Organdonationskampagne koster 10-11 mio. kroner

Manglen på organer får på nuværende tidspunkt ikke sundhedsministeren til at tage nye initiativer. En organdonationskampagne vil koste i nærheden af 10-11 mio. kroner.
Kristian Lund Pedersen

Jeg overvejer for tiden på foranledning af det i pressen citerede forslag fra et amtsrådsmedlem i Århus Amt, om vi snarest kan igangsætte et særligt initiativ for de 18-årige.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Sundhedsminister
Skal Sundhedsstyrelsen ud at lave en organdonationskampagne i lighed med den private kampagne, som fandt sted sidste år, vil det koste ca. 10 - 11 millioner kroner.

Det er sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) svar på det §20-spørgsmål som formand for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup har stillet.

Der bliver på nuværende årligt afsat 1 mio. kroner til oplysningsindsats om organdonation, som Sundhedsstyrelsen varetager og 1 mio. kroner, som Amtsrådsforeningen kan anvende i forbindelse med udsendelse af donorkort sammen med sygesikringsbeviset.

Om Sundhedsministeren vil overveje en offentlig betalt organdonationskampagne kommenterer Lars Løkke Rasmussen ikke. Derimod vil han kigge nærmere på de forslag, der har været fra både Nyreforeningen og Århus Amt om, at 18-årige får tilsendt et særligt skema:

0:000:00