Lungeforeningen: Politikerne skal vende udviklingen for lungesygdomme nu

I dag er det International Lungedag. Rundt om i landet sætter arrangementer fokus på, at vi skal opspore flere mennesker med en lungesygdom. For det halter det med i Danmark.

Et eksempel er KOL: I 2021 er der 192.000 mennesker med KOL i registeret for kroniske sygdomme (RUKS), men det reelle antal er nok nærmere dobbelt så stort, ifølge Dansk Register for KOL, da mange ikke har fået stillet diagnosen.

Mennesker med KOL kommer ofte først i behandling, når de får meget svært ved at klare hverdagen på grund af deres vejrtrækningsproblemer, og der er det sværere at hjælpe dem. Der kunne have været gjort meget for dem, hvis de havde fået den rigtige diagnose og var kommet i behandling tidligere.

Derfor skal mennesker med kroniske lungesygdomme opspores langt tidligere end i dag. Jo hurtigere en lungesygdom opdages, jo bedre et liv kan patienten og deres pårørende leve. Ubehandlet lungesygdom har desuden store konsekvenser for arbejdsmarkedsdeltagelse, og dermed samfundets forsørgelsesudgifter.

Fejlslagen lungesatsning

Folketinget vedtog i 2015 en national lungesatsning, der blandt andet skulle opspore flere KOL-patienter i perioden frem til 2019. Men satsningen bar ikke frugt, og år for år blev der opsporet færre KOL-patienter.

Denne udvikling bekræftes også af tallene i RUKS, hvor KOL som den eneste kroniske sygdom har tilbagegang i antallet af registrerede syge siden 2014. 

Corona har givet spillet en rolle de seneste snart to år. I 2019 blev der i almen praksis udført lidt over 316.000 lungefunktionsmålinger, som blandt andet bruges til opsporing af KOL, mens tallet i 2020 var faldet til næsten en fjerdedel: cirka 85.000 lungefunktionsmålinger.

Selvom antallet er steget til over 110.000 målinger for 2021 til og med august, ligger det stadig lavt i forhold til de foregående år.

Fokus på forebyggelse, opsporing og behandling

Udviklingen skal vendes og der skal reageres nu. Der er behov for en bindende national lungeplan, der forpligter sundhedsvæsenets aktører til konkret handling, som for alvor tager fat om KOL, der er en af de største kroniske sygdomme i Danmark, og som årligt er direkte årsag til mellem 3.500-4.000 dødsfald. En forpligtende lungeplan skal gå på tre ben:

1. Forebyggelse
2. Opsporing
3. Behandling

Forebyggelse er altafgørende for at reducere det fremtidige antal af sygdomstilfælde. Og KOL skyldes altovervejende rygning. Her er det altoverskyggende mål, at færre unge skal begynde at ryge, og eksisterende rygere have hjælp til at lægge tobakken på hylden.

Når mennesker får konstateret KOL, er det vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvem i sundhedsvæsenet, der har ansvaret for hvilke dele af behandlingen af den enkelte patient.

Anne Brandt og Torben Mogensen
Hhv. direktør og formand, Lungeforeningen

Der skal mere handling bag luftige politiske visioner om en røgfri ungdom. Undersøgelser viser, at ved rygning falder lungefunktionen betydeligt hurtigere end ved det naturlige aldersbetingede tab.

Faldet i lungefunktion hos de 40-50 procent af rygerne, der er disponeret for at udvikle KOL, er to til tre gange så stort, sammenlignet med det naturlige tab af lungernes funktion med alderen.

Rygestop giver ikke den tabte lungefunktion tilbage, men det sikrer, at lungefunktionen kun falder med det naturlige aldersbetingede tab efterfølgende. Det gør en verden til forskel for de menneskers muligheder; ikke at kunne få luft, er noget af det mest invaliderende i hverdagen, og derfor er ensomhed også nært knyttet til KOL.

Vi ved, at rygning rammer socialt skævt, og at følgesygdommene – ikke mindst KOL - dermed i allerhøjeste grad bidrager til social ulighed i sundhed: Danskere med lavere indtægt og kortere uddannelse dør tidligere og har flere dårlige leveår, end gennemsnitsdanskeren.

Derfor er det et misforstået hensyn til de grupper, der er hårdest ramt af tidligere død og invaliderende sygdom som følge af rygning, ikke at sætte ind med tiltag der reelt gør noget ved problemet, for eksempel at sætte prisen på cigaretter mærkbart op, som Lægeforeningen for nylig har foreslået.

Brug for systematisk opsporing

Erfaringerne omkring opsporing fra lungesatsningen fra 2016-19 har vist, at der skal andet til end enkeltstående kampagner og midlertidige satsninger.

Det er vigtigt at få en systematisk permanent opsporing af lungesygdomme, ikke mindst KOL. Både for at forbedre det liv, mennesker med lungesygdom får efter sygdommen opdages, men også for at sikre, at færre ender udenfor arbejdsmarkedet og at flere kan fortsætte i arbejde med færre sygedage.

Men også for at mindske belastning på hospitalerne og det nære sundhedsvæsen, da antallet af indlæggelser såvel som behovet for lægehjælp og pleje kan begrænses ved tidlig opsporing, behandling og rehabilitering.

Men det kræver en væsentlig mere systematisk tilgang til opsporing. Et konkret eksempel på hvordan den nuværende strategi, der alene baserer sig på opsporing via almen praksis, og som ikke er lykkes under lungesatsningen 2016-2019, kan suppleres, er at kigge på kræftområdet: Sundhedsstyrelsen ser i øjeblikket på mulighederne for at iværksætte screening for lungekræft.

Men da det er den samme målgruppe, der har øget risiko for at udvikle KOL, er det eneste rigtige at supplere lungekræftkræftscreening med en lungefunktionsmåling, så der reelt bliver tale om en samlet lungescreening, der ikke kun fokuserer snævert på kræft i et sundhedsvæsen, hvor netop multisygdom er en af vores store udfordringer. Gevinsten, for de patienter, der har to diagnoser, er desuden, at behandlingen for lungekræft er mere effektfuld, når man har en velbehandlet KOL.