Morten Grønbæk: Unges druk trækker et spor af ulykker efter sig – ny aldersgrænse er en politisk hastesag

Sundhedsminister Magnus Heunickes forslag om at øge aldersgrænsen for salg af al alkohol til 18 år er desværre blevet pillet ud af forhandlingerne om en sundhedsreform.

Heldigvis forlyder det, at det ikke er ensbetydende med, at det tages af bordet. Det er nemlig et fremragende forslag, som jeg ikke er i tvivl om, vil have en positiv effekt på de helt unges meget usunde alkoholkultur.

Baggrunden for at lægge forhandlingerne om forebyggelse af højt alkoholforbrug blandt unge over i sit eget spor er formentlig, at det har mødt megen kritik.

Den nuværende beruselseskultur trækker et langt spor af negative konsekvenser

Morten Grønbæk
Direktør, Statens Institut for Folkesundhed

Nogle er imod forbudstankegangen, andre mener vi i stedet bør regulere på prisen eller procenterne. Og atter andre fremhæver, at de unge i forvejen er begyndt at drikke mindre, og at der derfor ikke er behov for indgreb.

Et langt spor af ulykker 

Jeg bliver derfor nødt til at slå fast: Vi har et stort problem med de helt unges alkoholforbrug og alkoholkultur.

Danske unge har i årtier haft europarekord i fuldskabsorienteret druk, og en meget stor del af danske unge drikker sig fulde flere gange om måneden. Det er særligt bekymrende, når det gælder de helt unge, fordi hjernen i de unge år stadig er under udvikling og derfor i højere grad kan tage skade af et stort alkoholforbrug.

Vi er simpelthen nødt til at få skabt en bedre alkoholkultur blandt de unge, for den nuværende beruselseskultur trækker et langt spor af negative konsekvenser: De medvirker i handlinger, de fortryder bagefter. De kommer i konflikter, slagsmål, og det der er værre og ender på hospitalet som følge heraf.

I 2018 endte omkring 1700 unge mellem 15 og 24 år på hospitalet i forbindelse med indtagelse af alkohol, en tredjedel af dem på grund af alkoholforgiftning. Og i gennemsnit dør en ung mellem 15 og 25 år hver måned som direkte følge af druk.

Bred enighed om diagnosen

Det er voldsomme konsekvenser, der kunne have været forebygget. Og det er tilmed konsekvenser, der rammer socialt skævt.

Konklusionen ret tydelig: Højere aldersgrænser og højere priser på alkohol er de mest effektive greb

Morten Grønbæk
Direktør, Statens Institut for Folkesundhed

For nok er det de ressourcestærke unge, der drikker mest. Men de negative konsekvenser rammer de mest socialt belastede unge hårdest.  Det kan vi ikke stiltiende acceptere.

De fleste er faktisk enige om, at alkoholkulturen og alkoholforbruget blandt de unge er et problem, som der skal sættes ind overfor. Det gælder en bred vifte af partier, forældre og faktisk også de unge selv. Det er godt, at der trods alt er fælles fodslag så langt. Men vejen frem er der ikke enighed om.

Jeg læner mig op ad forskningen, og her er konklusionen ret tydelig: Højere aldersgrænser, der håndhæves, og højere priser på alkohol, er de mest effektive greb til at nedbringe de unges alkoholforbrug.

Der er ikke tale om et forbud

En øget aldersgrænse bliver af flere tolket som "endnu et forbud", og nogle spørger: "Skal en 17-årig tømrerlærling nu ikke længere kunne købe sig en fyraftensbajer fredag eftermiddag?"

Men det er faktisk ikke et forbud. De unge må gerne drikke alkohol fredag eftermiddag ved fyraften eller til fest lørdag aften. Men ved at lovgive om, at de ikke selv kan købe de våde varer, sikrer vi, at de skal aftale med deres forældre eller andre voksne, hvor meget det er okay at drikke.

Det vil helt automatisk lægge en dæmper på forbruget, hvis de 16-17-årige ikke selv kan købe alkohol i detailhandelen, ligesom de med den nuværende lovgivning ikke kan gå ind på en bar og bestille en øl.

Det vil selvfølgelig også gælde den 17-årige tømrerlærling. Nej, han vil så heller ikke kunne købe øl i Netto efter fyraften. Men ulykken er såmænd nok til at overse, for med meget stor sandsynlighed bor den 17-årige tømrerlærling stadig hos sine forældre og kan formentlig tage sin fyraftensbajer i køleskabet, straks han kommer hjem.

Aldersgrænser er bedre end procentgrænser

Begrænsninger på tilgængeligheden af alkohol i detailhandelen kan sagtens være en del af strategien også.

Men forslaget om at fortsætte med den nuværende todelte aldersgrænse på 16 år for alkohol af en vis styrke, og 18 år for stærkere produkter, men blot sænke procentgrænsen for, hvad de helt unge må købe, er der ikke forskningsmæssigt belæg for at anbefale.

Jeg mener ikke, at der er noget, som tyder på, at forandringen er ved at ske af sig selv

Morten Grønbæk
Direktør, Statens Institut for Folkesundhed

Som det er nu, drikker mange af de 16-17-årige sig allerede fulde i drikkevarer med en alkoholprocent på seks-syv procent - altså i øl-kategorien. De drikker bare tilstrækkeligt mange af dem til at blive sejlende beruset. Så at sænke procentgrænsen, for hvilke varer de 16-17-årige må købe fra 16,5 til eksempelvis syv procent, vil efter min mening være ren symbolpolitik.

Men det er dén løsning, Bryggeriforeningen åbenlyst lobbyer massivt for. Foreningen har indgået – og finansierer – et samarbejde med et multinationalt PR-bureau og en lang række ungdomsorganisationer om at modarbejde en øget salgsaldersgrænse.

Og Nick Hækkerup, der nu har sat sig i stolen som direktør i Bryggeriforeningen, lod da også allerede på dagen for sin afgang forstå, at han vil komme til at fokusere mere på procentgrænser end aldersgrænser.

Forandringen kommer ikke af sig selv

Et andet argument i debatten mod en salgsaldersgrænse på 18 år har været, at de unge allerede i forvejen er begyndt at drikke mindre, og at der derfor ikke er behov for at straffe dem med yderligere tiltag.

Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om de unge nu også er begyndt at drikke mindre. Det er rigtigt, at tallene i den nyeste Sundhedsprofil fra 2021 pegede i den retning. Men vi skal huske, at de tal er indsamlet i en corona-tid, hvor fester, byture og social omgang var på et minimum.

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden peger da også i en helt anden retning: Flere danske unge drikker meget ved samme lejlighed, de gør det hyppigere, og de drikker flere genstande på en uge. På alle tre parametre er tallene højere end for fem år siden, viser data, der er indsamlet i efteråret 2021, efter at landet igen er lukket op.