Medicinalvirksomheder: Det er oplagt at forebygge på hjerteområdet, men kun én region har en hjerteplan

”Tæt samarbejde i sundhedsklynger skal forebygge sygehusophold”. Det var et væsentligt punkt i den akutplan for sundhedsvæsenet, som regeringen præsenterede i fredags. Ambitionen ligger i forlængelse af et centralt budskab i statsminister Mette Frederiksens (S) redegørelse til Folketinget for nylig: Flere sygdomme skal forebygges.

Hvis vi skal styrke et presset sundhedsvæsen, hvor uligheden stiger og mange ældre indlægges igen og igen, skal vi da også turde tænke nyt. Bedre forebyggelse og mere behandling i hjemmet, eksempelvis af kroniske sygdomme, vil kunne spare mange hospitalsbesøg og dermed være én af vejene til et mere robust sundhedsvæsen.

Men hvordan skal vi realisere de gode intentioner?

Hvis man vil reducere antallet af indlæggelser, kan hjerteområdet være et oplagt sted at starte. Hjertekarsygdom er den næst-hyppigste dødsårsag i Danmark. Ifølge tal fra Hjerteforeningen dør cirka 12.000 danskere af hjertekarsygdom i løbet af et år. Og åreforsnævring i hjertet, som hænger stærkt sammen med forhøjet kolesterol, er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. Disse tal er høje taget i betragtning af, man antager, at 80 procent af hjertesygdomme kan forebygges.

Ubalance imellem forebyggelse og akut behandling
En analyse fra Copenhagen Economics viser, at akut behandling af hjertesygdom koster samfundet lidt over 2 milliarder kroner om året. 

Ved at rette mere fokus på forebyggelse, er der potentiale for at reducere indlæggelser og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet

Tore von Würden og Peter Drøidal

Den akutte behandling består i analysen fra Copenhagen Economics af sundhedsøkonomiske omkostninger i form af indlæggelser, skadestuebesøg og enkelte opfølgende ambulante besøg, samt socioøkonomiske omkostninger i form af sygedage i forbindelse med det akutte tilfælde og tidlig død. De socioøkonomiske omkostninger er især drevet af tidlig død.

Til sammenligning udgør den forebyggende behandling 335 millioner kroner om året med det forbehold, at ikke alle forebyggende aktiviteter kan medregnes. Det drejer sig om ambulante kontroller på lipid-klinikker, der medfører yderligere omkostninger, som ikke er medregnet i denne analyse på grund af datamangel.

Analysen viser med andre ord, at balancen er skæv imellem forebyggelse og akut behandling. Ved at rette mere fokus på forebyggelse, er der potentiale for at reducere indlæggelser og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.

Mere og målrettet forebyggelse
I første omgang kunne man fokusere på to grupper af hjertepatienter, der er i særlig høj risiko for at udvikle hjertesygdom og tidlig død. Det drejer sig om de patienter, der lider af arveligt forhøjet kolesterol, familiær hyperkolesterolæmi. Knap 30.000 danskere lider af denne sygdom, men kun et fåtal er diagnosticeret.

Derudover er der patienterne, der allerede har været akut indlagt med en hjertesygdome. Mange af de patienter kommer ikke i mål med forebyggende behandling for at undgå den næste blodprop.

Det kunne der rettes meget mere fokus på med opfølgning i almen praksis og på hospitalerne.

Samlet set kan en styrket forebyggende indsats bidrage til at opspore, diagnosticere og behandle flere hjertepatienter tidligere, og inden de udvikler flere følgesygdomme eller i sidste ende tidlig død

Tore von Würden og Peter Drøidal

Samlet set kan en styrket forebyggende indsats bidrage til at opspore, diagnosticere og behandle flere hjertepatienter tidligere, og inden de udvikler flere følgesygdomme eller i sidste ende tidlig død.

Hjerteplan Region Syd
Vi er fuldt opmærksomme på, at der er nok at tage fat på i sundsvæsenet, og at hjerteområdet er ét af mange. Når regeringen efterlyser mere lighed og forebyggelse, kan den og andre regioner imidlertid lære af Region Syddanmark, der som den eneste region har en egentlig hjerteplan. 

Her vedtog man i 2021 en ny regional hjerteplan, som styrker indsatsen for opsporing og behandling af regionens mere end 100.000 hjertepatienter generelt, inklusiv den særlige gruppe af patienter med arveligt forhøjet kolesterol.

Den nye hjerteplan for Region Syd sætter årligt 10-20 millioner kroner af til en styrket indsats for opsporing og behandling indenfor arveligt forhøjet kolesterol og indebærer blandt andet etableringen af nye og nære behandlingstilbud.

For at opnå mere lighed på tværs af regionerne bør det således have national interesse og prioritet, at alle regioner udvikler og implementerer en regional hjerteplan som systematisk forebygger, opsporer, udreder og færdigbehandler hjertepatienter.

Det kan være med til at lempe presset på sundhedsvæsenet, der er så afgørende nu og på sigt, sådan som statsministeren indledte det nye år i Folketinget med at efterspørge.