Medicoindustrien: Ingen patienter er tjent med ukoordineret sundhedspleje
DEBAT: Den helt store udfordring er at skabe sammenhængskraft i det samlede danske sundhedsvæsen. Den ukoordinerede indsats skaber ventetid og forvirring, men værre er, at det skaber fejl, skriver Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAf Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien
Medicoindustrien glæder sig over det afsluttede regionsrådsvalg, hvor repræsentationen i rådet opnåede en god afbalanceret politisk repræsentation hen over midten.
Næsten for meget i balance, idet den nye formand for Danske Regioner skulle findes med det mindst mulige flertal på én stemme.
Nu er rådet på plads med Stephanie Lose som ny formand for Danske Regioner og Karen Friis Bach som ny formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Medicoindustrien ønsker de nyvalgte medlemmer af Regionsrådet tillykke med valget.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.
Et sammenhængende sundhedsvæsen
Regionerne har hovedrollen i det danske sundhedsvæsen, og der venter mange spændende opgaver for Regionsrådet. Spændende i den forstand, at regionerne må trække i arbejdstøjet og tænke ud af boksen for at opnå balance i et meget udfordret sundhedsvæsen.
Den helt store udfordring er at skabe sammenhængskraft i det samlede danske sundhedsvæsen. Patienterne er ikke tjent med, at den regionale og kommunale sundhedspleje er så ukoordineret. Det skaber ventetid og forvirring, men værre er, at det skaber fejl.
Uden det offentligt-private samarbejde er det vanskeligt at se, hvordan fremtidens udfordringer kan varetages forsvarligt.
Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien
Mange utilsigtede hændelser opstår, fordi de to sundhedsblokke ikke hænger ordentligt sammen, hverken IT-mæssigt, kommunikationsmæssigt eller behandlingsmæssigt.
Et meget aktuelt emne er styringsmodellen for regionernes drift; skal styringen hvile på en årlig toprocents-produktivitetsfremskrivning baseret på blandt andet diagnoserelaterede grupper (DRG), eller skal styringen hvile på en kvalitetsvurdering?
Diskussionen har været meget sort/hvid, hvor valget tilsyneladende har stået mellem at anvende den gamle styringsmodel uændret, eller at rive det hele ned. Indlæg i debatten, der peger på en anvendelse af DRG – men i en ny optik – hvor behandlingskvalitet og -effektivitet samkøres, har været sparsomme.
To store udfordringer for fremtiden
Udefra kan leverandører af medicinsk udstyr se to store fremtidige udfordringer, som det nye Regionsråd bør prioritere.
For det første, at der gennem en bedre sammenhængskraft kan etableres mere harmoniske behandlingsforløb, hvor effektivitet og behandlingskvalitet kan anskues under ét. Uden en bedre sammenhæng kan hverken behandlingseffektivitet eller -kvalitet reelt optimeres.
For det andet, at der gennem økonomiaftalerne med Finansministeriet gives rammer til at anskue behandlingseffektivitet og -kvalitet i behandlingens helhed – det vil sige alt fra behandlingstid til alle de involverede behandlingsled, der dækkes af de to sundhedsblokke.
Fokus på og løsning af disse to prioriteter er afgørende for, at sundhedsvæsenets udfordringer kan håndteres med det todelte sundhedssystem, vi har.
Leverandører af medicinsk udstyr konstaterer, at værdibaseret indkøb – for at skabe bedre og mere effektiv behandling – kun vanskeligt kan få fodfæste, hvis ikke de to nævnte forudsætninger er opfyldt.
Værdibaseret indkøb og styring, kombineret med en anvendelse af de velfungerende dele af det nuværende styringsgrundlag, giver sundhedsvæsenet bedre mulighed for at udvikle sig sammen med lægemiddel- og medicoindustrien.
Uden det offentligt-private samarbejde er det vanskeligt at se, hvordan fremtidens udfordringer kan varetages forsvarligt.