vente, før kommunerne tilbyder genoptræning.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Det er godt at komme hurtigt i gang med genoptræning efter indlæggelse, mener sundhedsminister Astrid Krag (SF).

"Omvendt er det ikke alle, som er klar til at påbegynde genoptræning med det samme - nogle har behov for at komme sig efter fx en vanskelig og krævende operation. Derfor er det ikke ud fra en sundhedsfaglig betragtning hensigtsmæssigt at lægge sig fast på et bestemt antal dage, man maksimalt må vente. For det er i sidste ende en vurdering, som fagpersoner sammen med patienten må foretage." 

Sådan skriver sundhedsminister Astrid Krag i et skriftligt § 20-svar til Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.
Hun har stillet en stribe spørgsmål til ministeren via Folketinget. Det er sket efter en undersøgelse foretaget for blandt andet Ældre Sagen, der har vist store forskelle i forhold til, hvor hurtigt patienterne kommer i gang med genoptræning i kommunerne.

Liselott Blixt hæfter sig ved, at undersøgelsen blandt andet viste, at genoptræningen går i gang inden for en uge hos 33 procent af kommunerne, mens der hos 65 procent af kommunerne går mere end 1 uge.

Sundhedsminister Astrid Krag skriver i sit svar, at hun i stedet hæfter sig ved, at 85 pct. af kommunerne i den undersøgelse tilbyder genoptræning inden for to uger.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00