Medicochef: Et effektivt sundhedsvæsen kræver mere innovation

DEBAT: Sundhedsvæsenet må og skal effektiviseres, hvis vi skal håndtere den kommende ældrebyrde. Samtidig er det rigtigt, at presset er større end nogensinde før i sektoren. Løsningen er mere innovation, mener Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien.

Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien

I dag behandler Folketinget forslaget om afskaffelsen af det meget omdiskuterede produktionskrav, der forpligter regionerne til at forbedre effektiviteten med to procent årligt.

Samme produktionskrav er kernen i de fastlåste forhandlinger mellem Finansministeriet og Danske Regioner om næste års økonomiske rammeaftaler.

Begge fløje har ret i effektiviseringsdebat
Kritikere af produktionskravet mener, at sundhedsvæsenet har ligget under for et effektiviseringsparadigme i så lang tid nu, at der ganske enkelt ikke er mere at komme efter, og man begynder at opleve direkte forringelser i behandlingen af patienterne.

Fortalere mener, at effektivisering og produktionsforbedringer er nødvendige, hvis vi skal imødekomme presset på sundhedsvæsenet fra et stigende antal ældre og flere kronikere, der kræver stadig mere komplekse behandlinger.

De to positioner kan synes som deres egne diametrale modsætninger, men paradoksalt nok har de begge ret.

Der er rum for større effektivisering i sundhedsvæsenet. Ja, det er faktisk tvingende nødvendigt, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at give et velfungerende sundhedsvæsen videre til vores børn uden at bruge hele BNP på det.

Det er samtidig rigtigt, at sundhedsvæsenet er presset som aldrig før, og det kan være svært at se, hvor der skal effektiviseres. Livremmen er spændt helt ind, fornemmer man, og personalet løber hurtigere end nogensinde før.

Løsningen er innovation
Broen mellem de to positioner hedder innovation. Forskning og udvikling inden for sundhedsområdet går utroligt stærkt.

Der udvikles konstant nye behandlingsteknologier, og lægemidler, læger og sygeplejersker bliver dygtigere, og i det hele taget er vi langt bedre i stand til at behandle selv komplekse sygdomme bedre og mere effektivt i dag, end vi var i går. Og i morgen bliver vi endnu bedre. 

Dette afspejles også i regeringens nye 2025-plan, der specifikt nævner nye behandlingsteknologier som et af de værktøjer, der skal skabe effektiviseringer. Den ubekendte faktor i ligningen er blot, at vi i øjeblikket har en strukturel stopklods, der gør, at vi ikke udnytter det godt nok.

Vores system er ganske enkelt ikke gearet til at se de ofte langsigtede effektiviseringsgevinster, der er i at investere i innovation. Når det offentlige for eksempel køber medicinsk udstyr ind, kigger man alt for ofte på, hvad man købte sidste år, og om man kan presse prisen en anelse ned.

Det er i og for sig ikke svært at forstå den praksis. Regionernes økonomi er underlagt et krav om at effektivisere med to procent årligt. Det er nærliggende at forstå dette som besparelser. Problemet er, at man saver den gren over, man selv sidder på.

I stedet burde vi give regionerne et opdrag om, at de skal investere mere i nye behandlingsteknologier, der på lang sigt kan effektivisere sundhedsvæsenet.

Nye løsninger kan medføre kortere behandlingsforsøg, operationer, der før tog flere dage, kan gøres ambulant, samtidig med at der kræves færre personaletimer, færre ressourcer til klargøring og vedligehold af udstyr samt afledte fordele som nedsat risiko for infektioner, bedre patienttilfredshed og bedre recovery af patienter, der kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Investering i nye teknologier
Alle disse fordele risikerer vi at gå glip af, hvis vi bliver ved med at fokusere på at køre videre med, hvad vi har, men spænde livremmen ind. Men denne praksis kan kun lade sig gøre, hvis der skabes ordentlige incitamenter for at gøre det.

Økonomiaftalerne mellem Finansministeriet og regionerne skal som minimum indeholde et krav om, at en del af udgifterne til medicinsk udstyr skal være i innovative og nye teknologier, og der skal stilles beregningsmodeller til rådighed, der kan vurdere effektiviseringen på den lange bane ud fra gennemprøvede metoder.

Dette er den allervigtigste, men ofte oversete byggesten i forhold til at skabe de effektivitetsforbedringer i sundhedsvæsenet, som alle taler om.

Forrige artikel Sygeplejersker: Investeringer i sundhed er nøglen til vækst Sygeplejersker: Investeringer i sundhed er nøglen til vækst Næste artikel Hjernesagen: Er genoptræningen af apopleksiramte ude af kontrol? Hjernesagen: Er genoptræningen af apopleksiramte ude af kontrol?