Ganske få springer over køen hos 1813 - selvom de kan

VISITATION: Siden december har 1813 ladet borgere springe køen over, hvis de selv vurderer, at deres tilstand er alvorlig. Forsker, der har undersøgt den såkaldte akutknap, håber, den kan forbedre organiseringen af lægevagtstjenesterne. 

Danskerne er ansvarlige og solidariske. 

Det er den positive konklusion i Region Hovedstaden. Her har syge borgere siden midt i december haft mulighed for at springe køen over, når de ringer til akuttelefonen.

Regionen har nemlig som den første herhjemme indført en såkaldt 'akutknap'. Det betyder, at man får besked om, at man kan trykke på en tast på telefonen for at komme forrest i køen, hvis man vurderer, at ens tilstand er så alvorlig, at man skal til med det samme.

Og det kan patienterne godt håndtere, fortæller Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab.

"Vores data viser, at mellem to og seks procent har benyttet sig af muligheden for at springe køen over – og det er vel at mærke i en periode med maksimal spidsbelastning som jul og nytår," siger han.

Bekymring for ventetiden
Regionen besluttede at indføre akutknappen efter i længere periode at have testet funktionen som en del af et forskningsprojekt i samarbejde med læge og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet Jonas Fynboe Ebert.

Han har netop publiceret sine resultater, som viser, at gennemsnitligt tre procent af de borgere, der som en del af hans forsøg blev tilbudt at komme forrest i køen, benyttede sig af muligheden. 

Det er langt færre end forventet, siger han:

"Alle, jeg har talt med, har skudt over de tre procent, men det har vist sig, at frygten for misbrug er ubegrundet."

Også i Region H var der en vis bekymring for, hvad akutknappen ville betyde for den generelle ventetid:

"Hver gang der er én, der springer over, får det betydning for de andre i køen. Derfor var vores nye tekniske løsning, at vi kunne slå funktionen fra, hvis der konstant var nogle, der måtte vente længe," siger Freddy Lippert.

Det har der imidlertid ikke været behov for.

Skulle have ringet 1-1-2
Formålet med akutknappen er at øge trygheden og tilfredshedens med regionernes akuttilbud. Den kan især gøre en forskel for en særlig gruppe patienter, mener Jonas Fynboe Ebert:

"Det er kommet bag på mig, hvor mange der ringer ind til lægevagten og 1813 med brystsmerter. Der er mange flere, end man tror, hvor lægen mistænker en blodprop i hjertet, og de skulle jo egentlig have ringet 1-1-2. For dem kan akutknappen være relevant,” siger han.

Også Freddy Lippert peger på de to-tre procent af borgerne, der burde have ringet 1-1-2, som en vigtig målgruppe.

Men ifølge ham er akutknappen også en del af et skifte i selvforståelsen hos akutberedskabet:

"I sundhedsvæsenet tales der ofte om, at alt for mange borgere henvender sig med banaliteter. Det vil vi gerne væk fra. Det er faktisk meget, meget få, der ringer uden en god grund. Og hvis folk trykker sig forrest i køen, så har vi tillid til, at de gør det med god grund. Vi tror på og har tillid til borgernes egen dømmekraft," siger han.

Fra servicemål til kvalitetsmål
Jonas Fynboe Ebert håber på længere sigt, at akutknappen kan være et af flere led i en forbedring af den telefoniske visitation og dermed organiseringen af akutberedskaberne.

”Det er ingen hemmelighed, at det er svært at rekruttere læger til lægevagten," siger han.

Samtidig er der et servicemål om, at en vis procentdel af opkaldene skal besvares inden for tre minutter.

Jonas Fynboe Ebert håber, at akutknappen kan gøre det muligt i stedet at opsætte et kvalitetsmål. Han peger på, at tilfredshedsundersøgelser har vist, at de fleste finder en ventetid på fem-ti minutter rimelig:

"Måske betyder ventetiden ikke lige så meget, når bare vi ved, at dem, der har mest brug for hjælp, har mulighed for at komme foran. Så i stedet for at man skal sætte otte læger på vagt mellem 16 og 18, som man gør i Århus for at kunne overholde sit servicemål, så vil man kunne nøjes med at sætte fire-fem på arbejde og så tilbyde akutknappen," siger han.

Forrige artikel Regeringen vil ændre i eget reformudspil Regeringen vil ændre i eget reformudspil Næste artikel Grete Christensen: Sygeplejersker skal lede sundhedsfælleskaber Grete Christensen: Sygeplejersker skal lede sundhedsfælleskaber