Lægeforeningen: Forskning bør være en naturlig del af den kliniske hverdag på linje med patientbehandling

Én af hovedprioriteterne i strategien bør være, at brugen af delestillinger - hvor læger som led i deres arbejde i klinikken har dedikeret tid til forskning – skal understøttes og udvides væsentligt.

Vi skal have skabt bedre rammer for den kliniske forskning – og så bør det ikke udelukkende være noget, man giver sig til i sin fritid om aftenen eller i weekenden.

Dedikeret forskningstid til dem, der skal bedrive forskningen, er blot ét af flere håndtag, der bør skrues på, hvis Danmark skal leve op til ambitionen om at være førende inden for klinisk forskning.

Sanne Marie Thysen
Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for Lægeforeningens forskningsudvalg

Men en undersøgelse, som vi i Lægeforeningen lavede i 2020, viser, at 43 procent af dem, der har haft aftaler om dedikeret forskningstid, alligevel har brugt mere end 10 timer ugentligt på at forske i fritiden.

Dedikeret forskningstid til dem, der skal bedrive forskningen, er blot ét af flere håndtag, der bør skrues på, hvis Danmark skal leve op til ambitionen om at være førende inden for klinisk forskning.

Med arbejdsgruppens anbefalinger har vi et godt udgangspunkt

Der ligger heldigvis et grundigt forarbejde klar, som regeringen kan trække på for at leve op til ambitionerne: I oktober præsenterede en arbejdsgruppe nemlig sine anbefalinger til at styrke den kliniske forskning i Danmark.

I erkendelsen af, at den globale konkurrence er ved at koste Danmark sin førerposition på området, blev arbejdsgruppen nedsat i forbindelse med aftalen om den tidligere Life Science-strategi. Arbejdsgruppen, som Lægeforeningen også var en del af, skulle afdække barrierer for klinisk forskning i Danmark og komme med anbefalinger til, hvordan rammerne for klinisk forskning kan styrkes.

Det er alt i alt nogle rigtig fornuftige anbefalinger, arbejdsgruppen er nået frem til, og de fremgår da også af Life Science Rådets anbefalinger til regeringens kommende strategi for Life Science.

Her står der i anbefaling 2, at anbefalingerne fra arbejdsgruppen om bedre rammer for klinisk forskning i Danmark skal implementeres.

På den måde står vi med et godt udgangspunkt – særligt hvis regeringen husker at finde anbefalingerne fra arbejdsgruppen frem, som desværre ikke er nævnt i detaljeret form i Rådets anbefalinger.

Som det typisk er med politik, får man ikke altid alle gode initiativer med. Og da alle heldigvis er enige om, at forholdene for klinisk forskning skal forbedres, så vil jeg her slå et slag for, at nogle anbefalinger får mere fokus end andre, og igangsættes som noget af det første. Det vil der være behov for, hvis den kommende strategi skal have størst mulig positiv effekt.

Ligestilles med patientbehandling og efteruddannelse

På samme måde som anbefalingen om dedikeret forskningstid skal stå højt på listen, så bør anbefalingen om at fremme en stærkere forskningskultur være højt prioriteret – blandt andet er det nødvendigt med ledelsesopbakning på alle niveauer til den kliniske forskning.

I en tid med kapacitetsudfordringer kan det også være svært at afsætte tid til noget, man først ser effekten af om mange år, men jeg mener ikke, at sundhedsvæsenet har råd til at lade være.

Sanne Marie Thysen
Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for Lægeforeningens forskningsudvalg

Forskning bør opfattes som en naturlig del af den kliniske hverdag, som er ligestillet med patientbehandlingen eller efteruddannelse. I en tid med kapacitetsudfordringer kan det også være svært at afsætte tid til noget, man først ser effekten af om mange år, men jeg mener ikke, at sundhedsvæsenet har råd til at lade være:

Mange forskningsforsøg handler om at afdække om vi kan forbedre patientbehandlingen, om det, vi gør i dag, har den ønskede effekt, og om der er fremgangsmåder eller behandlinger, vi bør lade være med at bruge.

Arbejdsgruppens anbefaling om at sikre bedre brug af sundhedsdata med én fælles indgang til dataoverblik bør også få særlig opmærksomhed. Vi har i Danmark nogle fuldstændig unikke sundhedsdata – og jeg mener, vi har pligt til at benytte disse til at forbedre patientbehandlingerne.

De danske sundhedsdata bruges allerede til mange projekter, men der bruges meget tid og energi, som går fra forskningen, på administrative og juridiske udfordringer samt ventetid. Der er således et kæmpe potentiale til at få endnu mere viden og værdi ud af dem, hvis det bliver mere strømlinet at få adgang til de mange sundhedsdata.

Det er positivt, at Life Science Rådet anbefaler at implementere alle arbejdsgruppens anbefalinger, og det er mit håb, at der med den endelige Life Science-Strategi bliver sat en meget tydelig retning for den kliniske forskning, så Danmark også i fremtiden kan have en førerposition på området.